Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1628113_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 222 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 5. april 2016
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse, hvad de samlede offentlige merudgifter i hvert
år fra 2016 til 2020 vil være som følge af topartsaftalen mellem regeringen og KL
og herunder udgifterne til de enkelte dele af aftalen som f.eks. etablering af 12.000
nye boliger? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvordan disse merudgif-
ter er finansieret.
Svar
Regeringen indgik i marts 2016 aftaler med henholdsvis arbejdsmarkedets parter
og KL om integrationsområdet. Aftalerne har blandt andet til formål at styrke den
beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge samt at sikre bedre rammer for kom-
munernes modtagelse og integration af flygtninge.
De forventede samlede offentlige udgifter, der følger af aftalerne, udgør ca. 120
mio. kr. i 2016, 137 mio. kr. i 2017, -12 mio. kr. i 2018 og -101 mio. kr. i 2019,
jf.
tabel 1.
Merudgifterne i 2016 og 2017 kan primært henføres til, at der afsættes 150 mio.
kr. til etablering af midlertidige boliger i kommunerne, som fordeles med 75 mio.
kr. i 2016 og 2017, samt at der er aftalt en midlertidig statslig refusion på 50 pct. af
kommunernes udgifter til midlertidig indkvartering i 2016 og 2017.
Mindreudgifterne i 2018 og 2019 kan primært henføres til, at aktiveringskravet på
37 timer erstattes med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde
mest muligt og mindst 15 timer ugentligt for de jobparate. Mindreudgifterne af-
spejler dermed bl.a. mindre brug af tilbud om vejledning og opkvalificering som
følge af, at målgruppen i højere grad forudsættes at modtage tilbud om virksom-
hedspraktik.
Det bemærkes, at de angivne økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund
af forudsætninger om antal flygtninge mv., som forudsat på finansloven for 2016.
De økonomiske konsekvenser af aftalernes initiativer er dermed udtryk for en
marginal betragtning, dvs. udgifter i forhold til de forudsatte udgifter for 2016-
2019 på finansloven for 2016.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad de samlede offentlige merudgifter i hvert år fra 2016 til 2020 vil være som følge af topartsaftalen mellem regeringen og KL, til finansministeren
1628113_0002.png
Side 2 af 2
En andel af initiativerne udmøntes på aktstykke nr. 82 fremsat 13. april 2016,
mens de resterende initiativer forventes udmøntet på kommende lovforslag samt
bloktilskudsaktstykket vedrørende 2017. Økonomiskønnene herfor vil frem mod
udmøntningen blive konsolideret.
Tabel 1
Offentlige udgifter som følge af to-parts- og tre-partsaftalerne
Mio. kr.
1. Styrkede muligheder for boligplacering
2. Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats
3. Tidlig indsats
4. Klart jobfokus i integrationsindsatsen
5. Erhvervsrettet danskuddannelse
6. Fokuseret finansiering
7. Øget brug af medbragte kompetencer
I alt
2016
124
2
6
-18
2
0
3
120
2017
125
1
0
4
2
0
1
133
2018
1
1
0
-22
2
0
0
-18
2019
0
1
0
-109
2
0
0
-106
Anm.: Beløbene er afrundet til nærmeste mio. kr. og angivet efter skat, tilbageløb samt forventet modregning af
DAC-rapporterbare udgifter. Beløbene er med forbehold for konsolidering frem mod udmøntning.
Kilde: Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Af aftalen med KL følger det desuden, at der i 2016 er afsat en pulje på 640 mio.
kr., der udmøntes som et fast tilskud til kommunalt grundkapitalindskud, samt at
det kommunale ekstraordinære integrationstilskud forhøjes med 225 mio. kr. Idet
der er tale om finansieringstilskud til kommunerne påvirker puljerne ikke saldoen
på de offentlige finanser, da der er tale om en likviditetsforskydning mellem stat
og kommuner.
Dertil kommer, at der i aftalen indgår en række regelforenklinger mv., som sikrer
en større fleksibilitet i rammerne for kommunernes integrationsindsats, og som
dermed understøtter en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i kommunerne. Der
er ikke foretaget udgiftsberegninger herfor, men alt andet lige forventes regelfor-
enklingerne mv. at medføre offentlige mindreudgifter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister