FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 217: MFU spm. om den videnskabelige dokumentation for at øgede offentlige udgifter til offentlig forskning øger BNP strukturelt, til uddannelses- og forskningsministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Offentlig forskning

- effekter på innovation og økonomisk vækst

Koncern Statistik og Analyse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Juni 2012

ISBN:

978-87-92776-51-8

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 217: MFU spm. om den videnskabelige dokumentation for at øgede offentlige udgifter til offentlig forskning øger BNP strukturelt, til uddannelses- og forskningsministeren

Indholdsfortegnelse

Resumé ......................................................................................................... 3

Hvordan kan effekterne af offentlig finansieret FoU analyseres? ................. 9

2.1

Forskning er ikke en entydig størrelse ............................................... 10

2.2

Måling af effekterne af offentlig FoU vil altid indebære usikkerhed . 11

2.3

Måling af effekter sker ud fra en fastsat tidshorisont ......................... 12

2.4

Effekterne af FoU sker på tværs af landegrænser .............................. 14

2.5

Økonomisk teori argumenterer for offentlig finansieret FoU ............. 16

2.6

Effekter af offentlig FoU bør vurderes ud fra en vifte af tilgange ...... 19

Samlede væksteffekter af offentlig finansieret FoU .................................... 24

3.1

Samvariationer mellem FoU-udgifter og velstand ............................. 24

3.2

Danske analyser af effekterne af offentlig finansieret FoU ................ 27

3.3

Internationale resultater ..................................................................... 28

3.4

Crowding out og additionalitetseffekt................................................ 29

Spredningsveje fra offentlig finansieret FoU .............................................. 32

4.1

Spredning af ny viden........................................................................ 34

4.2

Kompetente medarbejdere og forskere .............................................. 36

4.3

Forskning som baggrund for samfundsbeslutninger .......................... 40

4.4

Netværksdannelser ............................................................................ 44

4.5

Udvikling af nye videnskabelige instrumenter og metoder ................ 48

4.6

Nye virksomheder ............................................................................. 52

4.7

Spredningen af offentlig FoU nu og fremover ................................... 53

Side

2/54

1 Resumé

De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Hermed investeres der ca. 3 procent af bruttonationalproduktet i FoU, hvoraf de offentli-

ge udgifter udgør ca. 1 procent. Danmark er således et af de få europæiske lande, som op-

fylder de fælleseuropæiske mål i Barcelonamålsætningen.

Disse udgifter til privat og offentlig FoU medfører et naturligt ønske om at kunne vurde-

re, hvad effekten af den udførte FoU er på det omgivende samfund, ikke mindst økono-

misk. 46 pct. af den danske befolkning mener, at forskning og ny teknologi har en helt

afgørende betydning for at løse fremtidens udfordringer, og 29 pct. tillægger forskning en

helt afgørende betydning for at skabe økonomisk vækst i Danmark

Offentlig finansieret forskning indgår som et vigtigt element i at skabe den viden, som

giver innovation og vækst i det danske samfund. Der markedsføres hvert år nye produkter

fra danske virksomheder, der tages politiske beslutninger om ny lovgivning, der igang-

sættes nye tiltag i den offentlige sektor for bedre patientbehandling, bedre undervisning i

folkeskolen etc., hvor forskningsresultater har ligget til grund.

Alle disse påvirkninger fra forskningen til det omgivende samfund er vigtige for den dan-

ske konkurrenceevne og dermed væksten. Men hvor vigtigt, og på hvilken måde sker på-

virkningerne fra den offentlige forskning til samfundsøkonomien? Målet med denne rap-

port er at vise, hvad man med udgangspunkt i eksisterende litteratur og statistikker kan

svare på dette.

Forskning er ikke en entydig størrelse…

Grænsen mellem forskning og andre typer af aktiviteter kan i sagens natur være vanskelig

at sætte. Hvornår er en arbejdsproces egentlig forskning? Forskning er ifølge OECD’s

Frascati-manual ”skabende arbejde på et systematisk grundlag, med henblik på at øge den

videnskabelige og tekniske viden”. OECD’s definition af forskning er således bred, og

når man forsøger at beskrive de samfundsøkonomiske effekter af FoU, bør man være

opmærksom på dette.

Frascati-manualen skelner mellem grundforskning, anvendt forskning og udviklingsar-

bejde. Forskningsaktive virksomheder vil ofte have fokus på den anvendte forskning og

udviklingsarbejde, fx ved at et forskningsprojekt knyttes til udviklingen af et konkret

produkt, med henblik på indtjening på længere sigt af det konkrete produkt. Men der fin-

des også eksempler på grundforskning udført i regi af private virksomheder, hvor målet

kan være at danne et bredt videnfundament i virksomheden. Omvendt vil universiteter og

andre offentlige forskningsinstitutioner ofte have mere fokus på grundforskning og i

mindre grad udviklingsarbejde.

I henhold til Frascati-manualen skal FoU-årsværk opgøres som den faktiske forbrugte tid,

hvilket betyder, at de forskningstimer der udføres, skal gøres op for hver enkelt for-

sker/medarbejder. Dette kan dog være vanskeligt at gøre fuldt ud i praksis. Den danske

forskningsstatistik for den offentlige sektor opgøres konkret ved, at skemaer med

spørgsmål om årets forbrug af tid på FoU-aktiviteter fremsendes til relevante institutio-

ner, som udfylder skemaerne og indsender til Danmarks Statistik. I disse besvarelser er

der, som der også er i andre statistikker, et element af skøn. Måske især i svarene fra in-

stitutioner, hvor forskning ikke er et officielt formaliseret formål, eller på hospitaler, hvor

det kan være vanskeligt at drage den præcise grænse mellem forbrugt tid på behandling

og forskning, idet patientbehandling indgår i forskningsprocessen.

Side

3/54

Undersøgelse om forskning og teknologi, Gallup for Forsknings- og innovationsstyrelsen, 2011

… og effekterne af især offentlig forskning kan være svære at måle.

Når man vil måle effekten af FoU vil man være interesseret i at opstille kvantitative indi-

katorer, der kan følges over tid, og helst på tværs af fag og lande. Dette indebærer udfor-

dringer, der relaterer sig til bl.a. identifikationen af brugerne, kendskabet til sprednings-

vejene, viden om kausalitet, tidshorisonten for effekterne samt effekterne på tværs af lan-

degrænser.

Således kan det være svært og/eller dyrt at identificere alle modtagere af bestemte forsk-

ningsresultater, ikke mindst de, der nyder godt af resultaterne fra grundforskning, hvor

brugsmulighederne som udgangspunkt er meget åbne. Dette er med til at vanskeliggøre

valget af de indikatorer, man forsøger at måle ud fra.

Det kan desuden være svært at fastlægge, hvad der er resultatet af hvad – dvs. kausalitet.

Fx er det vanskeligt at opgøre, hvad udgifterne til forskning på et givent universitet har af

væksteffekter på det danske samfund. En måde at få viden om disse kausale sammen-

hænge på er ved at følge de spredningsveje, som effekterne bevæger sig ad, såsom skrift-

lige publikationer med forskningsresultater, forskningsbaseret uddannelse, patenter etc.

Den tid der går, inden effekterne ses af et givent forskningsresultat, er desuden en central

problemstilling. Man vil som regel have behov for at vurdere effekterne af et forsknings-

resultat ved at se tilbage på en bestemt (kortere) periode, fx 10 år. Men der kan gå mere

end 100 år, fra forskningen udføres til de resulterende innovationer for alvor udfoldes,

hvorved den største effekt af opfindelsen måske først sker på det lange sigt. Som eksem-

pel kan nævnes Michael Faraday, en ledende britisk fysiker og kemiker fra det 19. år-

hundrede, som stod bag centrale opdagelser inden for elektromagnetismen. Sat på spidsen

ville nutidens små harddiske i bærbare PC'ere og i iPods ikke have været mulige at frem-

stille uden Faradays pionerarbejde udført mere end 150 år tidligere.

Det er desuden vigtigt at forholde sig til den globale videndeling. Når nye forskningsre-

sultater, som er frembragt af forskere i ét land, publiceres i form af artikler og bøger, vil

læsere rundt omkring i verdenen inden for kort tid kunne drage nytte af den frembragte

nye viden. Havde man i begyndelsen af det 20. århundrede besluttet at undersøge effek-

terne af de danske økonomers forskningsmæssige indsats, ville man dengang med en vis

rimelighed kunne nøjes med at belyse forskningseffekterne nationalt set. I dag er det an-

derledes. Andelen af videnskabelige artikler, der publiceres i samarbejde med forskere

fra andre lande, er øget markant til omkring en fjerdedel af de videnskabelige artikler, der

havde danske (med)forfattere i 1980erne og videre til over halvdelen af alle artikler med

danske (med)forfattere, der blev udgivet i begyndelsen af det nye årtusinde. Hermed har

dansk forsknings internationalisering bevæget sig fra en 10. plads i 1984-88 blandt lande,

vi normalt sammenligner os med, op til en plads i top fem i 2004-08 kun overgået af Lu-

xembourg, Island, Schweiz og Belgien.

Økonomisk teori sætter rammen for, hvilke effekter af offentlig finansieret forskning man

kan forvente…

Med ”Produktivitetsvækst” i et samfund menes, at der er et forøget output (produktion af

varer, tjenesteydelser) ud fra den samme mængde input (arbejdskraft, kapital). Den sam-

lede produktivitetsvækst beskrives i bl.a. Nationalregnskabet som ”totalfaktorproduktivi-

teten” (TFP). Denne størrelse giver mulighed for at analysere den vækst i økonomien,

som ikke handler om, at der er flere personer på arbejdsmarkedet etc., men i stedet sker

ved, at arbejdskraft og kapital bruges på en smartere måde.

TFP er således en størrelse, der måles som den ”rest” (også kaldet ”residual”), der ikke

forklares ud fra inputfaktorerne. Dette gør TFP svær at fortolke, da der ud over forskning

Side

4/54

også er andre forhold, der kan føre til øget output per input, fx ikke-forskningsbaserede

innovationer eller ny lovgivning, og det er vanskeligt at skelne, hvad der har haft hvilken

betydning på TFP og samfundsøkonomien.

Selv om TFP er svær at tolke, herunder hvad effekten fra offentlig FoU har været, så

konkluderer økonomisk teori, at der er behov for offentligt finansieret FoU. Man kan

spørge sig selv, om man ikke bare burde overlade udførelsen af forskning til de private

virksomheder, der har brug for forskningsresultaterne. Dette kan lyde rimeligt, ud fra en

forventning om, at ”markedet for forskningsresultater” kan klare sig selv, sådan at udbud

og efterspørgsel med tiden finder et passende ligevægtsniveau. Men økonomisk teori til-

siger, at den privatfinansierede forskning ikke kan forventes at ske i et samfundsmæssigt

set optimalt omfang, idet den enkelte private beslutningstager kun sjældent får det fulde

udbytte af sine FoU-udgifter. Forskning og dermed ny viden vil indebære afsmittende

”spillover”-effekter, hvor mange kan får glæde af den samme nye viden. Dette taler for

tilstedeværelsen af offentlig finansieret FoU.

… og effekterne kan med fordel vurderes ud fra en vifte af tilgange, hvilket er målet med

nærværende rapport.

Kan man, på trods at de nævnte udfordringer, der er ved vurderinger af effekten af offent-

lig FoU, og den usikkerhed, der er ved at tolke totalfaktorproduktivitet, fastslå værdien af

offentlig FoU for innovation og økonomisk vækst i det omgivende samfund? Svaret er i

denne rapport et ja, men med den vigtige tilføjelse, at der kan fastslås mange forskellige

værdier, alt efter tilgang, og tilgangene indebærer forskellige usikkerhedsmomenter. En

samlet vurdering af værdien af offentlig FoU må derfor nødvendigvis indebære et over-

blik over en vifte af tilgange og analyseresultater.

I denne rapport er det således forsøgt at danne et overblik over de mange analyser af

værdien af offentlig finansieret forskning, der allerede eksisterer. Kausaliteten mellem år-

sag og virkning er i disse analyser usikre, og resultaterne bør ikke stå alene. Derfor inde-

holder rapporten analyser af de konkrete spredningsveje fra forskning til samfundseffek-

ter, hvorved dokumentationen for de kausale sammenhænge burde fremstå mere tydeligt.

Rapporten bygger bl.a. på tre delrapporter, der er offentliggjort samtidig med denne rap-

port. Den første delrapport er udarbejdet af Ph.d. Rikke Nørding Christensen, Professor

Svend Erik Hougaard Jensen, CBS, Professor Keld Laursen, CBS og Professor Michael

S. Dahl, AAU, og indeholder en gennemgang af eksisterende dansk og international litte-

ratur om væksteffekterne af offentlig FoU. Den anden delrapport er udarbejdet af Ph.d.

Rikke Nørding Christensen og Professor Svend Erik Hougaard Jensen, CBS, og indehol-

der en analyse af spredningsveje fra offentlig FoU samfundsøkonomien, fordelt på fagli-

ge hovedområder. Den tredje delrapport er udarbejdet af Senior Analyst Johan Moritz

Kuhn og Senior Analyst Martin Junge, CEBR, og omhandler ph.d.-beskæftigelse og pro-

duktivitet i danske private virksomheder.

I rapporten konkluderes bl.a. følgende:

•

Med årlige danske udgifter til FoU på ca. 50 milliarder kroner investeres der 3

procent af bruttonationalproduktet i FoU, hvoraf de offentlige udgifter udgør ca.

1 procent. Hermed er Danmark et af de få europæiske lande, som opfylder de

fælleseuropæiske mål i Barcelonamålsætningen om at investere i FoU.

•

Langt hovedparten af den forskning, som udføres i regi af private virksomheder,

er finansieret af midler fra virksomheder. Tilsvarende er den altovervejende del

af forskningen ved de offentlige forskningsinstitutioner finansieret af offentlige

Side

5/54

midler. Det er samlet set kun ca. 3,2 pct. svarende til 1,7 mia. kr. af de samlede

danske forskningsudgifter, der skiftede imellem de to hovedsektorer.

•

Det skønnede årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringer i offentlig FoU

ligger typisk på 20-40 procent, dog findes endnu større afkast i enkelte studier

(op til 70 procent). I én af de større analyser konkluderes det, at en forøgelse af

offentlige investeringer i forskning på én procent medfører en forøgelse af total-

faktorproduktiviteten på 0,17 procent (målt ud fra gennemsnittet for 16 OECD-

lande).

Studierne bruger forskellige typer af data, tidsperioder og metoder, og belyser

forskellige lande og fagområder, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte én samlet

værdi ud fra kilderne. For eksempel konkluderer en analyse af lægemiddelsindu-

strien, at industriens FoU-investeringer reagerer forskelligt på offentlig grund-

forskning og offentlig klinisk forskning. Over otte år giver en dollar investeret i

offentlig grundforskning 8,3 dollars øgede FoU-investeringer i industrien, mens

en dollar investeret i offentlig klinisk forskning medfører 2,35 dollars øgede

FoU-investeringer i industrien på 3 år.

Side

6/54

•

EU’s 7. rammeprogram på over 50 milliarder euro fordelt på en syvårig periode

(2007-2013) er verdens største forskningsprogram. Forud for vedtagelsen af

programmet udarbejdede Europakommissionen i 2005 en ”Impact Assessment

and Ex Ante Evaluation”. Her vurderedes det, at rammeprogrammet i forhold til

et ”alt andet lige”-scenarium

frem til 2030 ville

generere ekstra vækst i BNP

på op mod 1,66 pct. af BNP og skabe 925.000 ekstra europæiske arbejdspladser,

hvoraf op til 215.000 ville være inden for forskning.

I Danmark foreligger der normalt ikke tilsvarende beregninger i forbindelse

med, at forskningsbevillinger besluttes. Dette kan bl.a. skyldes, at de økonome-

triske modeller, der findes i dansk regi (såsom ADAM-modellen) ikke har lig-

ninger, der specifikt omhandler forskning. En sådan tilføjelse til de danske øko-

nometriske modeller ville være en fordel i forbindelse med forskningsfinansielle

beslutninger fremover.

Offentlige investeringer i FoU fortrænger som regel ikke privat finansiering.

Nogle studier finder, at eksistensen af offentlig finansieret forskning ligefrem

øger omfanget af privat finansieret forskning. Et studie finder, at når offentlige

investeringer i FoU stiger 0,1 procent stiger privatfinansieret FoU 0,08 - 0,11

procent. Denne relation ser ud til at variere, alt efter opgørelsesmetode.

Tidsperioden fra, at akademisk forskning kanaliseres til industriel kommerciali-

sering, er estimeret til at variere fra 6-20 år, afhængig af forskningsfelt. Perioden

ser ud til at være blevet kortere over tid, således at der for hvert tiår sker en ac-

celeration på 4,3 år. Denne acceleration ses også før den digitale tidsalder gik i

gang efter 1950. Således gik der fx ca. 120 år, før dampskibe slog igennem, ca.

60 år for elektricitet og kun ca. 15 år for mobiltelefoner og PC’er.

En vigtig spredningsvej fra offentlig FoU til samfundet er uddannelsen af kvali-

ficeret arbejdskraft. Produktiviteten for den enkelte medarbejder ses at være hø-

jere, jo længere uddannelse vedkommende har uanset uddannelsesretning. Sam-

let set er effekten af en lang videregående uddannelse, at en uddannet medarbej-

der bidrager med, hvad der svarer til ca. 2 medarbejdere uden uddannelse.

•

Inden for fremstillingssektoren opnår en person med en lang videregående tek-

nisk uddannelse 55 pct. højere løn end en person uden uddannelse. En mellem-

lang teknisk uddannelse giver 41 pct. højere løn end en person uden uddannelse.

Der er en tendens til, at både en kort, mellemlang og en længerevarende uddan-

nelse betyder øget løn, hvilket kan tolkes som øget personlig produktivitet

(”egeneffekt”), og at tendensen er stigende med uddannelsens længde.

Beskæftigelsen af uddannet arbejdskraft ser desuden ud til at betyde øget pro-

duktivitet i hele virksomheden, en såkaldt ”fælleseffekt”. Det vurderes, at fæl-

leseffekten er op til dobbelt så stor som ”egeneffekten”, og begge effekter er

størst når det gælder uddannede inden for samfundsvidenskab, efterfulgt af tek-

nisk videnskab.

En særlig gruppe højtuddannede er de ph.d.-uddannede. Private virksomheder,

der ansætter ph.d.er, er kendetegnet ved højere arbejdsproduktivitet (målt som

værdiskabelse per medarbejder) end andre virksomheder. Således har virksom-

heder med (mindst) en ph.d.er blandt de ansatte i gennemsnit ca. tredive procent

højere arbejdsproduktivitet. Det findes videre, at produktivitetseffekten er lavest

for virksomheder med under 25 ansatte. Her ses det, at virksomheder med ph.d.-

ansatte er kendetegnet ved 11 procents højere arbejdsproduktivitet.

Forskellen i arbejdsproduktivitet mellem virksomheder med og uden ph.d.-

ansatte varierer mellem typer af virksomheder og ph.d.er. Virksomheder med

samfundsvidenskabelige og tekniske ph.d.er har den højeste arbejdsproduktivi-

tet, mens virksomheder, der ansætter humanistiske ph.d.er, har den laveste.

Hovedbeskæftigede i private virksomheder med en ph.d.-grad tjener i gennem-

snit ca. 10 procent mere end de beskæftigede med en lang videregående uddan-

nelse, når person- og virksomhedsspecifikke karakteristika holdes lige.

Mellem fagområderne er der forskelle på, hvilke spredningsveje, der er mest ty-

delige fra offentlig FoU til samfundsøkonomien. Uddannelsen af kvalificeret ar-

bejdskraft, såvel på ph.d.- som kandidatniveau, ser for alle fagområder ud til at

være en vigtig spredningsvej, og for det samfundsvidenskabelige og humanisti-

ske område måske den vigtigste.

Med hensyn til den spredning fra forskningen, der går via etableringen af ny vi-

denskabelig viden, ligger dansk forskning generelt højt målt på publiceringsakti-

vitet og citationer, når man sammenligner med udlandet. Således ligger dansk

forskning på en hhv. 3. og 4. plads ift. andre OECD-lande i perioden 2006-2010,

når det gælder antal citationer per artikel og antal publikationer per indbygger.

Der sker desuden spredning fra offentlig FoU til samfundsøkonomien når forsk-

ningen danner baggrund for samfundsbeslutninger. Her ser det ud til, at fag in-

den for teknisk/naturvidenskab og sundhedsvidenskab spiller den største rolle.

De tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag har mest tyde-

lige spredningsveje i øvrigt, fx når det gælder dannelsen nye forskningsbaserede

virksomheder, dannelsen af netværk mellem virksomheder samt udviklingen af

nye metoder og teknologier.

Denne rapport baserer sig hovedsageligt på kvantitative analyser af udviklingen

de senere år, og er således i sin form bagudskuende. Billedet kan vise sig at blive

•

Side

7/54

•

anderledes fremover, og nye spredningsveje fra de forskellige fagområder kan

blive vigtige for innovation og vækst i de kommende års vækstbrancher. I den

sammenhæng kan forståelsen af spredningsvejene fra de forskningsfaglige om-

råder til innovation og vækst i det omgivende samfund blive endnu mere rele-

vant.

Side

8/54

2 Hvordan kan effekterne af offentlig finansieret FoU analyseres?

Ca. 81.000 personer var i 2009 beskæftiget med forskning og udvikling (FoU) i Dan-

mark . Med årlige danske udgifter til FoU på ca. 51 milliarder kroner investeres der 3

procent af bruttonationalproduktet i FoU, hvoraf de offentlige udgifter udgør ca. 1 pro-

cent. Hermed er Danmark et af de få europæiske lande, som opfylder de fælleseuropæi-

ske mål i Barcelonamålsætningen.

Langt hovedparten af den forskning, som udføres i regi af private virksomheder, er finan-

sieret af midler fra virksomheder. Tilsvarende er den altovervejende del af forskningen

ved de offentlige forskningsinstitutioner finansieret af offentlige midler. Således er det

samlet set kun ca. 3,2 pct. svarende til 1,7 mia. kr. af de samlede danske forskningsudgif-

ter i 2009 på 51 milliarder, der skiftede imellem de to hovedsektorer, jf. figur 2.1. Fra of-

fentlige finansieringskilder til forskende virksomheder gik der således ca. 1,1 mia. kr. In-

kluderet heri er bl.a. midler til FoU-aktiviteter ved de ni GTS-institutter og midler til Er-

hvervsPhD’er mv. Omvendt anvendte de offentlige forskningsinstitutioner i alt ca. 550

millioner kroner til forskning i 2009, som var modtaget fra private virksomheder i Dan-

mark.

Figur 2.1 Forskningsfinansierende og udførende sektorer i Danmark, 2009, mio. kr.

Side

9/54

Kilde:DanmarksStatistik

Note: Det bør bemærkes, at forskningssamarbejde mellem offentlige og private aktører kan ske uden

direkte overførsel af forskningsmidler, hvorved samarbejdet ikke vil være synligt i ovenstående

Samlet set er det ca. 59 pct. af alle forsknings- og udviklingsmidler i Danmark, som både

finansieres af og anvendes ved private virksomheder. Tilsvarende er det ca. 29 pct. af alle

forskningsmidler i Danmark, som finansieres af offentlige kilder, og som anvendes til

forskning ved offentlige institutioner. De offentlige kilder består hovedsageligt af finans-

lovsmidler, herunder både basismidler, forskningsrådsbevillinger og programmidler mv.

Herudover indgår der også midler fra regioner og kommuner samt midler fra private non-

profit fonde og organisationer mv.

Endelig tegner udenlandske forskningsmidler sig for ca. 9 pct. af de midler, som anven-

des til forskning i Danmark. Kategorien ’udenlandske midler’ omfatter både midler fra

udenlandske virksomheder (ca. tre fjerdedele af de udenlandske midler) og midler fra of-

fentlige kilder i form af EU-midler samt forskningsråd og fonde mv. i andre lande.

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk

Alle disse påvirkninger fra forskningen til det omgivende samfund er vigtige for den dan-

ske konkurrenceevne og dermed væksten. Men hvor vigtigt, og på hvilken måde sker på-

virkningerne fra den offentlige forskning til samfundsøkonomien? Målet med denne rap-

port er at vise, hvad man med udgangspunkt i eksisterende litteratur og talmaterialer kan

svare på disse spørgsmål.

2.1 Forskning er ikke en entydig størrelse

Afgrænsningen mellem forskning og andre typer af aktiviteter kan i sagens natur være

vanskelig. Definitionen af forskning i boks 1.1 er en central del af OECD’s 250 sider

lange Frascatimanual, som ligger til grund for mange landes officielle forskningsstati-

stikker og dermed også internationale forskningssammenligninger.

Boks 1.1 Definition af forskning, OECD

Forskning er ”skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at

øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende menne-

sker, kultur og samfund - samt udnyttelse af den eksisterende viden til at an-

vise nye praktiske anvendelser”.

Kilde: Frascati Manualen, Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental

Development, OECD, 2002

Side

10/54

OECD’s definition af forskning og udviklingsarbejde er en bred definition og dækker

som udgangspunkt alle akademiske fag og videnskabelige hovedområder samt forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter gennemført i alle erhvervsbrancher. Der sondres i Frasca-

timanualen mellem tre forskningsarter, som tilsammen spænder over et bredt aktivitets-

spektrum:

•

Grundforskning:

Originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primæ-

re formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.

Anvendt forskning:

Ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny vi-

den. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål.

Udviklingsarbejde:

Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gen-

nem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væ-

sentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Forskningsaktive virksomheder vil ofte have fokus på anvendt forskning og udviklings-

arbejde, men der findes også eksempler på grundforskning udført i regi af private virk-

somheder. Universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner vil omvendt ofte have

fokus på grundforskning og ikke i så høj grad udviklingsarbejde. Men også her findes

mange eksempler på aktiviteter, der falder i kategorien udviklingsarbejde.

Ved nogle offentlige institutioner er forskning det eneste officielle formål, mens andre

institutioner har flere formål såsom undervisning, myndighedsbetjening og patientbe-

handling. I henhold til Frascati-manualen skal årsværksopgørelsen være baseret på fak-

tisk forbrugt tid, hvilket for fx hospitalernes vedkommende kan indebære en usikkerhed,

da det til tider kan være svært at skelne mellem tid brugt til forskning og behandling.

Derudover inkluderer forskningsstatistikken for den offentlige sektor en række institutio-

ner, hvor der udføres FoU, men hvor det ikke er et officielt, formaliseret formål. Her ud-

føres forskningen ofte, når arbejdsforholdene i øvrigt tillader det, som et ’biprodukt’ til

institutionens egentlige hovedformål. Sådanne steder kan opgørelserne af den udførte

FoU ligeledes indebære en usikkerhed.

2.2 Måling af effekterne af offentlig FoU vil altid indebære usikkerhed

Tilstedeværelsen af forskning og forskningsresultater kan have mange typer af effekter i

det omgivende samfund. I denne rapport er der fokus på de samfundsøkonomiske effek-

ter. Hertil skal det kort bemærkes, at der ikke altid er en klar afgræsning af, hvad der er

en samfundsøkonomisk effekt, og hvordan en effekt kan værdisættes økonomisk.

Der findes studier, der analyserer den økonomiske værdi af f.eks. reduktion i dødelighe-

den på grund af hjertekarsygdomme. Et af hovedresultaterne i et amerikansk studie, som

benytter metoden ”First Funding”, er, at levetiden for amerikanere forøges svarende til et

økonomisk afkast på omkring US$ 2.8 mia. per år.

”First Funding”-metoden definerer

værdien af ekstra leveår ud fra individets villighed til at betale for at afværge risikoen for

dødsfald. Et australsk studie

har anvendt samme metode og fandt samme høje afkast.

Robustheden i denne type analyser er udfordret af, at det er svært at sætte et præcist be-

løb på værdien af forlænget levetid.

Kompleksiteten i at identificere og måle effekterne af offentlig finansieret FoU har været

genstand for en række OECD-analyser. Som illustreret i boks 1.2 kan der både nævnes

identifikations-, definitions- og kausalitetsproblemer i forbindelse med disse effektmålin-

ger.

Boks 1.2 Væsentlige udfordringer for at kunne analysere effekterne af offentligt fi-

nansieret FoU

Komplekse overførselsmekanismer.

Det er svært at identificere og beskrive meka-

nismerne og kausaliteten for overførslerne af forskningsresultater til samfundet. Især

grundforskning kan have mange forskellige virkninger, hvoraf ikke alle er lige let

identificerbare.

Identifikation af brugere.

Det kan være svært og/eller dyrt at identificere alle mod-

tagere af forskningsresultater, ikke mindst de, der nyder godt af resultater fra grund-

forskning.

Sektorspecifikke karakteristika.

Forskellige forskningsfelter og erhvervsområder

skaber forskellige output og kanaliserer dette til slutbrugerne på forskellige måder.

International afsmitning.

Specifikke effekter, som kan iagttages, kan delvist være

et resultat af udenlandsk forskning og ikke kun nationale forskningsinvesteringer.

Tidsforskydninger.

Indvirkning på samfundet af forskningsinvesteringer kan ske

med forskellig tidshorisont, især hvad angår grundforskning.

Mangel på egnede indikatorer.

Vanskeligheden ved at fastlægge modtagerne af

forskningsresultater såvel som videnspredningsmekanismer og slutbrugere gør det

udfordrende at definere indikatorer til måling af specifikke forskningsresultater. I

mange tilfælde er det desuden vanskeligt at fastsætte objektive værdier af forsk-

ningseffekter med henblik på komparative sammenligninger.

Kilde: Oversigt baseret på OECD’s

Science, Technology and Industry Outlook 2008.

Side

11/54

Mens boks 1.2 viser problemerne ved at måle endsige definere effekterne af offentlige

forskningsinvesteringer er nedenstående tabel 1.1 mere operationel, idet den rummer bud

på en håndgribelig typologisering af effekter. Der sondres mellem i alt 12 forskellige im-

pact-kategorier af offentlige forskningsinvesteringer fordelt på hhv. videnskabelige, øko-

nomiske og politiske effekter.

“Exceptional returns: The economic value of America’s investment in medical research”,

Funding

First Funding,

(

2000

“Exceptional Returns: The Value of Investing in Health R&D in Australia”. The Australian socie-

ty for medical research., Access Economics, 2008

Impact-kategorierne fordeler sig på tre domæner, hhv. et videnskabeligt domæne internt i

forskningsverdenen, et økonomisk og samfundsmæssigt domæne samt et politisk domæ-

ne. Inden for hvert af disse tre domæner sondres der yderligere mellem direkte og indi-

rekte effekter og disse kan igen underopdeles i effekter på hhv. kort og på langt sigt.

Oversigten udgør en ramme til kategorisering, sammenligning og vurdering af forskellige

typer af mulige effekter. Men typologiseringen efterlader også ubesvarede spørgsmål.

Hvordan trækkes fx grænserne mellem korte og langsigtede effekter? Tilsvarende synes

grænsen mellem de tre domæne-kategorier ikke nødvendigvis at være helt entydig. Er-

hvervsmæssig spilover er således nævnt som en indirekte, langsigtet effekt inden for det

videnskabelige domæne. Dermed rummer modellen også (potentielle) økonomiske effek-

ter udenfor det økonomiske og samfundsmæssige domæne. I vurderingen af modellens

anvendelighed skal det yderligere understreges, at teksten i cellerne er at betragte som

eksempler på mulig impact. Mange cellerne vil også kunne rumme andre eksempler.

Tabel 1.1 Mulige effektdimensioner af offentlige investeringer i FoU

Direkte effekter af offentlige

Indirekte effekter af offentli-

investeringer i forskning

ge investeringer i forskning

På kort

På langt

På kort

På langt

sigte

Videnskabelige

III

Konkrete forsk-

Opbygning

Bedre

Erhvervs-

domæner

ningsresultater

af viden

undervisning

mæssig

spilover

Økonomiske og

VII

Forbedrede

Forbedret

Øget

samfundsmæs-

teknologier

teknologisk

produktivitet

konkur-

sige domæner

viden

renceevne

Politiske domæ-

XII

Forbedret

Løsning af

Øget bevidsthed

Generel

ner

forståelse

konkrete

om samfunds-

øget til-

problemer

mæssige pro-

fredshed i

blemstillinger og samfundet

udfordringer

Kilde: Konferenceslides, S. Kuhlmann, STRePs Twente, EUFORDIA 2009

Note: I vurderingen af modellens anvendelighed skal det understreges, at teksten i cellerne kun er

at betragte som eksempler på mulig impact.

Side

12/54

2.3 Måling af effekter sker ud fra en fastsat tidshorisont

Oversigten i tabel 1.1 opdeler effekter på det korte og lange sigte. Den mere præcise tids-

forskydning mellem den udførte FoU og effekterne af den ”afsluttende brug” kan være

svær at vurdere, før lang tid er gået. Tidsforskydningen er især en udfordring, hvis man

ikke ved, hvor længe der skal gå, før de vigtigste effekter kan måles, og dette vil ofte væ-

re tilfældet. Mange økonometriske metoder antager, at den estimerede sammenhæng er

en langsigtssammenhæng. Dette indebærer teoretisk set, at økonomien befinder sig i en

langsigtsligevægt - men dette udfordres, hvis man ikke ved, hvornår effekterne optræder.

I Mansfield (1998)

er tidsperioden fra akademisk forskning kanaliseres til industriel

praksis estimeret til ca. seks år. Tool (2005)

estimerer tidsperioden fra investering til

Academic research and industrial innovation: an update of empirical findings,” Research Policy

26(7/8), 1998

kommercialisering til at være 19 år inden for medicinalindustrien. Adams (1990)

finder,

at det tager 20 år for grundforskning at optræde som en samfundsøkonomisk effekt. En

Hollandsk undersøgelse fra 2000

konkluderede, at måling af impact af offentlig forsk-

ning er vanskelig, da det er svært at se, hvad der er effekt af hvad, bl.a. fordi effekterne

først kommer på 10 års sigt eller mere. En britisk rapport fra 2008 konkluderede

, at selv

inden for lægevidenskaben, hvor en del forskning er målrettet løsning af specifikke be-

handlingsmæssige problemstillinger, kan det tidsmæssige efterslæb mellem den udførte

forskning og det tidspunkt hvor sundhedssystemet indhøster konkrete gevinster typisk

være alt fra 10 til 25 år.

Den australske læge John Cade gennemførte i årene efter 2. verdenskrig de første forsøg

med brug af litium i behandlingen af patienter med mani, som er en psykiatrisk lidelse.

Maniske personer kan være opstemte, irritable, overaktive, rastløse, selvovervurderende,

fortage uansvarlige handlinger og sover ofte næsten ikke. Efter John Cades indledende

forskning blev hans ideer videreudviklet af danske forskere fra Psykiatrisk Hospital i Ris-

skov.

I 1970 – altså mere end 25 år efter de første australske forsøg – godkendte US Food and

Drug Administration (FDA) brugen af litium i behandlingen af patienter med mani. Der

er efterfølgende udarbejdet økonomiske beregninger, som for perioden 1970 til 1994 vi-

ser, at man i USA i kraft af mulighederne for at behandle manier med litium skønsmæs-

sigt har sparet hospitalsindlæggelser for en samlet værdi af 145 milliarder dollars

Der er imidlertid også eksempler på forskningsresultater med endnu længere tidshorison-

ter. Britiske Royal Society fokuserer i publikationen

The Scientific Century: Securing our

future prosperity

bl.a. på udfordringerne med den tidsmæssige afgræsning af samfunds-

nytten af forskningsresultater. Som illustrativt eksempel nævnes Michael Faraday, en le-

dende britisk fysiker og kemiker fra det 19. århundrede, som stod bag centrale opdagelser

inden for elektromagnetismen. I 2007 gik Nobelprisen i fysik til to forskere Albert Fert

og Peter Grünberg for deres arbejde med magnetisme, som på afgørende vis har revoluti-

oneret den måde computerlagring af oplysninger foregår på.

Sat på spidsen ville nutidens små harddiske i bærbare PC'ere og i iPods ikke have været

mulige at fremstille uden Faradays pionerarbejde udført mere end 150 år tidligere. I figur

2.3.1 ses en illustration af, hvordan der til tider er gået mere end 100 år fra en given op-

findelse til ibrugtagningen, hvorved den største effekt af opfindelsen først er sket på det

helt lange sigt. Illustrationen er fra en analyse af 15 teknologier i 166 lande. Overordnet

konkluderer analysen, at det i gennemsnit har taget 47 år for opfindelser at slå igennem.

Denne periode ser dog ud til at være blevet kortere over tid, således at der for hvert tiår

sker en acceleration på 4,3 år. Denne acceleration sås også før den digitale tidsalder gik i

gang efter 1950. Således gik der fx ca. 120 år, før dampskibe slog igennem, ca. 60 år for

elektricitet og kun ca. 15 år for mobiltelefoner og PC’er.

Side

13/54

6 Does Public Scientific Research Complement Industry R&D Investment? The Case of NIH Sup-

ported Basic and Clinical Research and Pharmaceutical Industry R&D”. Centre for European Eco-

nomic Research, 2005

7 Fundamental stocks of knowledge and productivity growth,” Journal of Political Economy, 1990

Evaluation of societal quality of public sector research in the Netherland, Meulen Rip, 2000

Kilde Medical Research: What’s it worth? Estimating the economic benefits from medical re-

search in the UK, RAND Europe 2008

Kilde: Philip B. Mitchell1 & Dusan Hadzi-Pavlovic “Lithium treatment for bipolar disorder” -

Bulletin of the World Health Organization, 2000

Figur 2.3.1 Opfindelser og tid der er gået før teknologiens ibrugtagning

Side

14/54

Kilde: An Exploration of Technology Diffusion, Diego A. Comin, Bart Hobijn, 2008

Note ”Fixed effect” viser udregningen, hvor landespecifikke forhold er trukket ud af gennemsnit-

tet.

Et eksempel på ny forskning, der har førte til en ny og måske revolutionerende teknologi, men hvor

den fulde effekt kun kan anes på nuværende tidspunkt, er de genmapningsteknologier, der er ud-

sprunget af bl.a. den amerikanske forskningssatsning på 3,8 mia. dollars, der lå til grund for den

første mapning af det humane genom, der gennemførtes fra starten af 1990’erne og frem. Denne

forskningsindsats vurderes allerede i dag at ligge til grund for tusindvis af jobs og skabelsen af en

ny industri, der allerede i dag har en omsætning, der langt overstiger de det investerede beløb. In-

dustrien omhandler maskiner og instrumenter til de genetiske tests, øvrigt laboratorieudstyr etc.,

som alt i alt har skabt skatteindtægter for et beløb, der ligeledes langt overstiger det oprindeligt in-

vesterede beløb

2.4 Effekterne af FoU sker på tværs af landegrænser

Når nye forskningsresultater, som er frembragt af forskere i ét land, publiceres i form af

artikler og bøger, vil læsere rundt omkring i verdenen kunne drage nytte af den frembrag-

te nye viden. Nogle forskningsresultater finder umiddelbar anvendelse. Andre forsknings-

resultater bliver først anvendt mange år senere – og atter andre forskningsresultater opnår

aldrig nogen målbar anvendelse, hverken i form af nytteværdi i det omgivende samfund

eller internt i forskningsverdenen.

Hvert år publicerer forskerne ved de danske universiteter ca. 20.000 videnskabelige pub-

likationer, forstået som artikler, bøger m.v.

. Disse publikationer rummer viden og

forskningsresultater som - når de publiceres - gøres frit tilgængelige for forskere og andre

interesserede i resten af verden.

Bl.a. omtalt i

http://www.parlament.gv.at/cgi-

bin/eukp.pdf?P_EU=XXIV.pdf/EU/06/62/066281.pdf

Opgjort ud fra den bibliometriske forskningsindikator, jf. kapitel 4.

Når man vurderer effekterne af danske forskning, bør man ideelt set følge og kortlægge

hvor og hvornår dansk finansierede forskningsresultater citeres og anvendes – og dernæst

opgøre den konkrete værdi, som forskningsresultaterne er med til at frembringe, også i

andre lande. Havde man i begyndelsen af det 20. århundrede besluttet at undersøge effek-

terne af danske forskeres indsats ville man dengang med en vis rimelighed kunne nøjes

med at belyse forskningseffekterne set nationalt. Men som nævnt i boks 1.2 indebærer

nutidens publiceringsmønstre, at effekten af danske forskeres publiceringer ikke med ri-

melighed kan vurderes alene i en dansk kontekst.

Andelen af videnskabelige artikler, der publiceres i samarbejde med forskere fra andre

lande, er således øget, i 1980’erne var det omkring en fjerdedel af de danske videnskabe-

lige artikler, der havde udenlandske (med)forfattere, og efter årtusindeskiftet er det over

halvdelen af alle artikler., jf. tabel 2.4.1. Hermed har dansk forskning bevæget sig fra en

10. plads i 1984-88 blandt lande, vi normalt sammenligner os med, op til en plads i top-5

i 2004-08, kun overgået af Luxembourg, Island, Schweiz og Belgien. Tallene vidner om

en tydelig bevægelse i retning af forskningssamarbejder på tværs af landegrænser inden

for de seneste 20 år, ikke mindst for dansk forskning.

Tabel 2.4.1 Andel af videnskabelige tidsskriftsudgivelser med internationalt samar-

bejde fordelt på lande, top-10 lande i 1984-88 og 2004-08

Land/region

1984-88

Land/region

2004-08

Island

48%

Luxembourg

80%

Luxembourg

38%

Island

68%

Portugal

35%

Schweiz

60%

Schweiz

30%

Belgien

55%

Sydkorea

27%

Danmark

55%

Mexico

26%

Østrig

55%

Belgien

25%

Norge

52%

Israel

25%

Portugal

52%

Grækenland

24%

Sverige

51%

Danmark

23%

10 Irland

50%

Kilde: International Research Cooperation in the NordForskic Countries, NordForsk 2010

Side

15/54

Betydningen for, hvem der globalt set får glæde af investeringer i forskning er blevet un-

dersøgt nærmere for nanotech-området, jf. figur 2.4.1. Her er det illustreret, hvordan Ki-

na, USA, Tyskland, Japan og EU er hovedaktører i at finansiere verdens nanotechforsk-

ning, og at outputtet i form af videnskabelige artikler udarbejdes på tværs af både disse

lande og andre lande, hvilket antyder, at afkastet af den givne finansiering ikke kun sker i

det land, som har finansieret forskningen. Konklusionen er parallel med en tidligere ana-

lyse, som fandt, at effekten af andre landes FoU alt i alt er vigtigere for et lands vækst,

end landets egen FoU, særligt når det gælder små lande

Figur 2.4.1 Nanotech – den globale finansiering og sampublicering

Guellec, Pottelsberghe, OECD, 2001

Side

16/54

Kilde: Shapira, Wang, Nature, 2010

2.5 Økonomisk teori argumenterer for offentlig finansieret FoU

Det kan være relevant kort at beskrive, hvad der ifølge økonomisk teori er grundlaget for

samfundsøkonomisk vækst, herunder hvordan FoU påvirker væksten. Med begrebet

”vækst” menes produktivitetsvæksten, hvilket på nationalt niveau opgøres som stignin-

gen i bruttonationalproduktet, BNP. Som det ofte er omtalt i medierne er væksten, dvs.

stigningen i BNP, et mål, der angiver et lands velstandsudvikling.

Produktivitetsvækst er en vækst i output for en given mængde input. Traditionelt angiver

økonomisk teori, at produktivitetsvæksten afhænger af arbejdskraft, kapital og den så-

kaldte totalfaktorproduktivitet (TFP). Man kan således få en øget værdiskabelse fra ar-

bejdskraft ved enten at øge arbejdsudbuddet eller ved at benytte en mere effektiv ar-

bejdskraft. Her vil bl.a. uddannelse have stor en betydning. En øget værdiskabelse fra ka-

pitalapparatet kan opnås ved investeringer i nyere maskiner, IT m.v. TFP samler de på-

virkninger, der ikke sker via mængden af arbejdskraft og kapital. Det er via TFP, at

forskning og udvikling bidrager til øget vækst.

Sammenhængen mellem forskning og TFP, konkurrenceevne, innovation og vækst er for-

søgt anskueliggjort i figur 2.5.1. ”Input” i figuren består af offentlige såvel som private

investeringer i FoU. Output kan groft deles op i videnskabelige og teknologisk/innovative

output (patenter, kandidater, nye produkter etc.), der over tid fører til ”outcomes” såsom

konkurrenceevne og vækst, hvilket er de samfundsøkonomiske effekter.

Figur 2.5.1 Sammenhænge mellem offentlig FoU og samfundsøkonomisk vækst

Side

17/54

Kilde: Delanalyse til denne rapport - Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til sam-

fundsøkonomien, Christensen mfl., 2011

I Nationalregnskabet opgøres TFP som den del af samfundets økonomiske vækst, der ik-

ke er forklaret af stigninger i arbejdskraft og kapital. Dette gør den samlede TFP svær at

fortolke, da TFP ud over forskning består af andre forhold, der har ført til øget output per

input, fx ikke-forskningsbaserede innovationer eller ny lovgivning.

En række analyser af økonomisk vækst har samstemmende vist, at en ganske betydelig

del af væksten må forklares af andre faktorer end udviklingen i de sædvanlige produkti-

onsfaktorer arbejdskraft og kapital. Denne erkendelse er i fuld overensstemmelse med

den økonomiske ”endogene vækstteori”, hvori viden og dermed investeringer i FoU spil-

ler en central rolle for produktiviteten og følgelig udviklingen i den økonomiske vækst.

Nyere økonomisk vækstteori inkluderer også betydningen af viden og dennes rolle i

vækstprocessen. Den centrale erkendelse i denne teoridannelse er, at de, som udvikler vi-

den, ikke fuldt ud kan ekskludere andre fra anvendelsen af denne viden (ikke-

ekskluderbarhed) samt, at brugen af viden ikke forhindrer andres brug af samme viden

(ikke-rivalisering). Denne spredning af viden kan generere positive effekter, som kan væ-

re drivkraft for vækstprocessen. I centrale modeller i den videnskabelige litteratur

er der

fokus på, at spredning og opbygning af viden kan påvirkes gennem investeringer i FoU.

Tekniske fremskridt er i disse modeller et resultat af en målrettet forskningsindsats, hvor

vedvarende vækst opstår i takt med, at der gøres nye opdagelser, som påvirker erhverve-

nes produktivitet.

At der overhovedet er behov for offentlig finansieret forskning kan bliver i teorierne kæ-

det sammen med eksistensen af afsmittende ”spillover”-effekter: Privat finansieret forsk-

ning kan ikke forventes at ske i stort nok omfang (samfundsmæssigt set), med mindre den

enkelte private beslutningstager får det fulde udbytte af sine udgifter til FoU. Forskning

og dermed produktionen af ny viden vil som regel indebære afsmittende effekter, hvor

flere kan får glæde af den samme nye viden, hvilket taler for tilstedeværelsen af offentlig

Se fx Romer, Paul M, “Endogenous Technological Change, Journal of Political Econ-

omy”, 1990 og Grossman, G. M. mfl., “Quality Ladders in the Theory of Growth, Re-

view of Economic Studies”, 1991

finansieret FoU. I figur 2.5.2 er illustreret, hvordan afsmittende effekter kan ske fra én

virksomhed til andre virksomheder, hvilket resulterer i afkast i både den oprindelige virk-

somhed og andre virksomheder.

Figur 2.5.2 Illustration af spillover-effekter

Side

18/54

Kilde: Tilpasset efter Jaffe, A. 'The Importance of 'Spillovers' in the Policy Mission of the Ad-

vanced Technology Program', Journal of Technology Transfer, 1998

Det skal desuden bemærkes, at økonomisk teori arbejder med begrebet ”crowding out”,

som sker, hvis øgede offentlige forskningsinvesteringer fører til, at private virksomheders

forskningsinvesteringer reduceres. Omvendt kan der ske ”additionalities”, hvis de om-

vendt øges. I boks 2.5.1 er nærmere beskrevet, i hvilke sammenhænge dette kan opstå.

Boks 2.5.1 Hvornår opstår crowding-out og additionalitet

Kort fortalt er der to situationer hvor

crowding-out

eller

additionalitet

(hhv. substituti-

on eller komplementaritet) opstår. Den første er mellem offentligt udført forskning og

privat forskning, og den anden er komplementaritet mellem offentligt subsidieret FoU

udført i private virksomheder og privat finansieret FoU udført i private virksomheder.

•

I forhold til

den første situation

forekommer crowding-out, hvis offentligt fi-

nansieret forskning medfører en reduktion i den privatfinansierede indsats.

Komplementaritet opstår, når offentlig FoU støtter en aktivitet, der ellers ikke

ville have været finansieret.

•

Den

anden situation

mellem virksomheder kan ske, hvis virksomheder får of-

fentlig støtte til en FoU-aktivitet, som de alligevel ville have udført uden støt-

te. Desuden er der mulighed for, at virksomheder ikke ville bruge offentlige

midler ligeså målrettet og effektivt, hvis det er relativt omkostningsfrit at få

adgang til offentlige FoU-midler.

Kilde: Delanalyse til denne rapport - De samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i

FoU, Christensen mfl., 2011

Hvorvidt offentlig FoU har en crowding out- eller additionalitetseffekt på privat FoU dis-

kuteres i stort omfang i litteraturen. En detaljeret oversigtsartikel

viser, at der oftest er

komplementaritet mellem offentlige og private investeringer i FoU, dvs. øgede offentlige

FoU-investeringer fører til øgede private FoU-investeringer. Det er dog vigtigt at være

opmærksom på, at de analyser, der ligger til grund, ikke nødvendigvis forklarer de mange

modsatrettede effekter, der kan være i forbindelse med finansiering af FoU.

2.6 Effekter af offentlig FoU bør vurderes ud fra en vifte af tilgange

Effekterne af en given forskningsindsats kan belyses ud fra såvel enkeltstående statistik-

ker som ud fra bredere forskningsevalueringer. Igennem de seneste år er der udarbejdet

en række evalueringer og analyser af store dele af det danske forskningssystem. Det be-

tyder, at der i dag er bedre viden om effekterne af fx en bevilling fra Det Frie Forsknings-

råd, om de karrieremæssige effekter af støtte til yngre forskere og om de økonomiske ef-

fekter for virksomheder, som deltager i innovationskonsortier eller ansætter Erhvervs-

PhD’er. I de senere år er der fremkommet betydeligt mere viden og dokumentation om en

række af de initiativer, programmer og virkemidler mv., som man tidligere blot antog at

have positive effekter. Evidensgrundlaget er således forøget.

Hanne Foss Hansen skriver i rapporten ”Forskningsevaluering: Metoder, praksis og erfa-

ringer” (2009) at udarbejdelsen af forskningsevalueringer i Danmark siden slutningen af

1980erne har været svingende, men med en stigende tendens de senere år, bl.a. som op-

følgning på Globaliseringsrådets arbejde. Det nævnes også, at der i stadigt flere lande ta-

ges initiativer til udvikling af forskningsevalueringssystemer. Som bagvedliggende årsa-

ger peges der dels på ”New Public Management”-tænkningen og dels på den øgede be-

tydning, som forskning tillægges i et vidensamfund. Rapporten rummer en kortlægning af

forskningsevalueringspraksis i en række lande. Det konkluderes, at forskningsevaluerin-

gerne ofte er baseret på en række fælles elementer og metoder, men at der samtidig på

tværs af lande, institutioner og fagområder er en betydelig variation i evalueringernes

indhold, organisering, fokus og design samt anvendte metoder og datakilder.

Side

19/54

David, P, Hall, B og A. Toole, Is public R&D a complement or substitute for private R&D? A

review of the Econometric Evidence, Research Policy, 2000

Nogle evalueringer gennemføres som midtvejsevalueringer af forskningsprogrammer,

centre mv. med fokus på mulige forskningsfaglige, organisatoriske eller administrative

justeringer og forbedringer af igangværende initiativer. Andre evalueringer udformes

som ex post studier, der evaluerer et netop gennemførte initiativ, fx ved at lade et ek-

spertpanel foretage en forskningsfaglig vurdering af de opnåede videnskabelige resulta-

ter. Der ses desuden ex post evalueringer med et mere revisionsmæssigt fokus på ”accou-

ntability”, hvor man over for politikere og i sidste ende skatteydere ønsker at dokumente-

re, til hvad og hvordan offentlige forskningsmidler er anvendt.

Mange forskningsevalueringer indeholder ikke opgørelser af de

økonomiske

effekter af

de evaluerede initiativer. Men der findes en række gode eksempler på evalueringer af

forskningsprogrammer og forskningsområder, som gør. Evalueringen af dansk rumforsk-

ning fra 2008 undersøgte bl.a. alle de danske virksomheder, som i perioden 2000-2007

indgik kontrakt med Det Europæiske Rumagentur (ESA), enten som hovedkontraktinde-

haver eller som underleverandør til en dansk virksomhed med en ESA-kontrakt. Evalue-

ringen konkluderede, at for hver krone, danske virksomheder modtog i ESA-kontrakter,

skabtes der i snit en samlet omsætning på 4�½ krone i form af spin-off-effekter. I under-

søgelsesperioden har danske virksomheder modtaget ESA-kontrakter for ca. 750 mio. kr.,

og derved skabt en samlet omsætning på over 3,4 mia. kr.

Et andet markant eksempel er evalueringen af de økonomiske effekter af EU’s 7. ramme-

program, der er verdens største forskningsprogram, jf. boks 2.6.1. Evalueringen er be-

skrevet af Kommissionen i 2005 i rapporten ”Impact Assessment and Ex Ante Evaluati-

on”

I denne 100-siders rapport, som forelå inden vedtagelsen af rammeprogrammet,

præsenteres en række beregninger bl.a. af de potentielle økonomiske effekter af ramme-

programmet under forskellige scenarier.

Boks 2.6.1 Europæisk forskningspolitik: Forventelige økonomiske effekter præsente-

res for politikerne inden beslutninger om

milliarder euro fordelt på en syvårig periode

EU’s 7. rammeprogram er med over 50

nye forskningsmidler træffes

(2007-2013) verdens største forskningsprogram. Forud for vedtagelsen af programmet

udarbejdede Europakommissionen i 2005 en ”Impact Assessment and Ex Ante Evalua-

tion”. I rapporten præsenteres en række beregninger, der viser, at en fordobling af bud-

gettet for FP7 i forhold til et ”alt andet lige”-scenarium med forsat moderat vækst i

midlerne til rammeprogrammerne frem til 2030 vil

•

Generere ekstra vækst i BNP på mellem 0,45 pct. og 0,96 pct.. Forsøger man yder-

ligere at tage højde for det forhold, at den teknologiske udvikling kvalitets- og ka-

pacitetsmæssigt vil forøge produkternes værdi, når beregningerne frem til endnu

større potentielle effekter på europæiske økonomiske vækst. Fordobling af forsk-

ningsbudgettet vil i dette scenarium i 2030 have genereret en ekstra vækst på mel-

lem 0,69 og 1,66 pct. af BNP i forhold til ”alt andet lige”-scenariet.

•

Skabe 925.000 ekstra europæiske arbejdspladser inden 2030, hvoraf op til 215.000

ville være inden for forskning.

•

Øge Europas konkurrenceevne, idet europæisk eksport estimeres til at stige med

op til en ekstra 0,64 pct. inden år 2030 og importen reduceres med op til 0,3 pct..

•

Øge Europas FoU-intensitet med op til 0,2 pct..

Modsat viser modelberegningerne disse følger af ikke at vedtage programmet:

•

Europa vil miste op til 0,84 pct. af BNP inden år 2030 i forhold til et ”alt andet li-

ge”-scenarium og op til 800.000 arbejdspladser, hvoraf 87.000 ville være forsk-

ningsrelaterede.

•

Eksport til lande uden for EU vil desuden være 2 pct. lavere og importen 1,85 pct.

højere.

•

Europas FoU-intensitet vil blive 0,09 pct. lavere og dermed gøre det sværere at nå

3 procents-målsætningen.

Side

20/54

Kilde: COMMISSION STAFF WORKING PAPER. Annex to the Proposal for the Council and Euro-

pean Parliament decisions on the 7th Framework Programme (EC and Euratom). Main Report: Over-

all summary. IMPACT ASSESSMENT AND EX ANTE EVALUATION {COM(2005) 119 final}

Beregningerne om rammeprogrammets effekter er baseret på ”Nemesis-modellen”, som

med 70.000 ligninger er en omfattende europæisk, økonometrisk model på makro- og

sektorplan

Modellen er bl.a. benyttet til at belyse effekter af strukturelle tiltag inden

for miljøområdet samt som grundlag for forskningspolitiske beslutninger.

Nemesis-modellen er opbygget af et konsortium af europæiske forskningsinstitutter og

kan bruges til forskellige formål, herunder prognoser på kort og mellemlangt sigte (op til

8 år) samt nogle typer af baseline-scenarier (op til 30 år). Modellen dækker 30 produkti-

onssektorer og 27 kategorier af forbrugsgoder og dækkede oprindeligt økonomierne i

EU-15 samt Norge, men er dog efterfølgende blevet udvidet med de nye EU-

medlemsstater.

Boks 2.6.2 Den europæiske Nemesis-model

“The

models supply-side block incorporates some properties of new theories of

growth, e.g. endogenous R&D decisions, process/product innovations, and techno-

logical/knowledge spill overs between sectors and countries. Five types of conver-

sion matrices – for technological transfers, final consumption, investment goods, in-

termediate consumption, and energy-environment – are used for describing interde-

pendencies between activities. Each individual country is linked to others by external

trade. The NEMESIS-model’s main exogenous variables include assumptions at

world level (short- and long term interest and exchange rates; activity variables;

wholesale and commodity prices); demographic assumptions (total population; pop-

ulation structure; labour force); assumptions at national level (short and long-term

interest rates; taxation; government expenditure); and energy-environment assump-

tions. The model incorporates a complete specification of the long-term solution in

the form of estimated equations, which have long-term restrictions imposed on their

parameters. Dynamic equations which embody these long-term properties are esti-

mated by time series econometrics in order to allow the model to provide forecasts.

The model is solved simultaneously for all sectors and countries.”

Kilde: DEMETER PROJECT: R&D EFFORT DURING THE CRISIS AND BEYOND: SOME

INSIGHTS PROVIDED BY THE NEMESIS MODEL SIMULATIONS, 2010

Side

21/54

Kommissionen benytter løbende denne type modelberegninger til at beskrive de forven-

tede samfundsøkonomiske effekter af de afsatte forskningsmidler, fx ved beregninger af

de langsigtede effekter af den igangværende finanskrise

. Det kan forventes, at det

kommende europæiske 8. rammeprogram ”Horizon 2020” ligeledes vil blive evalueret

økonomisk båden inden opstart og undervejs

. Således har EU-kommissionen udtalt, at

New Econometric Model for Environmental and Strategies Implementation for Sustainable devel-

opment

http://www.nemesis-model.net/overview.php?lang=en&TM=43&IS=70

Se bl.a. “DEMETER PROJECT, R&D EFFORT DURING THE CRISIS AND BEYOND:

SOME INSIGHTS PROVIDED BY THE NEMESIS, MODEL SIMULATIONS”, 2010

Se bl.a. IMPACT ASSESSMENT, Accompanying the Communication from the Commission

'Horizon 2020 - The Framework Programme for Research and Innovation', COMMISSION STAFF

WORKING PAPER, 2011

man med hensyn til Horizon 2020 ønsker at vise skatteborgerne, at man er fast besluttet

på at få mest muligt ud af pengene

I Danmark sker der normalt ikke tilsvarende beregninger i forbindelse med, at forsk-

ningsbevillinger besluttes. Dette skyldes bl.a., at de økonometriske modeller, der er udar-

bejdet i dansk regi såsom ADAM-modellen ikke har ligninger, der specifikt omhandler

forskning. En sådan tilføjelse til de danske økonometriske modeller ville være en fordel i

forbindelse med forskningsfinansielle beslutninger fremover.

I tabel 2.6.1 ses en række eksempler på samfundsmæssige afkast af forskning, som er

fundet ved evalueringer af de europæiske rammeprogrammer. Mange af disse afkast er

vanskelige at opgøre entydigt.

Side

22/54

Kilde: Pressemeddelelse, Europakommissionen, “Yderligere 7 mia. EUR til forskning og innova-

tion vil skabe vækst og beskæftigelse” IP/11/900

Tabel 2.6.1 Samfundsmæssige afkast fra FoU (RTD) i EU-rammeprogrammer, op-

delt på typer af samfundseffekter

SOCIAL IMPACT

ISSUES ADDRESSED BY RTD

AREA

- increasing equality of opportunity and entitlement, including among genders

Human rights

Social cohesion

Economic cohesion

Employment

Human capital

formation

Public health and

safety

Social protection

and social services

Liveable communi-

ties

Culture

Consumer interests

Security

- ensuring that ethical issues are appropriately and effectively addressed

- ensuring compatibility with the EU’s Charter of Fundamental Rights

- Reducing social exclusion

- Reducing risks of poverty

- Reducing disparities of income for particular sectors, groups of consumers,

citizens, workers

- Increasing employment opportunities (job creation, enterprise creation)

- Increasing quality of employment and of the working environment

- Improving educational achievements in the population

- Increasing training and life-long learning opportunities

- Increasing skills and learning capability/flexibility, both within and outside

the research community

- Improving the health of the population

- Reducing safety risks

- Improving nutrition, food quality and safety

- Improving accessibility to health services

- Improving long-term sustainability of health services

- Improving quality of housing, infrastructures, services and the living envi-

ronment in general

- Preserving cultural diversity while increasing integration Preserving and ex-

ploiting cultural heritage

- Improving consumer information and choice Reducing consumers’ risks

Side

23/54

- Preventing crime and increasing protection against terrorism

- Improving the protection of networks and infrastructures

- Increasing the interoperability of integrated systems and services

- Increasing participation and social capital formation (through increased ac-

Governance

countability, democracy, citizens and stakeholders’ empowerment, active citi-

zenry)

- Promoting co-operation among Member States to reduce inequalities,

International co-

achieve convergence and enhance social cohesion

operation

- Promoting socio-economic conditions (e.g. welfare, quality of life, etc.) in

non-EU countries

- Increasing and enhancing the potential contribution of SMEs towards job

Role of SMEs

creation, social cohesion, regional development, etc. (through the improve-

ment of their technological capabilities and their increased involvement in re-

search networks)

Kilde: Assessing the social and environmental impacts of European research. Europa-Kommissionen

DG RTD, 2005

De mange forskellige former for samfundsmæssige effekter, heraf samfundsøkonomiske,

er en hovedudfordring, når man ønsker at vurdere effekten af offentlig FoU. Et overblik

over effekterne må nødvendigvis dannes på baggrund af en vifte af tilgange, analysere-

sultater og metoder. I de følgende to kapitler er det derfor målet at beskrive resultaterne

fra en vifte af analysetilgange, der hver især har begrænsninger og usikkerhedsmomenter,

men som samlet set kan give godt billede af effekterne af offentlig FoU.

3 Samlede væksteffekter af offentlig finansieret FoU

I nærværende kapitel gives der et overblik over studier, der har forsøgt at måle den sam-

fundsøkonomiske effekt af offentlig FoU. Det skønnede årlige samfundsøkonomiske af-

kast af offentlige FoU-investeringer konkluderes typisk at ligge på 20-40 procent. Dog

findes i enkelte studier endnu større afkast (op til 70 procent). Studierne bruger forskelli-

ge typer af data, tidsperiode og metode, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte én samlet

værdi ud fra kilderne. De samfundsøkonomiske effekter afhænger desuden af landespeci-

fikke karakteristika.

I hovedparten af litteraturen bekræftes det, at den samfundsøkonomiske effekt af FoU-

aktiviteter overstiger den privatøkonomiske, hvilket understøtter eksistensen af offentlig

FoU. I et centralt studie af 16 OECD-lande

finder man, at en forøgelse af offentlige in-

vesteringer i forskning på én procent medfører en forøgelse af totalfaktorproduktiviteten

på 0,17 procent, når man ser på gennemsnitsværdier på tværs af landene. Studiet er base-

ret på en regressionsanalyse, der tager udgangspunkt i en tidsserie fra perioden 1980-98.

3.1 Samvariationer mellem FoU-udgifter og velstand

Forskning er, som omtalt i kapitel 2, én blandt flere faktorer, der har effekt på et lands

samlede produktivitet (TFP) og dermed økonomisk vækst og velstand. Det er nærliggen-

de at undersøge, om det kan ses, at de lande, der investerer i forskning, rent faktisk også

er de lande, der har økonomisk velstand.

tabel 3.1.1 ses BNP per indbygger sat over for

FoU i pct. af BNP for en række lande. De mest forskningsintensive lande (over OECD-

gennemsnittet) er markeret med grønt/fed.

Det fremgår af tabellen, at ingen af de fem mest forskningsintensive lande (Israel 4,66

pct. af BNP anvendt på FoU, Finland 3,72 pct., Sverige 3,70 pct., Japan 3,44 pct. og Syd-

korea 3,36 pct.) i det seneste opgørelsesår var at finde blandt de ti rigeste OECD-lande.

For et vækstland som Sydkorea, der over tid har forøget satsningen på forskning og ud-

vikling fra 1,8 pct. af BNP i 1991 til 3,36 pct. af BNP i 2008 kan det relativt lave BNP-tal

og de høje forskningsinvesteringer måske forklares med et forventeligt time lack, hvor

effekten først ses om en yderligere årrække.

Men man ser en overrepræsentation af de rigeste lande blandt dem, der har FoU-udgifter

over OECD-gennemsnittet. Og der er få rige lande blandt landende med FoU-udgifter

under OECD-gennemsnittet (blandt de lande, der ligger uden for de rigeste top-25, er der

ingen lande, der har høje FoU-omkostninger). Der ser således ud til at være

samvariation

mellem lande, som investerer meget i FoU, og de lande, der har et højt BNP per indbyg-

ger. Samtidig illustrerer tabellen dog også, at der ikke er tale om en entydig samvariation.

Nogle af de rigeste OECD-lande såsom Luxembourg og Norge har således gennem årene

været relativt lavt placeret hvad angår forskningsinvesteringer.

Side

24/54

Guellec og Pottelsberghe, R&D and Productivity Growth: Panel Data Analysis of 16 OECD

Countries, OECD working paper, 2001

Tabel 3.1.1 Top-25 rige landes sammenvariation mellem BNP per indbygger og FoU

i procent af BNP

2008, BNP per

Land

indbygger

FoU i pct af BNP

Luxembourg

$84.713

1,56

Norway

$58.717

1,64

United States

$47.186

2,79

Switzerland

$42.783

3,00

Ireland

$41.493

1,45

Netherlands

$41.063

1,76

Canada

$38.975

1,84

Australia

$38.637

2,21

Austria

$37.858

2,67

Iceland

$36.964

2,65

Denmark

$36.808

2,87

Sweden

$36.790

3,70

Finland

$35.918

3,72

United Kingdom

$35.631

1,77

Germany

$35.432

2,68

Belgium

$35.288

1,96

Japan

$34.132

3,44

OECD total

$33.732

2,34

France

$33.090

2,11

Spain

$31.455

1,35

Italy

$31.253

1,23

Greece

$28.896

0,58

Israel

$27.902

4,66

Slovenia

$27.865

1,65

Korea

$27.658

3,36

New Zealand

$27.036

1,18

Kilde: Egne beregninger

Note: Lande, der i det pågældende opgørelsesår investerer mere i FoU – målt i procent af BNP –

end gennemsnittet af OECD-landene, er markeret med grønt/fed. FoU-data for Danmark er fra

2008, hvilket betyder, at niveauet på trækningstidspunktet endnu ikke var 3 pct. af BNP.

Side

25/54

Der er selvsagt mange mulige forklaringer på de observerede landeplaceringer. Først og

fremmest er investeringer i forskning og udviklingsarbejde kun et af mange forhold, som

kan påvirke størrelsen af et lands BNP. Hertil kommer en lang række forhold internt i

forskningsverdenen og i et lands samlede nationale innovationssystem, der både kan

fremme - og modvirke - de processer, hvorigennem forskningsresultater og ny viden på-

virker BNP.

Det er i den sammenhæng særligt interessant i disse år, om nogle lande er bedre end an-

dre til at benytte forskningsinvesteringer til at komme igennem den økonomiske krise.

Således har EU-kommissionen analyseret, hvorvidt der ud fra de seneste års investeringer

i FoU kan ses en sammenhæng med økonomisk vækst, jf. figur 3.1.1. Her ses det, at der

alt i alt kan spores en positiv sammenhæng mellem de seneste års forskningsinvesteringer

og væksten i 2010 i en række europæiske lande. Danmark ses placeret med forskningsin-

vesteringer et stykke over gennemsnittet, og med en økonomisk vækst i 2010 over ho-

vedparten af landene, men mindre end bl.a. Sverige og Tyskland.

Figur 3.1.1 Investeringer i FoU 2004-2009 (pct. af BNP) og økonomisk vækst (pct.) i

2010 for en række lande

Side

26/54

Note: Cirklernes størrelse angiver landets økonomiske størrelse

Kilde: Horizon 2020 præsentationsmateriale (2011),

http://ec.europa.eu/research/horizon2020/pdf/press/horizon2020-presentation.pdf

Det er langt fra alle forskningsinvesteringer, der fører nye opfindelser, og alle opfindelser

vil ikke nødvendigvis finde umiddelbar (kommerciel) anvendelse i samfundet, hverken

på kort eller langt sigt, eller nødvendigvis i det land, hvor forskningsudgifterne er af-

holdt. Landene har desuden vidt forskellige erhvervs- og industristrukturer, hvor forsk-

ningens fordeling på brancher og virksomhedsstørrelser kan spille ind.

For nogle landes vedkommende er en del forskning knyttet til militæret. Dertil hørende

fortrolighedsforhold kan betyde, at almindelige videnspredningskanaler ikke fungerer i

samme omfang, som ved andre typer offentlig forskning. Dermed kan samfundet potenti-

elt gå glip af positive spilovereffekter, når viden genereret i én sammenhæng ikke efter-

følgende kan anvendes i andre samfundssektorer og på andre problemstillinger.

For den offentlige forskning vil forhold såsom forskningens kvalitet og forskningens for-

deling på fag, områder og institutioner samt eksistensen af mere eller mindre effektive

videnspredningsmekanismer også have betydning for, i hvilket omfang øgede forsknings-

investeringer efterfølgende fører til øget økonomisk vækst. En undersøgelse af dansk læ-

gemiddelforskning har fx påpeget, at forskere ved danske universiteter og hospitaler gen-

nemfører særligt mange kliniske forsøg inden for kræftområdet (onkologi og hæmatolo-

gi). Men ingen af de største danske medicinalvirksomheder har kræftforskning som sær-

ligt fokusområde

. Forskningsgennembrud i behandlingen af kræftsygdomme baseret på

danske studier kan således produkt- og indtjeningsmæssigt meget vel komme udenland-

ske medicinalvirksomheder til gode. Upåagtet heraf vil den viden og ekspertise, der op-

Kilde: Kortlægning af dansk lægemiddelforskning, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010

bygges i det danske sundhedsvæsen gennem deltagelse i forskningsprojekter, naturligvis

forsat kunne komme danske kræftpatienter og samfundsøkonomien til gode.

3.2 Danske analyser af effekterne af offentlig finansieret FoU

Der findes eksempler på danske analyser, der beregner effekterne af offentlig finansieret

FoU. I Tabel 3.2.1 er gengivet centrale analyser opdelt på, hvilken sektor, der er analyse-

ret. Mængden af studier for Danmark er ikke overvældende, men det kan konkluderes, at

der gennemgående findes positivt afkast af offentligt finansieret FoU.

Tabel 3.2.1 Danske analyser, der beregner effekterne af offentlig finansieret FoU

Analyserede

Forfatter

Resultat

brancher

•

Positive spillover effekter relation mellem of-

Bentzen og

Multi

fentlig og privat FoU.

Smith (2001)

•

Elasticitet er tæt på 1 mellem offentlig FoU

Bentzen og

Fremstillings-

og fremstillingssektorens FoU, dvs. stiger

Smith (1999)

industrien og

med samme procentvise ændring.

servicesekto-

ren

•

Når offentlige investeringer i FoU stiger

Bloch og Gra- Multi

0,1 procent stiger privatfinansieret FoU med

versen (2008)

0,08 - 0,11 procent.

•

60 mio. stigning i offentlig FoU reducerer

DØRS (1997) Multi

virksomhedernes omkostninger med 280 mio.

og arbejdspa-

kr. Dog meget usikkerhed.

pir (1997:4)

•

Finder substitution mellem private og offent-

Marino m.fl.

18 industrier

lige investeringer.

(2011)

Kaiser (2004)

Service og

fremstillings

sektoren

•

Offentlige FoU-subsidier påvirker virksom-

heders FoU intensitet (udgifter til FoU ift.

salg). Dog forbehold for konklusionerne på

grund af smalt datagrundlag.

Side

27/54

Kilde: Delanalyse til denne rapport - De samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i

FoU, Christensen mfl., 2011

Bentzen og Smith

finder signifikante resultater, der viser, at offentligt finansieret FoU

øger produktionen i den private sektor og øger den private sektors FoU. De benytter en

makrotidsserie for de nordiske lande, herunder den danske private sektor (fremstillings-

sektoren) i perioden 1975-1997. Der dokumenteres positive spillover effekter fra offent-

lig FoU til privat FoU i både Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Bloch og Graversen

finder, at når offentlige investeringer i FoU stiger 0,1 procent stiger

privatfinansieret FoU med 0,08 - 0,11 procent, alt efter den valgte statistiske model.

Block og Graversen peger dog på muligheden for selektionsbias, idet de virksomheder,

der modtager støtte, ikke er udvalgt tilfældigt. En anden mulighed for skævhed i resulta-

terne er, at offentlig støtte ikke sker simultant, og skal behandles som en censureret vari-

abel.

Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRS)

finder, at en stigning i offentlige udgifter til

FoU øger den private sektors produktivitet. En stigning på én procent i offentlig FoU-

kapital reducerer virksomhedernes omkostninger med 280 mio. kr. Spredningen på dette

resultat er næsten 200 mio. Selv om der er stor usikkerhed forbundet med selve beløbets

størrelse, viser analysen en besparelse, som overstiger de offentlige udgifter til FoU og

dermed et samfundsøkonomisk overskud forbundet med den øgede offentlige FoU-

indsats.

Marino m.fl.

benytter ”Propensity Score Matching” til at estimere effekten af offentlige

investeringer i FoU i private virksomheder. Denne metode indebærer, at man tager højde

for de forskelle mellem virksomhederne, der findes i udgangssituationen, hvilket betyder,

at beregningen giver mere robuste resultater. De finder, at der er substitution mellem of-

fentlig og privat FoU for dem, der får højest støtte. De finder en betydelig reduktion i

væksten af private FoU-udgifter for de modtagere, der modtager højest FoU-bidrag. En

begrænsning af deres studie er, at de ikke analyserer relative effekter mellem de forskel-

lige typer af finansieringer.

Kaiser

analyserer effekten af offentlige FoU-subsidier på private FoU-udgifter. Studiet

benytter data for 442 virksomheder i 1999 og 2001. Hovedresultatet viser en svag positiv

statistisk signifikant effekt af offentlige FoU-subsidier på privat FoU-intensitet (privat

FoU divideret med salg). Resultaterne er 0,8 procents og 0,5 procents ændring i FoU-

intensiteten. Disse resultater skal tages med forbehold, da data kun indeholder et lille an-

tal virksomheder, som har modtaget offentlige FoU-subsidier.

3.3 Internationale resultater

Nogle centrale internationale litteraturoversigtsartikler, der evaluerer effekterne af offent-

ligt finansieret FoU, ses i tabel 3.3.1. I tabellen fremgår det hvilke forskningsfelter, der

har været genstand for analyserne, hvilke lande de dækker, samt resultatet. Generelt pe-

ger de fundne analyser på et positivt afkast af offentlige investeringer i FoU, hvilket fal-

der i tråd med de danske analyseresultater ovenfor.

Tabel 3.3.1 Litteraturoversigtsartikler, der evaluerer effekterne af offentligt finan-

sieret FoU

Studie/år

Forskningsfelt

Resultat

Land

Martin

Lægemiddel-, fødeva-

Offentlig FoU har en positiv effekt på

UK,

m.fl.

re-, kemikalie-, bilin-

virksomheders produktivitet. Den

USA,

(1996),

dustri m. fl.

geografiske afstand mellem forskning

m.fl.

Martin og

og industri har betydning for afkastet.

Salter

Afkast i form af nye teknologier er af-

(2001)

hængig af grundforskning.

Martin og Lægemiddel-, fødeva-

Positivt afkast af offentlig FoU, vurde- UK,

Tang

re-, kemikalie-, bilin-

res ikke at blive mindre i fremtiden.

USA,

(2007)

dustri m. fl.

m.fl.

Scott m.fl. Lægemiddelsindustri

Gennemgår litteratur om forholdet

Multi

(2001)

m.fl.

mellem universiteter og industrien.

Finder positivt afkast, men er var-

somme med at tolke på resultaterne.

McMillan Lægemiddelsindustri

Tre fjerdedele af videnskabelige papi- USA

m.fl.

rer som er citeret i et patent er finan-

(2003)

sieret af offentlig forskning.

Cockburn

Biomedicin, farmaceu- 30 procent afkast af offentlig forsk-

USA m.

og Hen-

tisk, Lægemiddelindu- ning i den private sektor.

fl.

derson

stri

(2000)

Guellec og Multi

En forøgelse af offentlige investerin-

16 lande

Pottels-

ger i forskning på én procent medfører inkl. DK

berghe

en forøgelse af totalfaktorproduktivite-

(2001)

ten på 0,17 procent

Kilde: Delanalyse til denne rapport - De samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i

FoU, Christensen mfl., 2011

Side

28/54

Martin mfl.

præsenterer en detaljeret litteraturgennemgang af effekterne af offentlig FoU.

Det konkluderes, at offentlig FoU er vigtig for produktivitet, og at afkast i form af nye

teknologier især er afhængig af grundforskning. Det konkluderes også, at der er proble-

mer med de gængse metoder til at måle effekterne. Med hensyn til spredning af effekter-

ne ser det ud til, at der er geografiske fordele ved at etablere virksomheder/industrier i

nærheden af forskningsenheder.

Martin og Salter

bygger videre på dette studie. Tre me-

todiske tilgange bliver analyseret: Økonometriske studier, surveystudier og casestudier.

Fordele og ulemper ved disse metoder gennemgås. De økonometriske studier er gode til

at analysere effekten på vækst, og ligeledes kan de bruges til at analysere crowding out

og spredningen af viden. De mangeartede afkast identificeres, og det konkluderes, at af-

kastet er forskelligt mellem forskningsfelter, sektorer og lande m.m. Herudover konklu-

deres det, at det er vanskeligt at måle direkte effekter af offentlig FoU, men at vigtighe-

den af offentlig FoU alligevel må vurderes som stor for velstand og vækst i et samfund.

Martin og Tang

giver en opdateret gennemgang og kategorisering af studier af effekten af

offentlig FoU. På tværs af metoder finder de positive signifikante resultater og konklude-

rer, at der fra offentlig side bør investeres i FoU, især inden for grundforskning. De kate-

goriserer diverse afkast og beskriver, hvordan afkast varierer inden for forskningsfelter,

industrier og teknologier. Ligeledes analyserer de, hvordan afkast hver især kanaliseres

ind i samfundet og på sigt giver vækst og velstand. Generelt vurderer Martin og Tang, at

afkastet af offentlig FoU vil få stor betydning for fremtidens udvikling og vækst.

Scott mfl.

gennemgår en række studier, og finder 20-50 procents afkast af offentlige FoU-

investeringer, men det pointeres, at de analyserede sammenhænge er komplicerede, og at

de fundne resultater bør suppleres med analyser af de mere direkte, partielle resultater af

offentlig FoU, herunder spredningsvejene fra universiteter til industrien.

McMillan m.fl

gennemgår virkningerne af den offentlige finansierede grundforskning in-

den for lægemiddelsindustrien, herunder patenters effekt på virksomheders performance.

Tre fjerdedele af videnskabelige papirer som er citeret i et patent er finansieret af offent-

lig forskning.

Cockburn og Henderson

præsenterer også en gennemgang af litteraturen inden for læge-

middelsindustrien. Overordnet finder de, at afkastet af offentlig FoU er højt, i nærheden

af 30 procent, og at dette bør ses som den nedre grænse. Desuden hævder de, at den ”bio-

teknologiske revolution” vil resultere i endnu højere afkast i fremtiden.

Guellec og Pottelsberghe

finder i et centralt studie af 16 OECD-lande

, at en forøgelse

af offentlige investeringer i forskning på én procent medfører en forøgelse af totalfaktor-

produktiviteten på 0,17 procent, når man ser på gennemsnitsværdier på tværs af landene.

Studiet er baseret på en regressionsanalyse, der tager udgangspunkt i en tidsserie fra peri-

oden 1980-98.

3.4 Crowding out og additionalitetseffekt

Som nævnt i afsnit 2.5 om økonomisk teori er det interessant at vurdere, om øgede of-

fentlige forskningsudgifter betyder, at udgifterne afholdt af private virksomheder reduce-

res, eller om de omvendt øges. Hvorvidt offentlig FoU har en ”crowding out”- eller ”ad-

ditionalitetseffekt” på privat FoU diskuteres i stort omfang i litteraturen. Nogle udvalgte

studier om emnet ses i tabel 3.4.1.

Side

29/54

Guellec og Pottelsberghe, R&D and Productivity Growth: Panel Data Analysis of 16 OECD

Countries, OECD working paper, 2001

Tabel 3.4.1 Nyere studier vedrørende substitution og komplementaritet mellem of-

fentlig og privat FoU

Fagligt

Stu-

forsknings- Resultat

Land

die/år

felt

Office

Multi, fokus Finder at især inden for biomedicin er der resulta-

US og

på biomedi- ter, der peger på, at offentlig FoU og privat FoU er

Health

cin, læge-

komplementære.

Ec.

middelsin-

(2009)

dustrien

Bloch

Multi

Finder ikke tegn på eksistensen af crowding out.

Danmark

og Gra-

Når offentlige investeringer i FoU stiger

versen

0,1 procent stiger privatfinansieret FoU med 0,08 -

(2008)

0,11 procent.

Sadraoui Multi

Finder komplementarietet mellem offentlig og pri-

23 lande

og Zina

vat FoU, dvs. positiv effekt af offentlig FoU på pri-

(2009)

vat FoU (paneldatamodel for perioden 1992-2004)

Heshma- Multi

Virksomheder, der modtager offentlig støtte, har

Sverige

ti og

(Virksom-

højere FoU, men kun mindre virksomheder opnår

Loof

heder)

en øget værditilvækst.

(2005)

Toole

Biomedi-

$1 investering i offentlig grundforskning øger en

USA

(2005)

cinsk og

$8,3 investering i medicinal industrien på 8 år. $1

lægemiddel- investering i offentlig klinisk forskning øger en

industrien

$2,35 investering i medicinal industrien på 3 år.

David

Multi

Finder at offentlige og private FoU-investeringer

Multi

m. fl.

oftest er komplementære. Påpeger, at visse analyser

(2000)

ikke har tilstrækkeligt avancerede analysemetoder.

Guellec

Lægemid-

Finder at offentlig finansieret forskning kan have en 17 OECD

og Pot-

delindustri- crowding out effekt. Effekten af offentlig støttet

lande

tels-

privat FoU er U-formet, på et tidspunkt vil yderli-

berghe

gere offentlig støtte substituere for private investe-

(2003)

ringer. Resultatet er forskelligt fra land til land.

Aerts og Multi

Finder kun sjældent crowding out. Finder for enkel- Tyskland,

Czar-

te studier, at offentlig støtte til FoU genererer ekstra Belgien,

nitzki

privat finansiering, sammenlignet med de virksom-

Frankrig,

(2008)

heder, der ikke har fået støtte.

Spanien

mfl.

Kilde: Delanalyse til denne rapport - De samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i

FoU, Christensen mfl., 2011

Note:

Studiernes valg af metoder er beskrevet i kilden.

Side

30/54

Generelt er de økonometriske studier opbygget, så privat FoU sammenholdes med offent-

lig FoU-investeringer samt nogle kontrolvariable i en regressionsanalyse. Hvis man fin-

der en positiv koefficient tolkes det som, at der er komplementaritet mellem offentlige og

private FoU investeringer.

Overordnet kan det konkluderes, at offentlig og privat FoU oftest er komplementære, dvs.

offentlige investeringer i FoU ikke fortrænger privat forskningsfinansiering. Nogle studi-

er finder, at eksistensen af offentlig finansieret forskning ligefrem øger omfanget af pri-

vat finansieret forskning. Andre finder tilfælde, hvor der forekommer crowding out.

Det engelske

Office of Health Economics

har udarbejdet rapporten ”Forward Together:

Complementarity of Public and Charitable Research” (2000), der er baseret på en littera-

turgennemgang af forskning finansieret af offentlige midler og fonde og synergierne til

forskning i den private sektor. Der findes komplimentaritet i alle sektorer, og det konklu-

deres, at der således udføres forskning for offentlige midler, der ellers ikke ville have væ-

ret udført. Denne komplimentaritet ser især ud til at være vigtig inden for biotech og det

farmaceutiske område, hvor der hersker stor usikkerhed om, hvilken forskning der fører

til resultater.

Bloch og Graversen

finder signifikante og robuste resultater for komplementaritet, og af-

viser på den baggrund eksistensen af crowding out. Når offentlige investeringer i FoU

stiger 0,1 procent stiger privatfinansieret FoU med 0,08 - 0,11 procent (er også omtalt i

tabel 3.2.1). Der peges på muligheden for selektionsbias, idet de virksomheder, der mod-

tager støtte, ikke er udvalgt tilfældigt.

Sadraoui og Zina

analyserer effekten af forskellige typer af politiske instrumenter såsom

subsidier og skatter. Der skelnes mellem de korte og langsigtede effekter. Det konklude-

res, at der er komplementaritet mellem offentlig og privat FoU, dvs. positiv effekt af of-

fentlig FoU på privat FoU (paneldatamodel for perioden 1992-2004).

Heshmati og Loof

benytter data fra bl.a. den europæiske innovationsstatistik, Community

Innovation Survey. Der benyttes flere modeller for at korrigere for evt. selection bias. Det

konkluderes, at virksomheder, der modtager offentlig støtte, har højere FoU, men kun

mindre virksomheder opnår en øget værditilvækst.

Toole

finder positive, men varierende sammenhænge mellem offentlige og private FoU-

investeringer (komplimentaritet), idet lægemiddelsindustriens FoU-investeringer reagerer

forskelligt på typen af offentlig forskning (grundforskning eller klinisk forskning). Over

otte år giver en $1 investering i offentlig grundforskning en $8,3 øget investering i bio-

medicinalindustrien, mens en $1 investering i offentlig klinisk forskning medfører en

$2,35 øget investering i biomedicina industrien på 3 år.

David m. fl.

gennemgår studier af crowding out-analyser offentliggjort over en 35-årig

periode. En model opstilles for at kunne kategorisere de forskellige analysers aggrege-

ringsniveau etc. Det konkluderes, at offentlige og private FoU-investeringer oftest er

komplementære. Analysen kritiserer en række af de fundne analyser for, at de analysere-

de ”eksperimenter” ikke er tilstrækkeligt specificerede, og anbefaler, at kommende ana-

lyser bestræber sig på at benytte avancerede analysemetoder.

Guellec og Pottelsberghe

finder, at offentligt finansieret forskning kan have en crowding

out effekt på aggregeret niveau. De finder, at offentlig FoU har en U-formet effekt på

privat FoU, hvilket betyder, at yderligere offentlig støtte efter et bestemt punkt substitue-

rer private investeringer. Resultatet er varierende fra land til land.

Arets og Czarnitzki

præsenterer en række studier, der analyserer crowding out og additio-

nalities. Hovedsageligt anvendes metoden ”matching”, hvor virksomheder, der har mod-

taget offentlig støtte sammenlignes med virksomheder, der ikke har modtaget støtte. Her-

efter sammenlignes udgifterne til FoU. Hovedresultaterne på tværs af lande viser kun

sjældent crowding out, og i enkelte tilfælde finder de, at den offentlige støtte har forøget

de generelle udgifter til foU.

Side

31/54

4 Spredningsveje fra offentlig finansieret FoU

Gennemgangen i kapitel 3 beskriver litteratur, der har undersøgt de samlede samfunds-

økonomiske effekter af offentlig finansieret FoU. Disse kilder kan med fordel suppleres

med en gennemgang af kilder og statistikker for de

spredningsveje,

der konkret kan ses

fra offentlig FoU.

Med ”spredningsveje” menes de direkte resultater af forskning, såsom forskningsresulta-

ter og uddannelse. For eksempel har kandidat- og ph.d.-uddannede fra de danske univer-

siteter haft en forskningsbaseret uddannelse, hvorved forskningen har bidraget til, at der

uddannes kompetente medarbejdere, der bidrager med værdiskabende kompetencer i dan-

ske virksomheder. En belysning af sådanne spredningsveje giver et godt billede af, hvilke

kausale sammenhænge, der helt konkret kan dokumenteres fra FoU til samfundseffekter

og i sidste ende vækst og velstand.

Et fransk studie fra 2000

har set nærmere på, hvilken spredning der kunne dokumente-

res fra en række franske forskningsinstitutter til det omgivende samfund. Analysen udar-

bejdede profiler for 75 forskningsenheder, og analyserede fire spredningsveje til omver-

denen målt ud fra indikatorer for akademisk aktivitet (publikationer m.m.), forskeruddan-

nelse (antal ph.d.-studerende m.m.), industrisamarbejde (andelen af ekstern finansiering

m.m.) og ud fra aktiviteter knyttet til offentlige behov (deltagelse i den offentlige debat

m.m.).

Analysen konkluderede, at der var stor variation i, hvilke spredningsveje de enkelte

forskningsenheder havde deres styrke i, og at man således kunne tale om en form for spe-

cialisering i typer af spredning, jf. tabel 4.0.1. Det fremgår af resultaterne i tabellen, at

enhederne i gennemsnit var involveret ”i høj grad” i 1,4 typer spredningsveje, samt i ca.

0,9 yderligere spredningsveje, hvor man var mindre involveret. Det vil således sige, at

enhederne normalt bidrog via en til to spredningsveje, mens aktiviteter under de to andre

typer spredningsveje (der var i alt fire spredningsveje) var af mindre betydning.

Tabel 4.0.1 Aktivitetsprofiler for laboratorier på engelske universiteter

Number of ty- Number of labs with an in-

pical situati- volvement

ons

Involvement into

- Academic activities

- Training and postgraduate education

- the production of competitive ad-

vantages

- the production of collective

goods/services

Number of ’relative specialisations’

Average number per lab

Strong

518

106

1,4

Significant Limited

0,9

Side

32/54

Kilde: Laboratory Activity Profiles: An Exploratory Approach, Laredo, Mustar, 2000

En gruppe forskere på University og Sussex har i en række publikationer belyst afkastet

af offentlig forskning ud fra spredningsveje. I et paper fra 2007

beskrives, at man ikke

kan opstille en simpel økonomisk model for afkastet af offentlig FoU, og at man bør for-

Laboratory Activity Profiles: An Exploratory Approach, Laredo, Mustar, 2000

The benefits from publicly funded research, Martin, Tang, 2007, også nævnt I table 3.3.1

holde sig til afkast såsom øget vidensniveau, øget uddannelsesniveau, udvikling af nye

instrumenter og metoder, netværksdannelse, dannelse af nye virksomheder etc. Gennem-

gangen af spredningsveje i denne rapport er inspireret af denne gruppe forskeres arbej-

Det er velkendt, at

ny forskningsbaseret viden

er en spredningsvej fra FoU. Viden frem-

kommet via FoU kan forbedre effektiviteten af den teknologiske udvikling eller øge afka-

stet af anvendt FoU. I litteraturen kategoriseres denne viden både som kodificeret viden

og den viden, der er vanskelig at videregive, som er være knyttet til personer (know

how). Den kodificerede viden kan videreformidles fx via videnskabelige artikler, mens

know how oftest kræver samarbejdsrelationer, jobskifter m.m., før viden kan overføres.

Mange undersøgelser tyder på,

uddannelsen af kompetente medarbejdere

udgør en af de

vigtigste spredningsveje fra forskning, hvorigennem bl.a. private virksomheder opnår

konkurrencefordele. Uddannede ph.d.er og kandidater bidrager bl.a. med viden om den

nyeste videnskabelige forskning i de danske virksomheder, og bidrager med færdigheder

til at understøtte innovation, til at udvikle nye ideer og evnen til at bruge viden på nye og

effektive måder.

Side

33/54

Ny forskning kan desuden øge evnen til

problemløsning i samfundet.

Dette kan ske på

mange måder, såsom forbedret rådgivning af politikere, veluddannede politikere og em-

bedsmænd osv. Nogle gange kan dette ses helt tydeligt, fx ved spredningen af viden fra

sundhedsforskningen til politiske beslutninger om patientbehandling. Dette sker bl.a. via

Lægemiddelstyrelsens regulering af brugen af farmaceutiske produkter på de offentlige

hospitaler, idet styrelsen benytter forskningsresultater som vurderingsgrundlag.

Tilstedeværelsen af

faglige forskningsnetværk

er desuden et væsentligt afkast af offentlig

finansieret FoU. Forskere i bl.a. private virksomheder har ofte et fagligt netværk samt so-

cial interaktion med universitetsforskere, der kan være tidligere kolleger eller studieven-

ner, hvorved det er muligt at holde sig orienteret om den faglige udvikling på forsknings-

feltet, samt muligt at kontakte eksperter på et område på en uformel og effektiv facon.

Netværk opstår desuden med bistand fra offentlig side via de netværksordninger, der ek-

sisterer bl.a. i regi af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Udvikling af nye

videnskabelige instrumenter og metoder

er måske det mest velkendte

afkast af offentlig FoU. Således er det meget konkret og tydeligt, når der udvikles ny tek-

nologi fx til at udnytte vedvarende energi, når en stor accelerator bygges eller når ny gen-

teknologi gør det muligt at behandle alvorlige sygdomme.

Forskningsresultater kan desuden føre til

etableringen af nye virksomheder,

hvilket kan

betyde, at forskningen fører til nye højværdi-produkter eller brugen af nye produktions-

processer, og således medføre nye højtlønnede arbejdspladser og øget konkurrenceevne

til gavn for samfundsøkonomien.

Disse seks typer af spredningsveje er illustreret i figur 4.0.1. Figuren viser de seks identi-

ficerede spredningsveje fra offentlig forskning, og deres påvirkning af samfundsøkono-

mien via erhvervsliv, forskningsverdenen (”akademia”) og via offentlige beslutninger og

service. Spredningsvejene kan variere alt efter forskningsområde, hvilket i dette kapitel

er opdelt på hovedområderne sundhedsvidenskab, teknisk/naturvidenskab, samfundsvi-

denskab og humaniora.

Dette er nærmere beskrevet i delanalysen til denne rapport ”Spredningsveje fra offentlig finan-

sieret forskning til samfundsøkonomien”, Christensen mfl., 2011

Figur 4.0.1. Spredningsveje fra offentlig forskning til det omgivende samfund

Kilde: Inspireret af Martin, B.R. og P. Tang ”The benefits of publicly funded research”, University

of Sussex, 2007

Side

34/54

Det er vanskeligt at finde indikatorer for disse spredningsveje, der giver det

fulde

billede

af spredningseffekten fra offentlig FoU. Men der kan findes indikatorer, der dokumente-

rer

dele

af det samlede billede. Herunder kan det undersøges nærmere, om de forskellige

fagområder har forskellige styrker, når det gælder spredningsveje. En sådan analyse er

udført i delanalysen til denne rapport ”Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning

til samfundsøkonomien”, Christensen mfl., 2011. Herudover er der blevet udarbejdet en

analyse af produktivitet og ph.d.-uddannede på det private danske arbejdsmarked, ”An-

sættelse af ph.d.er og produktivitet”, Kuhn, Junge, 2011. Nedenstående gennemgang er i

stort omfang baseret på resultaterne af disse to delanalyser.

4.1 Spredning af ny viden

En ofte brugt indikator for spredningen af viden fra offentlig finansieret FoU er antallet

af videnskabelige artikler, der publiceres fra offentlige forskningsinstitutioner. Den dan-

ske bibliometriske forskningsindikator er en optællingsmetode, der måler videnskabelig

publiceringsaktivitet fra de danske universiteter, og som ud over artikler også inkluderer

monografier, antologibidrag m.v. I tabel 4.1.1. ses antallet af publikationer fordelt på ho-

vedområder for 2010. Det fremgår, at teknisk/naturvidenskab tilsammen er det område,

der publicerer mest, men det sundhedsvidenskabelige område har også høje publikations-

rater.

Tabel 4.1.1 Antal publikationer fordelt på hovedområder, 2010

Mono-

grafi

Teknisk og naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Humaniora

I alt

131

184

150

487

Artikler i

tidsskrift

niveau 1

3.678

914

3.534

642

8.768

Artikler i

tidsskrift

niveau 2

2.387

463

1.481

303

4.634

Bidrag til

antologi

1.260

920

192

914

3.286

Kilde: 2011-Statistikken for den bibliometriske forskningsindikator (BFI)

Note: Niveauerne 1 og 2 henviser til impact-niveauet for de publicerende tidsskrifter, hvor niveau

1 er det normale niveau og niveau 2 det høje niveau. Niveauerne er lagt, så ca. 80 procent af fagets

publiceringer på verdensplan sker på niveau 1 og 20 procent på niveau 2.

Citationer er en anden indikator for videnspredning, der indikerer kvaliteten af den publi-

cerede forskning. Man kan have forskellige tilgange til at opgøre dette. Et højt antal cita-

tioner fra en forskningsartikel viser som regel, at andre forskere vurderer, at den pågæl-

dende forskning er af høj kvalitet og nyskabende

. Dansk forskning er generelt højt cite-

ret og højt publicerende, når man sammenligner med udlandet. Således ligger dansk

forskning på en hhv. 3. og 4. plads ift. andre OECD-lande i perioden 2006-2010, når det

gælder antal citationer per artikel og antal publikationer per indbygger

I tabel 4.1.2 ses de 20 fag, hvor dansk forskning er citeret mest relativt til OECD-

gennemsnittet for samme fag. Her ses det, at der inden for det sundhedsfaglige fagområde

”Medicine General & Internal” er publiceret 644 publikationer i 2006-10, der er citeret

11.443 gange. Dette giver en impact på 17, 8 citationer per artikel i gennemsnit, hvilket er

mere end tre gange højere end OECD-gennemsnittet for impact på dette fagområde.

Tabel 4.1.2. Videnskabelige fag, hvor dansk forskning er højest citeret ift. OECD.

Antal pub- Antal cita-

Impact i

Impact

Fagområde

likationer

tioner

DK/OECD

Medicine, General & Internal

644

11.443

17,8

3,3

Biodiversity Conservation

213

2.458

11,5

2,3

Nuclear Science & Technology

212

936

4,4

2,2

Construction & Building Techno-

logy

214

801

3,7

2,1

Anesthesiology

389

3.920

10,1

2,1

Paleontology

139

930

6,7

1,9

Urology & Nephrology

491

5.250

10,7

1,8

Automation & Control Systems

156

687

4,4

1,8

Allergy

348

4.332

12,5

1,7

Sport Sciences

509

3.434

6,8

1,7

Physics, Particles & Fields

455

5.113

11,2

1,7

Obstetrics & Gynecology

700

4.900

7,0

1,7

Geography Physical

319

2.390

7,5

1,7

Geosciences, Multidisciplinary

945

6.680

7,1

1,7

Energy & Fuels

619

4.476

7,2

1,6

Metallurgy & Metallurgical Engi-

188

875

4,7

1,6

Side

35/54

Der er naturligvis undtagelser, fx når forskere citerer forskning, som de kritiserer for ikke at væ-

re nyskabende.

Kilde: Thomson Reuters, NSI

neering

Clinical Neurology

Instruments & Instrumentation

Thermodynamics

1.329

373

180

12.476

1.613

808

9,4

4,3

4,5

1,6

Note: Kun fag med over 100 danske publikationer i perioden 2006-2010 er medtaget

Kilde: Thomson Reuters, NSI, eget udtræk

I delanalysen til denne rapport ”Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til sam-

fundsøkonomien”, Christensen mfl., 2011, vurderes spredningen af viden fra de forskel-

lige hovedområder ud fra indikatorer såsom publiceringsaktivitet, citationer og universi-

teternes forbrug af tid på vidensformidling. Disse indikatorer tyder alt i alt på, at tek-

nisk/naturvidenskab og sundhedsvidenskab har de mest dokumenterbare spredningseffek-

ter fra offentlig FoU når det gælder denne spredningsvej. Ved vurderingen her og i resten

af kapitlet skal det bemærkes, at der kan ske spredning fra de forskellige fagområder, der

ikke er synlig på grund af manglende statistik og indikatorer. Der er desuden vigtigt at

pointere, at det ikke i nærværende rapport er målet at opstille en cost-benefit analyse. Det

vurderes således ikke, om en given spredning, fx antal publikationer, betyder at samfun-

det har fået ”nok for forskningspengene” i forhold til de offentlige udgifter til FoU inden

for et givent fagområde.

4.2 Kompetente medarbejdere og forskere

Spredningen af FoU via uddannelse er en indirekte, men vigtig spredningsvej fra forsk-

ning. Spredningen sker ikke mindst via de uddannede på ph.d.-niveau, men også den

forskningsbaserede undervisning på kandidat- og bachelorniveau indebærer en spredning

fra forskning. Således er det i en undersøgelse vist, at forskere vurderer spredningseffek-

ter til uddannelse på både ph.d.-, kandidat- og bachelorniveau, når der gennemføres et

forskningsprojekt finansieret af Det Frie Forskningsråd

I forskningslitteraturen peges der på to hovedmekanismer for, hvordan uddannelse påvir-

ker økonomisk vækst. Først og fremmest vil uddannelse øge niveauet af humankapital,

som så øger produktiviteten, indtægtsniveauet og derved den samlede vækstrate. Derud-

over er uddannelse forudsætningen for teknologiske forbedringer, gennem f.eks. innova-

tion og udvikling af nye produktionsmetoder. Empiriske studier har vist, at, at uddannelse

er vigtig for vækstprocessen, idet den teknologiske udvikling afhænger af uddannet ar-

bejdskraft. Hertil kommer, at nye teknologier kræver omstillingsparate medarbejdere.

Uddannelse medfører ofte mere omstillingsparate medarbejdere, da de er hurtigere til at

lære nye færdigheder

En analyse udført for DEA af Martin Junge mfl.

har undersøgt sammenhængen mellem

videregående uddannelse, løn og produktivitet i private virksomheder. Produktiviteten for

den enkelte medarbejder ses at være højere, jo længere uddannelse vedkommende har,

uanset uddannelsesretning. Der ses desuden overspilseffekter til de øvrige ansatte i virk-

somheden, så disse ligeledes har en højere produktivitet. Samlet set konkluderer analy-

sen, at effekten af lang videregående uddannelse er, at en medarbejder med videregående

uddannelse bidrager med, hvad der svarer til ca. 2 medarbejdere uden.

Side

36/54

Kilde: Evaluering af virkemidlet ”forskningsprojekter” i Det Frie Forskningsråd, Forsknings- og

Innovationsstyrelsen, 2011

Betydningen av høyere utdanning og akademisk forskning for økonomisk vekst, Hægeland og

Møen, Statistisk sentralbyrå, 2000

Produktivitet og videregående uddannelse, Junge, Skaksen, DEA 2010

Analysens resultater vedr. de individuelle ”egeneffekter” ses i tabel 4.2.1. Her ses det fx,

at inden for fremstillingssektoren opnår en person med en lang videregående teknisk ud-

dannelse 55 pct. højere løn end en person uden videregående uddannelse. En mellemlang

teknisk uddannelse giver 41 pct. højere løn end en person uden videregående uddannelse.

Der er en tendens til, at både en kort, mellemlang og en længerevarende uddannelse be-

tyder øget produktivitet (løn), og at tendensen er stigende med uddannelsens længde. Det

ses, at humaniora (HUM) giver den mindste forøgelse af individuel produktivitet, mens

samfundsvidenskab (SAM) giver den højeste.

Tabel 4.2.1 Egeneffekter på produktivitet af videregående uddannelse målt på løn-

nen, opdelt på fagområder

Videregående uddannelse

HUM

SAM

TEK

Korte

Mellemlange

Lange

Korte

Mellemlange

Lange

-0,06

0,19

0,33

-0,03

0,14

0,22

Fremstilling

0,23

0,48

0,62

Privat service

0,22

0,39

0,47

0,16

0,41

0,55

0,15

0,32

0,39

Side

37/54

Kilde: Produktivitet og videregående uddannelse, Junge, Skaksen, DEA 2010

Note: For den nærmere afgrænsning af fagområderne, se kilden

I figur 4.2.1 ses analysen opdelt på fælleseffekt og egeneffekt. Fælleseffekten er de om-

talte overspilseffekter fra de højtuddannede til kolleger (målt ud fra virksomhedens total-

faktorproduktivitet), egeneffekten er de højtuddannedes egen løn. Analysen konkluderer,

at fælleseffekten er op til dobbelt så stor som egeneffekten, og begge effekter er størst når

det gælder uddannede inden for samfundsvidenskab, efterfulgt af teknisk videnskab.

Figur 4.2.1 Værditilvækst fordelt på effekter og retning for den lange videregående

uddannelse i den private sektor

Kilde: Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser, CEBR, 2010

I delanalysen til denne rapport ”Ansættelse af ph.d.er og produktivitet”, Kuhn, Junge,

2011 er der gennemført en analyse, der svarer til ovenstående, men afgrænset til kun at

omhandle dem, der har en lang videregående uddannelse på ph.d.-niveau. Analysens ho-

vedresultat er, at virksomheder, som ansætter ph.d.er, er kendetegnet ved højere lønnin-

ger og højere arbejdsproduktivitet end andre virksomheder.

Således har virksomheder med (mindst) en ph.d. blandt de ansatte i gennemsnit ca. tredi-

ve procent højere arbejdsproduktivitet, når branche og størrelse holdes lige. Det findes

videre, at produktivitetsdifferencen er lavere for virksomheder med under 25 ansatte. For

disse mindre virksomheder gælder det, at når man har én eller flere ph.d.-uddannede

blandt de ansatte, har man ca. 11 procents højere arbejdsproduktivitet end andre virk-

somheder. Konklusionen varierer på tværs af fagretninger. Virksomheder med samfunds-

faglige ph.d.er ansat udviser den største potentielle produktivitetseffekt af ph.d.-ansatte

med ca. 30 procent højere arbejdsproduktivitet, når der kontrolleres for en række af virk-

somhedens baggrundskarakteristika, jf. figur 4.2.2.

Figur 4.2.2 Procentvis forskel i virksomhedernes arbejdsproduktivitet mellem virk-

somheder med mindst én ph.d. ansat og virksomheder uden ph.d’er ansat, privat

sektor

Side

38/54

Kilde: Delanalyse til denne rapport - Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, 2011

Hovedbeskæftigede i private virksomheder med en ph.d.-grad tjener i gennemsnit ca. 10

procent højere løn end medarbejderne med en lang videregående uddannelse af samme

fagretning, når person- og virksomhedsspecifikke karakteristika holdes lige. Dette varie-

rer på tværs af fagligt område, og forskellen er størst inden for samfunds- og sundheds-

faglige fag, jf. figur 4.2.3.

Figur 4.2.3 Procentvis forskel i timeløn mellem ph.d.er af givne retninger og beskæf-

tigede med lang videregående uddannelse af samme retning, privat sektor

Kilde: Delanalyse til denne rapport - Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, 2011

Endelig ses der i analysen også på virksomhedernes generelle lønniveau, ud fra en anta-

gelse af, at ansatte ph.d.er kan have en effekt på produktiviteten og dermed lønnen også

blandt kollegerne. Her er der samlet set ikke en signifikant effekt. Der ses dog tendenser

til forskelle mellem fagområder, således at virksomheder, der beskæftiger ph.d.er med en

grad i humaniora har et lavere lønniveau end andre virksomheder i samme branche og

med samme størrelse, mens det modsatte er tilfældet med mindre virksomheder med

ph.d.er inden for især teknisk videnskab og sundhedsvidenskab ansat., jf. figur 4.2.4.

Figur 4.2.4 Procentvis forskel i virksomheders lønniveau mellem virksomheder med

mindst én ph.d.er af given retning og uden ph.d., privat sektor

Side

39/54

Kilde: Delanalyse til denne rapport - Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, 2011

Analysen viser ikke, hvad der konkret kan være af årsager til, at tilstedeværelsen af ph.d.-

uddannede ses i virksomheder med højere produktivitet. Men en tidligere undersøgelse

blandt aftagervirksomheder af ph.d.-uddannede viser, at ”evnen til at omsætte teoretisk

viden til noget, der kan gennemføres i praksis” og ”evnen til at arbejde selvstændigt” an-

ses som meget vigtige kvalifikationer, som ph.d.-ansatte besidder.

Undersøgelse blandt aftagere af ph.d.’er, Danmarks Forskningsråd, Oktober 1999

I delanalysen til denne rapport ”Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til sam-

fundsøkonomien”, Christensen mfl., 2011 er spredningseffekter i form af kompetent ar-

bejdskraft analyseret ud fra en række yderligere indikatorer såsom produktionen af antal

kandidater fra universiteterne inden for hvert fagområde, arbejdsmarkedsforhold for de

færdiguddannede etc. Der uddannes relativt mange kandidater inden for samfundsviden-

skab og humaniora, sundhedsvidenskabelige kandidater har det højeste lønniveau, og det

teknisk/naturvidenskabelige område har den største produktionen af ph.d.er. Fagområ-

derne ser således ud til på forskellig måde at have tydelige spredningseffekter ud fra de

valgte indikatorer, og at kvalificeret arbejdskraft er en vigtig spredningsvej fra FoU til

det omgivende samfund for alle fagområder.

4.3 Forskning som baggrund for samfundsbeslutninger

Ny forskning kan øge evnen til problemløsning i samfundet, bl.a. når politikere benytter

forskningsresultater som grundlag for en politisk beslutning. Det er blevet undersøgt,

hvilke politikområder, der efter politikernes vurdering er mest påvirket af forskningsre-

sultater. Undersøgelsen viser, at miljø- og energipolitik ligger i top, efterfulgt af sund-

hedspolitik og landbrugspolitik m.m., jf. figur 4.3.1.

Figur 4.3.1 Folketingspolitikers vurdering af politikområder hvor forskningens ind-

flydelse vurderes som værende størst? Pct.

Side

40/54

Kilde: Politikere og forskning, Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning, CFA, 2000

En tilsvarende analyse fordelt på faglige hovedområder peger på det sundhedsvidenska-

belige og teknisk/naturvidenskabelige område som mest indflydelsesrige forskningsom-

råder på politiske beslutninger, jf. tabel 4.3.1.

Tabel 4.3.1 Folketingsmedlemmers vurdering af forskningens samfundsmæssige

nytte fordelt på hovedområder, 2008

Meget

stor

Humaniora

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk og Naturvidenskab

Uden for hovedområde

Stor

Lille

Meget

lille

Ved ikke

Kilde: “Politikkernes og borgernes opfattelse af videnskabelig ekspertise” Powerpoint, CFA, 2010

En rundspørge hos den danske befolkning om, hvad der er vigtigt at prioritere forsk-

ningsmæssigt, kan ligeledes indikere, hvilken forskning, der har vigtige spredningseffek-

ter til samfundets beslutninger. Blandt befolkningen angav flest, nemlig 79 pct., at politi-

kere burde prioritere energiforskning, mens 69 pct. angav forskning inden for miljø/klima

og 64 pct. angav sundhedsforskning

Når det gælder forskningens betydning for politik bør begrebet ”evidensbaseret politik”

nævnes, der indebærer, at der tages beslutninger på baggrund af viden om effekten af tid-

ligere (offentlige) indsatser på det pågældende område. Denne viden vil ofte være opar-

bejdet som led i en forskningsindsats, der nogle steder foregår systematisk, andre steder

mere spredt.

Et svensk eksempel på evidensbaseret politik med tydelige samfundseffekter skal kort

nævnes her. Det årlige antal dræbte i svensk trafik blev fra 1970 til 2005 reduceret bety-

deligt fra 1307 til 440. Tilsvarende blev antallet af svært trafikkvæstede stort set halveret.

I samme periode blev antal kørte kilometer i Sverige mere end fordoblet. Samlet set blev

risikoen for at blive dræbt eller kvæstet i svensk trafik dermed markant reduceret i perio-

den. På baggrund af analyser af forskellige kategorier af trafiksikkerhedsinitiativer når en

evaluering

af svenske bevillinger til trafiksikkerhedsforskning frem til, at 481 af de

undgåede trafikdrab i stort eller væsentligt omfang skyldes trafiksikkerhedsforskning.

Dette antal reducerede trafikdræbte værdifastsætter evalueringen socioøkonomisk til i alt

8,4 milliarder svenske kroner. Det konkluderes i evalueringen at:

•

Foranstaltninger, der i stort udstrækning er baseret på trafiksikkerhedsforskning,

kan have reduceret antallet af dræbte med 96 personer om året.

Foranstaltninger, hvor trafiksikkerhedsforskning har givet et væsentligt bidrag

kan have reduceret antallet af dræbte med 385 personer om året..

Ikke-forskningsrelaterede faktorer har bidraget til en årlig reduktion i trafik-

dræbte på 70 personer om året.

Side

41/54

Evidens indsamles oftest via tænketanke, der nedsættes som led i afklaring af en konkret

problemstilling, der har meldt sig politisk. Der kan også være tale om felteksperimenter

og evalueringer, der udføres som led i at undersøge effekten af en igangværende indsats,

der overvejes videreført. Sidst men ikke mindst kan evidens indsamles via etableringen af

institutioner, der har som opgave at udarbejde systematiske forskningsoversigter, der ag-

gregerer den tilgængelige viden om effekter af indsatser hidtil på et givent område.

Undersøgelse om forskning og teknologi, Gallup for Forsknings- og innovationsstyrelsen, 2011.

I det konkrete spørgsmål kunne respondenterne angive op til tre områder.

Effects of Swedish traffic saftety research 1971-2004, Marika Kolbenstvedt m.fl., Vinnova, 2007

Evidensbaseret politik er i Danmark forsøgt underbygget med etableringen af sådanne in-

stitutioner, der har som opgave at udarbejde systematiske forskningsoversigter, der sam-

ler og analyserer den tilgængelige viden om effekter af tidligere gennemførte indsatser på

et givent område. I Danmark er der således etableret bl.a. Danish Clearinghouse for Edu-

cational Research på uddannelsesområdet, SFI Campbell på socialområdet og Nordisk

Cochrane Center samt Institut for Rationel Farmakoterapi på sundhedsområdet, som kort

skal gennemgås her.

Danish Clearinghouse for Educational Research

blev oprettet for at sætte fokus på effek-

tiviteten i uddannelsessystemet, især i grundskolen. Hvad får vi for de økonomiske res-

sourcer, som investeres i grundskolen? Er undervisningen god nok? Hvor effektive er læ-

rerne? Disse spørgsmål meldte sig politisk bl.a. på baggrund af OECD’s PISA-

undersøgelser, der sammenligner OECD-landene i forhold til unges færdigheder inden

for læsning, matematik og naturfag.

Der findes i Danmark kun en begrænset tradition for at lave effektmålinger af forhold ved

grundskolen, hvilket bl.a. blev omtalt i en rapport fra OECD i 2004

. I USA etablerede

man ”What Works Clearinghouse” i 2003, som var en form for mærkningsordning for

forskning af høj kvalitet på uddannelsesområdet. Der blev hentet inspiration herfra ved

oprettelsen af det danske clearing house, som blev oprettet i 2006 på Danmarks Pædago-

giske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Det har fra starten været målet, at det danske

Clearinghouse både skulle give forskere og offentlige beslutningstagere bedre adgang til

forskningsresultater, jf. boks 4.3.1.

Boks 4.3.1 Citat fra Clearinghouse’s concept, 2006

“The knowledge that the clearinghouse creates through systematic reviews must be

made available and pertinent to different target groups, from educational practition-

ers to researchers and politicians. The success criterion is not only that the messages

are conveyed, but first and foremost that practitioners, researchers, and politicians

put them into action in the form of changed practice or new research. This is what

makes collaboration with educational practitioners and policy makers on the use of

the clearinghouse’s reviews important.”

Produktet af Clearingshouse’s indsats er bl.a. en evidensbase, hvor brugere kan søge

forskningsviden inden for et givent område

. Et andet produkt er rapporter, der udarbej-

des af Clearinghouse fx med Undervisningsministeriet som opdragsgiver, hvor et konkret

område ønskes belyst.

Nordisk Cochrane Center,

grundlagt i 1993, udfører en lignende opgave, blot på sund-

hedsområdet. Centret udfører reviews, der offentliggøres som videnskabelige artikler i

PubMed. Centret har fx ved deres gennemgang af effekterne af screeningsindsatsen vedr.

brystkræft samlet de høstede erfaringer, hvor det alt i alt blev konkluderet, at den gen-

nemførte indsats havde medført en overdiagnosticering, jf. boks 4.3.2.

Boks 4.3.2 Eksempel på Cohranes gennemgang af forskningsresultater om effekter-

ne af screeningsindsatsen vedr. brystkræft

Side

42/54

http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/en/aboutdpu/danishclearinghouseforeducationalresear

ch/conceptnote/20070403123550_danish-clearinghouse-for-educational-research-concept-note-

december2006.pdf

http://www.dpu.dk/en/aboutdpu/danishclearinghouseforeducationalresearch/evidenceba

se/

Hvis man screener 2000 kvinder regelmæssigt gennem 10 år, vil én af dem have

gavn af screeningen, idet hun vil undgå at dø af brystkræft. Samtidig vil 10 raske

kvinder som følge af screeningen unødigt blive betragtet og behandlet som kræftpa-

tienter. Disse kvinder får fjernet enten en del af brystet eller hele brystet, og får og-

så tit strålebehandling, og i nogle tilfælde kemoterapi. Desuden vil omkring 200 ra-

ske kvinder opleve en falsk alarm.

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF)

er knyttet til Lægemiddelstyrelsen. Det bety-

der, at chefen for IRF refererer til Lægemiddeldirektøren. IRF har sit eget budget og tager

ikke del i Lægemiddelstyrelsens rutineopgaver. IRF arbejder for at fremme rationel far-

makoterapi og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner gennem afbalanceret infor-

mation om den lægemiddelbehandling, som giver den største effekt, og de færreste og

mindst alvorlige bivirkninger til den lavest mulige behandlingspris. Produktet af IRF’s

arbejde er bl.a. en national rekommandationsliste, hvor lægemidler gennemgås i forhold

til ønskede virkninger. I den sammenhæng bør Dansk Sundhedsinstitut også nævnes, der

gennemfører analyser af, hvilke typer af behandlinger, der er mest omkostningseffektive,

fx inden for behandlingen af hjertekarsygdomme

Side

43/54

SFI Campbell

(tidligere Nordisk Campbell Center) arbejder med evidens og effektmå-

ling af sociale indsatser. SFI Campbells formål er at skabe viden om, hvad der virker ved

at udarbejde systematiske ”Campbell”-forskningsoversigter og videreformidle resultater-

ne til politiske beslutningstagere mfl. Forbilledet for Campbell-samarbejdet er sundheds-

sektorens globale netværk for forskningsbaseret medicin, Cochrane-samarbejdet, nævnt

ovenfor. SFI Campbell har udviklet fire typer af basis-forskningsoversigter, der har for-

skellig tidsramme, forskellige formål og som kan svare på forskellige typer af spørgsmål.

Ud over disse institutioner, som understøtter evidensbaseret politik, skal også nævnes de

aktører, der på markedsvilkår sammenfatter videnskabelig litteratur til brug for bl.a. pati-

entbehandling og omsorgsydelser. Det er primært inden for patientbehandlingen på hos-

pitalerne, at forlag med netløsninger (Thomson Reuters, Thieme, Springer, Ovid mfl.)

udbyder den slags opsamlinger af forskningsresultater. Men fremover vil forskningsbase-

ret vidensformidling til andre offentlige institutioner inden for fx omsorgsområdet måske

blive mere udbredt

Der findes ikke dækkende analyser af, i hvilket omfang disse tiltag for at indsamle og

sprede forskningsbaseret viden har ført til forbedrede samfundsbeslutninger, men det er

givet, at indsamlingen og formidlingen af evidens på den ene side har effekt, på den an-

den side ikke

altid

påvirker de beslutninger, der tages på et område. Årsagerne kan fx

være af økonomisk art, hvor en indsats ikke kan prioriteres, selv om der er evidens for, at

indsatsen virker. Politikere og andre beslutningstagere kan desuden have holdninger, som

er uændrede, selv om der foreligger et givent forskningsresultat

Forebyggelse af hjertekarsygdomme. Hvilke interventioner er omkostningseffektive,

og hvor får man mest sundhed for pengene?, DSI, 2008

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=137

Dette blev bl.a. nævnt på DEFF-online konference 2011, hvor det blev foreslået, at nyuddannede

fra bl.a. pleje/omsorgsuddannelser burde have en gratis adgang til databaser med forskningsbaseret

viden, sådan at de nyuddannede kunne bidrage til brugen af nyeste forskningsviden på de offentlige

institutioner, hvor de fik ansættelse.

Se fx artiklen ” Jeg tror ikke på forskning”, Information, 2008,

http://www.information.dk/163579

Hvorvidt forskningsresultater bruges til at forbedre udførelsen af opgaver i den offentlige

sektor kan til gengæld belyses ud fra de innovationer, der sker på offentlige institutioner.

Blandt en række danske offentlige institutioner har der været gennemført en pilotunder-

søgelse om offentlig innovation

. Som led i pilotundersøgelsen er bl.a. danske hospitaler

og skoler blevet spurgt, om der har været innovationer i 2008 eller 2009, samt baggrun-

den for disse innovationer. Undersøgelsen afdækkede, om institutionen havde anskaffet

varer eller tjenester til brug for dens innovationsaktiviteter, herunder fra universiteter og

andre offentlige forskningsinstitutioner.

Undersøgelsen viste, at de institutioner, der var innovative, for 16 pct. vedkommende

havde købt konsulenttjenester og for 24 pct. vedkommende havde købt anden viden fra

universitet og offentlige forskningsinstitutioner. Undersøgelsen afdækkede desuden, hvor

stor betydning samarbejdspartnere har haft for innovationsaktiviteterne, herunder univer-

siteter eller offentlige forskningsinstitutioner. Her sås det, at mellem 13 og 18 pct. af de

innovative institutioner for de tre grupper af beslutningstagere havde gennemført innova-

tioner på baggrund af samarbejde med universiteter mfl. I tabel 4.3.2 ses de lignende tal

for andre nordiske lande, som ses at ligge lidt højere. Opgørelsen og sammenligningen

mellem lande skal tages med forbehold, da der er tale om en pilotundersøgelse med rela-

tivt få observationer.

Tabel 4.3.2 Innovationssamarbejde med universiteter og andre offentlige forsk-

ningsinstitutioner, pct. af innovative enheder

Danmark

Central government

Non-central government

All government levels

Island

Norge

Sverige

Side

44/54

Kilde: Measuring Public Innovation in Nordic Countries, Report on the Nordic Pilot studies, CFA

mfl., 2011

Spredningen af offentlig finansieret FoU via samfundsbeslutninger er i delanalysen til

”Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien”, Christensen

mfl., 2011 belyst ud fra ovenstående, samt ud fra universiteternes brug af ressourcer på

myndighedsbetjening. Samlet viser analysen, at der ses de tydeligste spredningseffekter

fra de sundheds-, samfunds- og teknisk/naturvidenskabelige områder, mens spredningsef-

fekterne fra humaniora er vanskeligere at dokumentere ud fra de valgte indikatorer.

4.4 Netværksdannelser

Netværksdannelser mellem FoU-ansatte i virksomheder og forskere på universiteterne

kan være såvel formelle som uformelle, hvilket i sagens natur gør det vanskeligt at få et

samlet overblik over omfanget. I tabel 4.4.1 ses et eksempel på en kategorisering af typer

af netværksdannelser fra en analyse på IKT-området. Tabellen illustrerer, at tidligere kol-

leger og venskaber ofte er basis for uformelle personlige netværk, mens det i den anden

ende af spektret er de formaliserede samarbejdsaftaler, der er basis for de mere formelle

netværk mellem organisationer.

Pilotundersøgelsen er igangsat med henblik på at afklare mulighederne for en systema-

tisk offentlig innovationsstatistik, der dækker bredere og internationalt,

www.mepin.eu

Tabel 4.4.1 Typer af interaktioner i netværksdannelser (ICT)

Samspils typer

Uformel

Formel

Mellem personer

Tidligere kolleger

Software demoer

Mellem personer og

organisationer

Mellem organisationer

Udvalgs- eller bestyrel-

sesmedlemmer

Fælles forsknings pro-

jekter, fælles tests og ak-

tiv deltagelse i forskning

Rådgivende rolle, større

virksomheder

Strategiske alliancer

mellem sociale organisa-

tioner og forskere

Kilde: Report of SIASMPI Workshop 10 - December 10th, 2010 – Brussels

Den europæiske innovationsstatistik opgør andelen af de innovative virksomheder, der

samarbejder med universiteter om innovation, jf. figur 4.4.1. Helt konkret opgør statistik-

ken hvor stor andelen er af danske virksomheder, der har gennemført produkt- og/eller

procesinnovationer, og hvorvidt offentlig forskning har været en vigtig kilde til virksom-

hedernes innovation. Som det fremgår, ligger Danmark samlet set i den bedre ende, når

det drejer sig om samarbejder, især foregår der blandt de større danske virksomheder

(over 250 ansatte) samarbejder med universiteter om innovation. Det er ikke mindst i de

farmaceutiske brancher, at samarbejdet foregår, men sker også blandt virksomheder in-

den for landbrug/fødevareproduktion.

Figur 4.4.1 Andel af de innovative virksomheder med samarbejde med universiteter

om innovation, fordelt på virksomhedsstørrelse, procent, 2008

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Side

45/54

Mellem 10 og 49 ansatte

Mellem 50 and 249 ansatte

250 eller flere

Kilde: Eurostat

Note: Kun de 20 europæiske lande med størst samarbejde er medtaget.

Nogle netværk opstår ud fra offentlige tiltag, der gøres for at skabe forbindelse mellem

offentlige forskningsmiljøer og private virksomheder, såsom innovationsnetværk og Er-

hvervsPhD’er. Således angiver 68 pct. af de virksomheder, der har deltaget i et innovati-

onskonsortium, at årsagen til deres deltagelse ”i høj grad” skyldes adgangen til forsker-

miljøer

. Disse typer af netværk er særligt interessante i regi af denne rapport, da der

findes opgørelser af, at netværkene findes, og hvem der har deltaget. Der deltager ca.

4000 danske virksomheder årligt i sådanne netværksaktiviteter baseret på offentlige in-

novationsordninger

Det virker rimeligt at forestille sig, disse netværksdannelser mellem universiteter og virk-

somheder kan være værdifuldt for de danske virksomheder. Dette er blevet undersøgt sy-

stematisk i den forskningsbaserede analyse ”The impact of Cluster Policy in Denmark

”,

der sammenligner virksomheder, der deltager i et innovationsnetværk

med offentlige

vidensinstitutioner, med en lignende gruppe virksomheder, som står uden for. Rapporten

konkluderer ud fra en analyse af 1225 virksomheder, at sandsynligheden for at udvikle

nye produkter eller serviceydelser er fire gange højere for virksomheder i innovations-

netværk end for andre virksomheder.

Det er desuden blevet vist, at disse netværk og samspil med de danske vidensinstitutioner

generelt betyder højere produktivitet i virksomhederne, jf. figur 4.4.2. Her ses det, at

produktiviteten per medarbejder er signifikant højere for virksomheder, som samarbejder

med universiteter og højere uddannelsesinstitutioner, (i figurerne betegnes de som ”Tre-

atment”) især de første fem år i forhold til statistisk sammenlignelige virksomheder, der

ikke har samarbejdet i den samme periode (i figurerne betegnes disse virksomheder

”Kontrol”).

Figur 4.4.2 Sammenhæng mellem vidensamspil og vækst i produktivitet per medar-

bejder

Procent

12,92

10,38

9,98

9,97

8,29

9,79

11,13

Side

46/54

Samspil med videninstitution

(universitet eller GTS)

17,77

16,65

17,65

14,65

13,36

12,18

5,18

Sign. 10%

Sign. 5%

Treatment

3,68

2,51

Kontrol

År efter samspil

Kilde: DAMVAD særkørsel på data fra Erhvervslivets forsknings- og udviklingsstatistik 1999-

2007, Erhvervslivets innovationsstatistik 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne 1999-

2008 fra Danmarks Statistik. N(målgruppe): 545 og N(kontrolgruppe): 545

Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner,

Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2009

Business R&D&I in Denmark, FI, 2010 s.22-24

43 Udarbejdet af Damvad for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, med henblik på en

konference om innovationsnetværk den 26. og 27. maj 2011 i København.

”innovationsnetværk” er et virkemiddel i regi af Rådet for Teknologi og Innovation,

http://www.fi.dk/viden-og-politik/anvendelse-af-viden/samspil-mellem-forskning-og-

erhvervsliv/innovationsnetvaerk/

Effekterne af samspillet er også blevet undersøgt opdelt på ordninger, jf. tabel 4.4.2. Her

ses det, at det for de fleste ordningers vedkommende er signifikante produktivitetseffek-

ter i virksomhederne af at deltage i ordningen, hvilket kan ses som en indikator for, at der

har været etableret fungerende netværk på baggrund af ordningen.

Tabel 4.4.2 Effekter af udvalgte typer af offentligt initierede netværk og samspil

med vidensinstitutioner

Effektmål og dokumente-

Værditilvækst i

Beskæftigelse i

ret effekt i effektmålinger Produktivitet per

medarbejder

virksomheder

Ordninger med direkte

virksomhedstilskud

Videnpilot

ErhvervsPhD

Innovationsmiljøer

Proof of concept projekter*

Eureka/Eurostars

Ordninger uden direkte

virksomhedstilskud

Innovationskonsortier

Innovationsnetværk **

GTS-samarbejde

Universitetssamarbejde

Køb af FoU i videninstitu-

tion

Erhvervslivets investerin-

ger i forskning og udvik-

ling

Insignifikant

Signifikant ***

Insignifikant

Signifikant

Insignifikant

Signifikant

Insignifikant

Signifikant

Ikke undersøgt

Signifikant

Ikke undersøgt

Side

47/54

Ikke undersøgt

Signifikant

Insignifikant

Signifikant

Insignifikant

Signifikant

Ikke effektmål

Signifikant

* 50 pct. føres videre i innovationsmiljøerne og resultaterne herfra følger effektmåling fra innova-

tionsmiljøer

** Innovationsnetværkene genererer bl.a. samspilsprojekter med universiteter, GTS-institutter og

innovationskonsortier, og resultaterne heraf følger effektmålingerne for innovationskonsortier,

GTS-institutter og universiteter.

*** Insignifikant effekt på TFP, men positiv effekt følger af FI’s analyse af effekter af generelt

forskningssamarbejde

Kilde: Central InnovationsManual for Excellente Økonometriske Effektmålinger (CIM) af innova-

tionspolitikken, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2011. De metodevalg, der ligger til grund for

de enkelte signifikanser, fremgår desuden af de publikationer, der fremgår som bilag i kilden.

I delanalysen ”Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomi-

en”, Christensen mfl., 2011 konkluderes det, at det er teknisk/naturvidenskab, der delta-

ger mest i etablerede netværk, målt ud fra de valgte indikatorer. Således var fx 36 pct. af

de ca. 800 ErhvervsPhD’ere, der blev godkendt i perioden 2002-2010, inden for teknisk

videnskab, hvilket dermed var det største faglige område, efterfulgt af sundheds- og na-

turvidenskab

4.5 Udvikling af nye videnskabelige instrumenter og metoder

Nye videnskabelige instrumenter og metoder er et tydeligt afkast af forskning, da dette er

fysisk synligt og håndgribeligt viser, at nye teknologiske landevindinger er nået. Ikke

mindst er de store forskningsinfrastrukturer, der investeres offentlige midler i, synlige in-

vesteringer, der indebærer en direkte spredningseffekt fra offentlige forskningsmidler til

de virksomheder, der benytter sig af infrastrukturen.

Et markant eksempel på en sådan infrastruktur er European Spallation Source (ESS).

Danmark skal sammen med Sverige være vært for denne kommende europæiske forsk-

ningsfacilitet, som etableres i Øresundsregionen. Flere analyser viser, at etableringen og

driften af store forskningsinfrastrukturer i lighed med universiteter kan have afgørende

økonomisk betydning for såvel den forskningsmæssige som den økonomiske udvikling i

den region, hvor forskningsinfrastrukturen placeres.

ESS bliver en af verdens største, avancerede forskningsfaciliteter, som vil kunne under-

søge materialer og processer på atomart niveau ved at belyse eller beskyde udvalgte ma-

terialeprøver med neutroner. De samlede konstruktionsomkostninger for ESS forventes at

beløbe sig til 11 mia. danske kroner, og Danmarks bidrag til konstruktionen vil udgøre

12,5 pct. svarende til ca. 1,3 mia. danske kroner. Med en placering af ESS i Øresundsre-

gionen får Skandinavien sin første større fælleseuropæiske forskningsinfrastruktur, som

vil komme til at beskæftige omkring 400 permanente forskere og have en yderligere årlig

gennemstrømning på mellem 2000 og 5000 besøgende forskere. I alt indgår p.t. 17 lande

i arbejdet med at forberede ESS, som forventes at være fuldt operationel i 2025.

Som en del af det omfattende materiale, der ligger til grund for beslutningen om place-

ringen af ESS i Øresundsregionen, er der fortaget analyser af såvel forskningsmæssige

som potentielle økonomiske gevinster ved investeringen i ESS.

Forskningspolitiska Institutet ved Lunds Universitet skriver i rapporten

Impacts of Large-

Scale Research Facilities – A Socio-Economic Analysis

at de vigtigste effekter af store

forskningsinfrastrukturer er immaterielle. Ressourcer i form af videnskab og teknologi,

talent og iværksætteri mv. har tendens til at samle sig i lokale og regionale knudepunkter,

mens de regioner, som af forskellige årsager har svært ved at tiltrække den type ressour-

cer, omvendt hurtigt sakker bagud. Koncentrationslogikken fører til fokus på to ting: For

det første er fremtidig innovation og værdiskabelse kritisk afhængig af at have mindst ét

eller to sådanne agglomerater af ressourcer inden for et lands grænser. For det andet at

klynger af denne type udvikler sig langsomt og på grundlag af sekvenser af investeringer.

Placeringen af ESS-anlægget er en sådan "path-shaping" investeringsbeslutning.

Det svenske Institut För Tillväxtpolitiska Studier har bl.a. med udgangspunkt i japanske

og amerikanske økonomiske studier af effekter af tilsvarende investeringer i store forsk-

ningsinfrastrukturer udført en analyse af effekterne for den svenske samfundsøkonomi af

ESS, jf. Boks 4.5.1. Undersøgelsen vurderer, at ESS kan indebære, at den svenske total-

faktorproduktivitet øges med 0,17 pct., hvilket svarer til et øget BNP på 4,3 mia. svenske

kroner.

Side

48/54

Statistik for ErhvervsPhD-ordningen, www.fi.dk

Boks 4.5.1 Effekter af European Spallation Source (ESS) for den svenske samfunds-

økonomi

, jf. boks

3.5.1.

innebär att TFP ökar med 0,17% per år utöver den TFP-tillväxt som

med 1% per år

orsakas av andra faktorer. Eftersom TFP beräknas residualt så innebär det även att

Boks 3.5.1 Regionale effekter

procentsats, givet att insatserna av andra produkt-

BNP skulle stiga med samma

af European Spallation Source (ESS)

ionsfaktorer är lika.

Denna procentsats kan motiveras utifrån att ESS driftskostnad har uppskattats till i

miljard SEK per år och att de totala svenska forskningsutgiftema för år 2001 upp-

gick til drygt 96 miljarder. Om driftskostnaden på 1 miljard betraktas som en ök-

ning av FoU-kapitalet är det detsamma som en 1 procents ökning av de totala FoU-

utgifterna utifrån 2001 års nivå. Utifrån 2004 års BNP-nivå på 2542 miljarder

SEK, så innebär en extra tillväxtökning på 0,17% att BNP skulle öka med 4,3 mil-

jarder.

Med antagandet av att ca. 70% av BNP utgörs av ersättning till arbetskraft, så

skulle en BNP ökning på 4,3 miljarder innebära ca. 8500 jobb (räknat på en ar-

betskraftskostnad på 500 000 SEK per år). Det är dock viktigt att komma ihåg i

detta sammanhang att detta resultat är betingat på att ESS verkligen ger de effekter

på teknologiutveckling och att resultaten omsatts til produktiv verksamhet som kan

ge positiva produktivitetseffekter.

Kilde: Lokalisering av ESS i Lund – Bedömning af Långsik-tiga tillväxteffekter, Institut För Till-

växtpolitiska Studier, 2005

En konservativ uppskattning av att ESS under sin drifttid skulle öka FoU-kapitalet

Side

49/54

Mens undersøgelsen fra Institut För Tillväxtpolitiska Studier beregner de potentielle ef-

fekter af ESS i forhold til BNP-vækst og øget beskæftigelse rummer undersøgelsen ikke

en vurdering af i hvilket omfang betingelserne for de mulige positive økonomiske effek-

ter kan vurderes at være opfyldt. En sådan forudsætningsanalyse står professor Finn Val-

entin, leder af Research Center on Biotech Business ved CBS bag, I form af publika-

tionen Neutrons and innovations – what benefits will Denmark obtain for its science,

technology and competitiveness by co-hosting an advanced large-scale research facility

near Lund?

Valentins rapport rummer ikke en egentlig cost-benefit analyse af ESS, men peger der-

imod på, at de fordele, som Danmark kan opnå ved at indgå i værtskabet for ESS, pri-

mært afhænger af tre mekanismer: kvaliteten af dansk neutronforskning, erhvervslivets

muligheder for at drage nytte af en øget kapacitet for og kompetence i neutronspredning

samt tilstedeværelsen af systemvirkninger, der formår at overføre videnskabelige resulta-

ter og kompetencer til virksomhederne.

Den permanente forskerstab og det store antal internationale forskere, der årligt vil gæste

ESS ville desuden danne en dynamisk lokal talentpulje: et højt specialiseret og tværfag-

ligt “transit” arbejdsmarked for både forskningsinstitutioner såvel som erhvervslivet.

Dertil vil ESS skabe en række nye ph.d.-stipendier og postdocstillinger, som kan bidrage

til uddannelsen og oplæring af unge forskere og derved afhjælpe den forventede mangel

på højtuddannet arbejdskraft indenfor tekniske og naturvidenskabelige forskningsfelter i

Danmark.

Ud over et sådant markant eksempel på en infrastruktur er det ofte universiteternes kom-

mercialiseringsstatistik, herunder patenteringer, der benyttes som indikator for spredning

af nye instrumenter og metoder. De danske universiteter har de senere år øget fokus på de

kommercielle afkast af den udførte forskning via patenter, licenser etc., jf. figur 4.5.1.

Figur 4.5.1 Indgivne patentansøgninger mv. fra offentlige forskningsinstitutioner,

1999-2010

Side

50/54

Kilde: Kommercialiseringsstatistik 2010, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

I international sammenligning har danske universiteter historisk set kun i mindre grad

været orienteret mod kommercialiseringen af forskningsresultater. Men siden 2000 har

ansatte på offentlige danske forskningsinstitutioner været forpligtet til at melde deres op-

findelser til institutionens patent- og kontraktenhed. Tilsvarende er og har institutionen

været forpligtet til at søge at patentere og kommercialisere opfindelserne, hvis de har

overtaget dem. Dette har medført, at der nu er oprettet techtrans-enheder på universiteter-

ne, og at der er stigende fokus på området

. I bl.a. England har der i en længere årrække

været dette fokus, hvilket gør, at de engelske offentlige forskningsinstitutioner ligger på

et højere niveau når det gælder patentansøgninger, licensaftaler etc., jf. figur 4.5.2.

Se bl.a. http://techtrans.dk/

Figur 4.5.2 Indgivne patentansøgninger mv. fra offentlige forskningsinstitutioner

per år per mia. PPP $ i offentlige F&U udgifter fordelt på lande, 2009

Side

51/54

Note: Tallene for Storbritannien og Italien omfatter alene universiteter mens tallene for Canada

omfatter universiteter og hospitaler. Tallene er for 2009 undtagen Storbritannien (2008-2009) og

Frankrig (2007).

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation, OECD samt nationale statistikker.

Den danske kommercialiseringsstatistik er ikke opdelt på fagområder. Men til gengæld

opgøres antal ansøgte patenter fra universiteterne opdelt på fagområder i den bibliometri-

ske forskningsindikator, jf. figur 4.5.3. Det ses, at det primært er det tek-

nisk/naturvidenskabelig område, der optager patenter, efterfulgt af det sundhedsviden-

skabelige område.

Figur 4.5.3 Antal patenter fra de danske universiteter opdelt på fag, 2010 og 2009

NAT/TEK

SUND

HUM

SAM

2010

2009

Kilde: Indikatorstatistik 2011, Styrelsen for Forskning og Innovation

Det er desuden interessant, om offentlig forskning fører til patentansøgninger i private

virksomheder. Der er i den sammenhæng blevet udført en interessant analyse af patente-

ringsaktiviteten blandt virksomheder, der har/har haft et ErhvervsPhD-forløb i virksom-

heden. Der ses en signifikant højere patenteringsansøgningsaktivitet undervejs og efter-

følgende blandt disse virksomheder end i kontrolgruppen, jf. figur 4.5.4.

Figur 4.5.4 Gennemsnitlige antal patentansøgninger per virksomhed, æn-

dring i forhold til året før igangsættelse af første ErhvervsPhD-projekt.

Figurforklaring: Virksomheder med ErhvervsPhD-projekter markeret med ubrudt linje, virksomhe-

der I match-gruppe uden ErhvervsPhD markeret med stiplet linje.

Kilde. Analysis of Danish innovation policy, The Industrial PhD Programme and the Innovation

Consortium Scheme, CEBR for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2011

Side

52/54

Samlet set vurderes det, at patenter, licensaftaler etc. fra offentlige forskningsinstitutioner

primært udspringer fra natur/teknisk videnskab sundhedsvidenskab, og i mindre grad fra

humaniora og samfundsvidenskab, jf. delanalysen ”Spredningsveje fra offentlig finansie-

ret forskning til samfundsøkonomien”, Christensen mfl., 2011.

4.6 Nye virksomheder

Universiteternes øgede fokus på kommercialisering af forskningsresultater indebærer og-

så et øget fokus på at understøtte opstart af nye virksomheder, fx via etablerede forsker-

parker ved universiteterne, iværksætterkurser etc. I figur 4.6.1. ses udviklingen i antallet

af iværksætterkurser på de otte universiteter. Det ses, at det for de fleste universiteters

vedkommende er sket en positiv udvikling over de seneste tre år.

Figur 4.6.1 Antal iværksætterkurser på de danske universiteter, 2007-2009

Kilde: Universiteternes Iværksætterbarometer 2010, Styrelsen for Forskning og Innovation, 2010

Det direkte spin-out af nye virksomheder fra universiteterne er stigende, men fortsat be-

skeden i antal, idet der de seneste år har været ca. 10 spin-outs om året, her medregnet

spin-outs fra sygehuse. Antallet kan dække over såvel virksomheder, der ikke viser sig

levedygtige, som store succeser, jf. eksemplet i boks 4.6.1.

Boks 4.6.1 Eksempel på clean tech virksomheds spin-out fra DTU

Virksomheden Amminex, der er en spin-out-virksomhed fra DTU, gik i 2011 i sam-

arbejde med fransk bilgigant. Fem forskere fra DTU opfandt i perioden 2003-

2006 en metode til at lagre brint i pilleform. Opfindelsen viste sig samtidig at være

yderst velegnet til at rense den sundhedsskadelige udstødningsrøg fra diesel-

personbiler. Det resulterede i spin-out-virksomheden Amminex, som har videreud-

viklet opfindelsen. Nu har franske Faurecia, der er verdens sjettestørste underleve-

randør til bilundustrien, investeret i den unge DTU-virksomhed. Faurecia forventer,

at de rensningssystemer, der skal sidde i alle fremtidens dieselbiler, vil være baseret

på Amminex-teknologien. Det skal blandt andet sikre, at bilerne kan leve op til EU's

skrappe miljøkrav.

Kilde: www.DTU.dk

I USA har ”Rute 128” (MIT) i Boston og ”Silicon Valley” i Californien (Stanford Uni-

versitet) vist, at førende forskningsuniversiteter kan stimulere virksomhedsopstarter og

vækst i et regionalt område. Der er udført et større studie af nye virksomheder og deres

samspil med universiteterne, som viser at forskning, universiteter og akademiske "stjer-

ner" har været afgørende for skabelsen af bioteknologiske spinouts, og at kommercialise-

ringen af disse er afhængig af den offentligt finansierede FoU. En række andre forfattere

har bekræftet disse resultater, men billedet er ikke entydigt, jf. delanalysen ”Sprednings-

veje fra offentlig finansieret forskning til samfundsøkonomien”, Christensen mfl., 2011.

De tilgængelige danske statistikker for virksomheds spin-outs fra danske universiteter og

offentlige forskningsinstitutioner er ikke opdelt på fagområder. Men spind-outs fra of-

fentlige forskningsinstitutioner er oftest set inden for det tekniske/naturvidenskabelige

område, efterfulgt af det sundhedsvidenskabelige område jf. delanalysen

4.7 Spredningen af offentlig FoU nu og fremover

I dette kapitels gennemgang af spredningsvejene fra offentlig FoU til samfundsøkonomi-

en er det forsøgt at trække tilgængelig dokumentation frem om størrelsesforholdene for

spredningsvejene fra de forskellige fagområder. Samlet set kan fagområdernes styrker

fordelt på spredningsveje illustreres som i figur 4.7.1. Som omtalt i afsnit 4.1. har dette

kapitel ikke været en cost-benefit analyser af, om den fundne spredning betyder, at sam-

fundet har fået ”nok for forskningspengene”. De forskellige hovedområders relative stør-

relse er én af årsagerne til de forskellige styrker i spredningsvejene. Således ses det, at de

valgte indikatorer viser stærkest spredning fra det tekniske/naturvidenskabelige område.

Men området er samtidig det største, med 43 pct. af de forbrugte årsværk på de offentlige

danske forskningsinstitutioner (offentligt såvel som privat finansieret) i 2009.

Side

53/54

Det kan bemærkes, at data for virksomhedernes vækst og overlevelse bør inddrages,

hvis man ønsker en nærmere analyse af dette.

Figur 4.7.1 Fagområderne og deres spredningsveje

Samfundsøkonomiske effekter af offentlig FoU

Sund

Spredning af ny

viden

Input til

samfunds-

beslutninger

Tilgang af

arbejdskraft

Netværksdannels

Nye instru-

menter, metoder

Nye

virksomheder

Pct. af totale ÅV

i off. forsk.

33 pct.

43 pct.

9 pct.

15 pct.

Tek/Nat

Hum

Samf

Side

54/54

Kilde: Delanalyse til denne rapport - Spredningsveje fra offentlig finansieret forskning til sam-

fundsøkonomien, Christensen mfl., 2011

Det er desuden vigtigt at understrege, at analyserammen samt de forskellige indikatorer

for afkast ikke er fuldt dækkende i forhold til alle fagområdernes bidrag til produktivite-

ten. Forskningsaktiviteterne inden for hvert område har en stor faglig spændvidde, for-

skellige formål og forankring i forskellige traditioner, som medfører store forskelle i

forskningens egenskaber.

Eksempelvis vil afkastet fra forskningen på nogle fagområder forekomme på et meget

langt sigt, såsom via påvirkningen af samfundets funktionsmåde, vores samfunds institu-

tioner etc. Desuden vil nogle fagområder bidrage tværfagligt, hvilket kan være vanskeligt

at dokumentere ud fra tilgængelige statistikker.

Den valgte analyseramme med brug af statistikker er i sin form bagudskuende. Billedet

ser muligvis anderledes ud, hvis man udfører en lignende analyse om en årrække. Fx kan

man forestille sig, at fag med tilknytning til humaniora, såsom dem, der bidrager til inter-

kulturel forståelse, vil kunne spille en større rolle som baggrund for den danske velstand,

som led i den øgede globalisering. Ligeledes ses i disse år en række danske vækstvirk-

somheder inden for de kreative fag

, hvor den dybere forståelse for design m.m. og ef-

fekten af forskning på disse områder måske kan dokumenteres.

Yderligere analyser af spredningsveje kunne være relevante på et mere deltaljeret fagni-

veau, hvor spredningsvejene analyseres med henblik på at øge den samlede forståelse af

effekterne af offentlig forskning, og hermed muligheden for at understøtte spredningsef-

fekterne til det omgivende samfund.

Omkring hver femte af alle vækstvirksomheder og nye vækstvirksomheder i Danmark er at fin-

de i oplevelseserhvervene., jf. http://www.ebst.dk/fakta_om_den_krative_branche_er