Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1628266_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 213 (Alm. del) af 4. april
2016 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten af en besparelse på renteudgifterne på statsgælden
ved at nedsætte den gennemsnitlige varighed? Der henvises til publikationen
”Statens låntagning og gæld 2015”, side 18 hvor det nuværende måltal er på 11,5
år +/-1 år. Ministeren bedes levere oplysningerne i en tabel gående fra 1,2,3,4 og
5 år.
Svar
Af tabel 1 nedenfor fremgår den forventede besparelse ved at reducere varigheden
ved omfattende brug af såkaldte renteswaps. Beregningerne er baseret på
Finansministeriets seneste mellemfristede renteskøn.
Tabel 1
Forventede besparelser på renteomkostninger i hvert år ved forskellige varigheder for
statsgældsporteføljen, angivet i mia. kr.
2016
Varighed
8 år
6 år
4 år
2,3
3,9
5,6
1,9
3,3
4,8
0,5
0,9
1,3
-0,5
-0,9
-1,2
-2,6
-4,5
-6,4
2017
2018
2019
2020
Anm.: Beregningsteknisk er varigheden opnået ved at indgå renteswaps i 2016 som udløber i 2020. Det betyder, at
varigheden gradvist vil stige frem mod 2020. Besparelserne er udregnet i forhold til scenariet, hvor der ikke
indgås nye renteswaps i 2016, og varigheden dermed er omkring 11 år. Det er også antaget at swap-
rentekurven er identisk med statsrentekurven, og at det i praksis er muligt at gennemføre de givne
renteswaps uden at påvirke prisdannelsen.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
I årene 2016-2018 forventes en årlig besparelse, men fra 2019 forventes den lavere
varighed at medføre højere renteomkostninger sammenlignet med baseline
scenariet, fordi renten forventes at stige.
Besparelsen bliver kun positiv i det første år, hvis renten stiger med 1 pct. point
mere end i det mellemfristede renteskøn, jf. tabel 2. En reduktion af varigheden
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om effekten af en besparelse på renteudgifterne på statsgælden ved at nedsætte den gennemsnitlige varighed, til finansministeren
1628266_0002.png
Side 2 af 2
øger usikkerheden om statens renteudgifter, som følge af den højere
rentefølsomhed.
Tabel 2
Forventede besparelser på renteomkostninger i hvert år ved forskellige varigheder for
statsgældsporteføljen,ved en permanent rentestigning på 1 pct. point. Stigningen er angivet i mia. kr.
2016
Varighed
8 år
6 år
4 år
0,5
0,9
1,3
-1,6
-2,7
-3,9
-3,0
-5,2
-7,4
-4,2
-7,1
-10,2
-6,4
-11,0
-15,8
2017
2018
2019
2020
Anm.: Beregningsteknisk er varigheden opnået ved at indgå renteswaps i 2016 som udløber i 2020. Det betyder, at
varigheden gradvist vil stige frem mod 2020. Besparelserne er udregnet i forhold til scenariet, hvor der ikke
indgås nye renteswaps i 2016, og varigheden dermed er omkring 11 år. Rentestigningen er indlagt som et
initialt, permanent stød på 1 pct. point over hele rentekurven. Det er også antaget at swap-rentekurven er
identisk med statsrentekurven, og at det i praksis er muligt at gennemføre de givne renteswaps uden at
påvirke prisdannelsen.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at reducere varigheden i det nuværende
rentemiljø, da den forventede besparelse er lille, og den øgede risiko over for
stigende renteudgifter er stor. Finansministeriet og Nationalbanken fastlægger
løbende strategien for statens låntagning og gæld. Den overordnede målsætning
for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige,
langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister