Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1652231_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. juli 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 223 (Alm. del) af 6. april
2016 stillet efter ønske fra Anders Samuelsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan udviklingen i BNP ville have været siden
2008, hvis der ikke havde været nogen udvikling i de offentlige udgifter?
Svar
Dansk økonomi blev ramt af et kraftigt økonomisk tilbageslag i kølvandet på den
globale finanskrise, der eskalerede i efteråret 2008. Realt BNP faldt med 5 pct. i
2009.
I 2009 og 2010 blev der gennemført markante finanspolitiske lempelser, som
sammen med lave renter medvirkede til at understøtte dansk økonomi under til-
bageslaget.
De store strukturelle overskud på de offentlige finanser i årene op til finanskrisen
– på omkring 2 pct. af BNP – betød, at der var manøvrerum til de markante lem-
pelser, som medvirkede til at holde hånden under aktivitet og beskæftigelse.
Lempelsen af finanspolitikken omfattede blandt andet en forøgelse af de offentli-
ge investeringer i 2009 og 2010 samt lavere indkomstskatter i medfør af skattere-
formen i
Forårspakke 2.0.
Herudover steg det offentlige forbrug kraftigt i disse år.
Krisen og den lempelige finanspolitik svækkede de offentlige finanser. Den lem-
pelige finanspolitik medførte et efterfølgende behov for konsolidering. Denne
blev i hovedsagen aftalt i forbindelse med
Aftale om genopretning af dansk økonomi
(2010) og
Aftalen om reformpakke 2020
(2011) som betød, at underskuddet på den
strukturelle saldo kunne nedbringes frem mod målet om balance i 2020.
I 2012 blev finanspolitikken lempet i form af fremrykning af offentlige investerin-
ger mv. i lyset af, at gældskrisen i Grækenland og andre euro-lande igen svækkede
de internationale konjunkturer. I 2013 opfyldte Danmark EU-henstillingen og i
2016 overholdes grænsen i budgetloven med en vis margen.
Det er den overordnede vurdering, at lempelserne af finanspolitikken i årene efter
finanskrisen har medvirket til at holde hånden under aktivitet og beskæftigelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 223: MFU spm. om, hvordan udviklingen i BNP ville have været siden 2008, hvis der ikke havde været nogen udvikling i de offentlige udgifter, til finansministeren
1652231_0002.png
Side 2 af 3
Der spørges ovenfor til, hvordan dansk økonomi havde udviklet sig, hvis der var
blevet ført en anden finanspolitik, hvor de offentlige udgifter havde været uændret
over perioden. Det er lagt til grund for besvarelsen, at de i spørgsmålet nævnte
offentlige udgifter omfatter de offentlige forbrugsudgifter og de offentlige investe-
ringer, men ikke de offentlige udgifter til indkomstoverførsler.
Til belysning af BNP-udviklingen er der foretaget en beregning på ADAM-
modellen, hvor det antages, at de offentlige udgifter til forbrug og investeringer
fastholdes uændret på 2008-niveau i årene frem til 2015. I forhold til fastholdelsen
af de offentlige forbrugsudgifter er det lagt til grund, at den offentlige beskæftigel-
se og det reale offentlige varekøb er uændret i årene 2008-2015.
I forhold til den faktiske udvikling betyder antagelserne, at de offentlige investe-
ringer ville være 34 pct. lavere i 2015, mens de offentlige forbrugsudgifter samlet
set ville være knap 3 pct. lavere i 2015 end det realiserede niveau,
jf. figur 1 og 2.
Figur 1
Offentlige investeringer
Indeks (2008=100)
160
140
120
100
80
Figur 2
Offentlig beskæftigelse og varekøb
Indeks (2008=100)
160
140
120
100
80
Indeks (2008=100)
110
108
106
104
102
Indeks (2008=100)
110
108
106
104
102
60
40
20
0
60
40
20
0
100
98
96
94
100
98
96
94
08
09
10
11
12
13
14
15
08
Realiserede offentlige investeringer
Antagede offentlige investeringer
09
10
11
12
13
14
15
Realiserede varekøb
Realiserede offentlig beskæftigelse
Antagede varekøb og offentlig beskæftigelse
Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik.
Hvis finanspolitikken var lempet mindre som følger af de fastholdte offentlige
udgifter, ville tilbageslaget i dansk økonomi have været dybere, og BNP ville ifølge
beregningen være 1-1 �½ pct. lavere i årene frem mod 2015,
jf. tabel 1.
Dette ville
have medført, at outputgabet – forskellen mellem den faktiske og den strukturelle
produktion – ville have været større end det rent faktisk var.
Beregningen er behæftet med usikkerhed.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 223: MFU spm. om, hvordan udviklingen i BNP ville have været siden 2008, hvis der ikke havde været nogen udvikling i de offentlige udgifter, til finansministeren
1652231_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Effekten på BNP relativt til den realiserede udvikling ved at fastholde det offentlige forbrug og investeringer
på 2008-niveau
2009
Mindre lempelig finanspolitik
BNP-niveau
-0,8
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Varigt
-1,4
-1,0
-1,4
-1,3
-1,4
-1,4
0,0
Anm.: Der er ikke taget højde for eventuelle effekter, som offentlige investeringer måtte have på den strukturelle
vækst.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Adam-model.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister