Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 215 (Alm. del) af 4. april
2016 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten af, at der ligesom i 2012 gives mulighed for at per-
soner, der har indbetalt til efterlønsordningen kan få udbetalt deres depoter, mod
at frasige sig retten til at gå på efterløn? Pt. betales der en afgift på 30 pct. Vil mi-
nisteren opgøre effekten på statsfinanserne af en afgift på hhv. 0, 10 og 20 pct.?
Svar
Forslaget om mulighed for udbetaling af efterlønsdepoter til en afgift på 0, 10 eller
20 pct. indebærer en lempelse i forhold til gældende regler på to punkter. For det
første indebærer forslaget ved afgifter på 20 pct. eller mindre en skattemæssig
begunstigelse ved at forlade efterlønsordningen. Det skyldes, at indbetalte efter-
lønsbidrag er fradragsberettigede i opgørelsen af den skattepligtige indkomst som
et ligningsmæssigt fradrag i indbetalingsåret. Det svarer til en skatteværdi af fra-
draget på 27,9 pct. (i 2016) i en gennemsnitlig kommune. Ved udbetaling af efter-
lønsbidrag betales derfor en afgift på 30 pct. for at tage højde herfor.
For det andet er det i sig selv en lempelse at give mulighed for, at indbetalte efter-
lønsbidrag kan udbetales. Det skyldes, at det med gældende regler kun i særlige
tilfælde er muligt at få udbetalt sine efterlønsbidrag til en afgift på 30 pct. Hvis
man er blevet tilkendt førtidspension, kan indbetalte bidrag udbetales mod en
afgift på 30 pct. Hvis man ønsker at forlade efterlønsordningen, før man når efter-
lønsalderen, kan indbetalte bidrag kun udbetales kontant og beskattes som per-
sonlig indkomst, hvis beløbets størrelse er mindre end et års efterlønsbidrag. Al-
ternativt kan beløbet overføres til en aldersopsparing mod en afgift på 30 pct.,
eller overføres uden afgift til en fradragsberettiget pensionsordning, som er god-
kendt efter personbeskatningsloven. Hvis man har nået efterlønsalderen, kan man
få sit bidrag udbetalt kontant beskattet som personlig indkomst. Der kan derfor
være personer i efterlønsordningen i dag, som ønsker at melde sig ud til en afgift
på 30 pct., men som ikke har denne mulighed.
I besvarelsen af spørgsmålet lægges til grund, at der midlertidigt i 2018 gives mu-
lighed for at få udbetalt indbetalte efterlønsbidrag mod at frasige sig retten til at gå
på efterløn. Yderligere forudsættes det, at den påtænkte udmeldelsesmulighed
annonceres ultimo 2017. Der vil således først være en effekt fra 2018 og frem, og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk