FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om effekten af, at der ligesom i 2012 gives mulighed for at personer, der har indbetalt til efterlønsordningen kan få udbetalt deres depoter, mod at frasige sig retten til at gå på efterløn, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. september 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 215 (Alm. del) af 4. april

2016 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten af, at der ligesom i 2012 gives mulighed for at per-

soner, der har indbetalt til efterlønsordningen kan få udbetalt deres depoter, mod

at frasige sig retten til at gå på efterløn? Pt. betales der en afgift på 30 pct. Vil mi-

nisteren opgøre effekten på statsfinanserne af en afgift på hhv. 0, 10 og 20 pct.?

Svar

Forslaget om mulighed for udbetaling af efterlønsdepoter til en afgift på 0, 10 eller

20 pct. indebærer en lempelse i forhold til gældende regler på to punkter. For det

første indebærer forslaget ved afgifter på 20 pct. eller mindre en skattemæssig

begunstigelse ved at forlade efterlønsordningen. Det skyldes, at indbetalte efter-

lønsbidrag er fradragsberettigede i opgørelsen af den skattepligtige indkomst som

et ligningsmæssigt fradrag i indbetalingsåret. Det svarer til en skatteværdi af fra-

draget på 27,9 pct. (i 2016) i en gennemsnitlig kommune. Ved udbetaling af efter-

lønsbidrag betales derfor en afgift på 30 pct. for at tage højde herfor.

For det andet er det i sig selv en lempelse at give mulighed for, at indbetalte efter-

lønsbidrag kan udbetales. Det skyldes, at det med gældende regler kun i særlige

tilfælde er muligt at få udbetalt sine efterlønsbidrag til en afgift på 30 pct. Hvis

man er blevet tilkendt førtidspension, kan indbetalte bidrag udbetales mod en

afgift på 30 pct. Hvis man ønsker at forlade efterlønsordningen, før man når efter-

lønsalderen, kan indbetalte bidrag kun udbetales kontant og beskattes som per-

sonlig indkomst, hvis beløbets størrelse er mindre end et års efterlønsbidrag. Al-

ternativt kan beløbet overføres til en aldersopsparing mod en afgift på 30 pct.,

eller overføres uden afgift til en fradragsberettiget pensionsordning, som er god-

kendt efter personbeskatningsloven. Hvis man har nået efterlønsalderen, kan man

få sit bidrag udbetalt kontant beskattet som personlig indkomst. Der kan derfor

være personer i efterlønsordningen i dag, som ønsker at melde sig ud til en afgift

på 30 pct., men som ikke har denne mulighed.

I besvarelsen af spørgsmålet lægges til grund, at der midlertidigt i 2018 gives mu-

lighed for at få udbetalt indbetalte efterlønsbidrag mod at frasige sig retten til at gå

på efterløn. Yderligere forudsættes det, at den påtænkte udmeldelsesmulighed

annonceres ultimo 2017. Der vil således først være en effekt fra 2018 og frem, og

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om effekten af, at der ligesom i 2012 gives mulighed for at personer, der har indbetalt til efterlønsordningen kan få udbetalt deres depoter, mod at frasige sig retten til at gå på efterløn, til finansministeren

Side 2 af 5

effekten vil kun vedrøre personer, der har betalt bidrag før 2018 og hverken har

forladt ordningen eller er gået på efterløn inden 2018.

For at skønne hvor stor en andel af efterlønsbidragsyderne der vil melde sig ud af

efterlønsordningen, er anvendt en kompensationsgradsberegning. De fleste per-

soner, der er i efterlønsordningen primo 2018, har allerede tidligere haft mulighed

for at få udbetalt deres efterlønsbidrag afgiftsfrit i forbindelse med den ekstraor-

dinære udmeldelsesmulighed i 2012 som følge af

Tilbagetrækningsaftalen

i 2011. Si-

den

Tilbagetrækningsaftalen

vil de fleste af de personer, der dengang valgte at blive i

ordningen have indbetalt yderligere godt 6�½ års efterlønsbidrag primo 2018. Hvis

der på ny gives mulighed for afgiftsfrit at melde sig ud af ordningen, giver de godt

6�½ års yderligere bidrag en ekstra skattemæssig gevinst, hvilket øger deres kom-

pensationsgrad ved at forlade ordningen ift. situationen i 2012.

Denne merændring i kompensationsgraden vedrører årgange, der ikke er gået på

efterløn primo 2018 og samtidig var i ordningen i 2012. Merændringen i kompen-

sationsgraden lægges til grund for at beregne, hvor stor en andel af de personer,

der endnu er i efterlønsordningen i 2018, der vil vælge at melde sig ud, hvis afgif-

ten for at få udbetalt deres depoter nedsættes til 0, 10, eller 20 pct. Dertil kommer

en virkning fra årgange, som først har meldt sig ind i ordningen efter 2012, og

derfor ikke havde depoter i 2012.

Der knytter sig stor usikkerhed til beregningen, bl.a. som følge af at de personer,

der var mest tilbøjelige til at melde sig ud af efterlønsordningen, allerede tog imod

tilbuddet i 2012.

De personer, der endnu er tilbage i ordningen, kan derfor ventes

også at være mindre tilbøjelige til at tage imod tilbuddet, hvis muligheden igen

opstår i 2018. Det kan f.eks. skyldes, at de er blevet ældre og nu forventer at være

mere nedslidte ved efterlønsalderen, end de gjorde da de valgte at blive i ordnin-

gen i 2012.

For en afgift på 0 pct. skønnes antallet, der tager imod tilbuddet om afgiftsfri ud-

meldelse til godt 58.000 personer i 2018,

jf. figur 1.

Andelen vurderes at være højst

blandt de 35-50-årige (knap 31 pct.) og lavere blandt de 32-35-årige (knap 5 pct.)

og de 51-60-årige (ca. 16 pct.).

På tværs af alle alderstrin fra 32 til 60 år er den

gennemsnitlige udmeldelsesandel knap 21 pct. af de som er i ordningen i 2018.

Ved en afgift på 10 pct. skønnes den gennemsnitlige udmeldelsesandel blandt de

32-60-årige noget lavere til godt 8 pct. Sættes afgiften i stedet til 20 pct. er effekten

endnu mindre og afgrænset til personer i alderen 32-42 år, der skønnes at have en

gennemsnitlig udmeldelsesandel på knap 5 pct.

Der er anvendt samme antagelser om adfærd som ved vurdering af forslaget i

Tilbagetrækningsaftalen

i 2011, hvor det blev

beregnet, hvor mange der ventedes at forlade ordningen i 2012. At de personer, der er tilbage i ordningen i 2018 kan ventes

at være mindre tilbøjelige til at melde sig ud, taler for at anvende en mindre deltagelseselasticitet til vurdering af forslagets

effekt. I modsat retning trækker dog, at antallet af udmeldelser i 2012 efterfølgende viste sig at være undervurderet.

Målt ved ikke-vægtede gennemsnit på tværs af alderstrinene.

Side 3 af 5

Figur 1

Ændring antal efterlønsbidragere

1.000 personer

-10

-20

-30

1.000 personer

Figur 2

Ændring i antal efterlønsmodtagere

1.000 personer

Tusinde

-10

-20

-30

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-40

-50

-60

-40

-50

-60

-70

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

0 pct. afgift

10 pct. afgift

-7

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

0 pct. afgift

10 pct. afgift

Anm.: Effekt på bidragsydere og efterlønsmodtagere ved en afgift på 0 pct. hhv. 10 pct. Antallet af årgange på

efterløn varierer over de enkelte år, som følge af stigninger i efterlønsalderen. Effekten på antallet af

efterlønsmodtagere varierer med et tilsvarende mønster. Fremskrivningen under gældende regler er fra

Helhedsplan DK2025.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Da mange af de, der forventes at tage imod tilbuddet, har mange år, til de når ef-

terlønsalderen, slår effekten af udmeldelserne først gradvist igennem på antallet af

efterlønsmodtagere,

jf. figur 2.

Med en afgift på 10 pct. er effekten mindre og

kommer senere, fordi det i højere grad er de yngre årgange, der forventes at tage

imod tilbuddet. Det gælder i endnu højere grad for scenariet med en afgift på 20

pct. (effekten af en afgift på 20 pct. vurderes at være så begrænset, er der ikke

regnet yderligere på denne sats).

Ved en afgift på 0 pct. vurderes effekten på antallet af efterlønsmodtagere at top-

pe i 2035, hvor antallet reduceres med ca. 5.000 personer ift. fremskrivningen

under gældende regler,

jf. figur 2.

Det samlede fald i antallet af efterlønnere skøn-

nes til godt 3.000 personer i gennemsnit i årene 2030-2050.

Med en afgift på 10 pct. er faldet i antal efterlønnere lavere, og effekten topper

senere omkring år 2046 med et fald på ca. 2.000 personer. Det gennemsnitlige fald

er på godt 1.000 personer i årene 2030-2050. I begge scenarier er antallet af efter-

lønnere fra 2059 og frem tilbage på niveauet fra fremskrivningen under gældende

regler, da alle årgange påvirket af muligheden for udmeldelse i 2018 har nået fol-

kepensionsalderen på dette tidspunkt.

Det lavere antal efterlønnere giver i samme periode en midlertidig stigning i den

strukturelle beskæftigelse. Beskæftigelseseffekten vurderes ved en afgift på 0 pct.

at toppe med ca. 3.000 personer i 2035. I perioden fra 2030 til 2050 hvor effekten

er størst ventes beskæftigelsen øget med i gennemsnit knap 2.000 personer ift.

gældende regler,

jf. figur 3.

Tusinde

Side 4 af 5

Sættes afgiften i stedet til 10 pct. topper beskæftigelseseffekten først i 2046 med

ca. 1.000 personer. For en afgift på 10 pct. øges beskæftigelsen med i gennemsnit

ca. 500 personer i perioden 2030-2050.

Figur 3

Beskæftigelseseffekt (fuldtidspersoner)

1.000

Figur 4

Ændring i offentlig saldo

Pct. af BNP

0,1

0,0

Pct. af BNP

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-1

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

0 pct. afgift

10 pct. afgift

-0,5

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

0 pct. afgift

10 pct. afgift

Anm.: Effekt på samlet beskæftigelse og offentlig saldo ved en afgift på 0 pct. hhv. 10 pct.

Beskæftigelseseffekten varierer over tid ift. antallet af årgange på efterløn i de enkelte år,

jf. figur 2.

Frem til 2019 vises effekten på faktisk saldo. Fra 2020 angives saldo i strukturelle værdier som følge af de

beregningstekniske principper. Fremskrivningen under gældende regler er fra

Helhedsplan DK2025.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ved en afgift på 0 pct. skønnes udmeldelserne at give anledning til udbetaling af

ca. 6,8 mia. kr. i efterlønsdepoter. Ved en afgift på 10 pct. skønnes ca. 1,8 mia. kr.

udbetalt efter fradrag for afgiften. Efterlønsbidrag bliver regnskabsmæssigt be-

handlet som en skatteindtægt for staten og ikke som privat opsparing. Udbetaling

af efterlønsbidrag er dermed en udbetaling fra den offentlige sektor, hvilket for-

værrer den offentlige saldo i udbetalingsåret. Da der er tale om en ekstraordinær

engangsudbetaling, påvirkes den faktiske offentlige saldo, mens den strukturelle

offentlige saldo er upåvirket af udbetalingen i 2018.

Et fald i antallet af bidragsydere har en lille negativ effekt på den offentlige saldo,

som kan ses i 2018 og årene umiddelbart derefter,

jf. figur 4.

Tiltaget giver i begge

scenarier et positivt bidrag til de offentlige finanser fra omkring 2024, hvor virk-

ningen af ekstraordinær udbetaling og lavere indbetalinger opvejes af virkningen

af færre efterlønsmodtagere og flere beskæftigede.

Den offentlige saldo skønnes i 2018 svækket med hhv. godt 0,4 og knap 0,1 pct.

af BNP i faktiske værdier ved en afgift på hhv. 0 og 10 pct.,

jf. figur 4.

Fra omkring

2023 forbedres den strukturelle saldo relativt til fremskrivningen under gældende

regler.

Samlet set giver muligheden for udmeldelse i 2018 med en afgift på 0 eller 10 pct.

et svagt positivt bidrag til de offentlige finanser med en svag forbedring af den

finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI). Effekten er størst i fremskrivningen

med udmeldelsesafgift på 0 pct., hvor HBI forbedres med godt 0,1 mia. kr. i 2016-

Side 5 af 5

niveau (svarende til en forbedring af HBI på 0,0 pct. af BNP). I fremskrivningen

med en udmeldelsesafgift på 10 pct. er forbedringen af HBI knap halvt så stor (0,0

pct. af BNP).

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister