FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: MFU spm. om at angive hvad effekten er på BNP og arbejdsindsats ved at fjerne topskatten, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

25. april 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 (Alm. del) af 31.

marts 2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren angive hvad effekten er på BNP og arbejdsindsats ved at fjerne

topskatten, herunder udarbejde en tabel over effekterne på beskæftigelse og BNP

de første 10 år og på lang sigt?

Svar

Provenuet fra topskatten skønnes at udgøre ca. 14,9 mia. kr. opgjort med ud-

gangspunkt i 2023-regler i 2016-niveau. Afskaffelsen af topskatten øger dermed

husholdningernes disponible indkomster med 14,9 mia. kr., hvilket skønnes at

give anledning til øgede offentlige indtægter fra moms og afgifter på i størrelses-

orden 3,6 mia. kr. Virkningen på de offentlige finanser af en afskaffelse af topskat-

ten udgør således 11,3 mia. kr. opgjort efter tilbageløb

Udover det automatiske tilbageløb i form af moms og afgifter skønnes en afskaf-

felse af topskatten – og dermed en nedsættelse af marginalskatten – at have posi-

tive afledte virkninger på arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet vurderes at stige

svarende til 8.300 fuldtidspersoner som følge af en afskaffelse af topskatten.

Det er veldokumenteret, at der er en nær empirisk sammenhæng mellem ændrin-

ger i arbejdsudbuddet og ændringer i beskæftigelsen. Det gælder både, når man

betragter den historiske udvikling, og når man ser på tværs af lande. Der har været

– og vil også fremadrettet være – perioder med konjunkturudsving, hvor udviklin-

gen i arbejdsstyrke og beskæftigelse kan afvige fra hinanden. Men set over en læn-

gere tidshorisont har en forøgelse af arbejdsudbuddet altid været ledsaget af en

omtrent tilsvarende stigning i beskæftigelsen, jf. kapitel 5 i Finansredegørelse 2014

for en nærmere uddybende beskrivelse.

Også fra et teoretisk perspektiv er det den alment accepterede opfattelse, at mens

beskæftigelsen (og til dels også arbejdsudbuddet) på kortere sigt også vil være på-

virket af efterspørgslen efter arbejdskraft – og dermed af den aktuelle konjunktur-

situation – så vil beskæftigelsen på længere sigt (i en normal konjunktursituation)

Aktieindkomstskatten er fasthold, skønt der samtidigt med en nedsættelse af topskatten typisk vil blive gennemført en

parallel justering af beskatningen af aktieindkomsten. En uændret aktieindkomstbeskatning indebærer en risiko for såkaldt

indkomsttransformation, idet en ensidig reduktion af marginalskatten øger hovedaktionærers tilskyndelse til at ”transforme-

re” overskud til løn (tage overskud i virksomheden ud som løn i stedet for udbytte). Det afledte provenutab fra en sådan

indkomsttransformation er ikke indregnet i provenuskønnet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: MFU spm. om at angive hvad effekten er på BNP og arbejdsindsats ved at fjerne topskatten, til finansministeren

Side 2 af 3

alene afhænge af strukturerne på arbejdsmarkedet og af størrelsen af arbejdsud-

buddet.

Det er således en grundlæggende præmis og forudsætning i Finansministeriets

beregninger, at reformer, som øger det effektive arbejdsudbud, også på sigt fører

til en tilsvarende forøgelse af den strukturelle beskæftigelse.

Stigningen i arbejdsudbuddet og dermed i den strukturelle beskæftigelse afspejles i

stigning i lønsummen på 4,7 mia. kr. Det skal bemærkes, at der udover virkningen

på lønsummen fra et øget arbejdsudbud i timer også kan være en lønsumsvirkning

fra højere personlig produktivitet

, som kan bidrage til at øge indkomsten fx gen-

nem lønforhøjelser og -tillæg, forfremmelse etc., uden at det nødvendigvis afspej-

ler en forøgelse af det målte antal arbejdstimer. Lønsumsvirkning fra øget produk-

tivitet indgår ikke i opgørelsen. Tilsvarende gælder i det omfang lavere marginal-

skat eventuelt føre til højere registreret løn (mindre sort arbejde mv.).

Beskatning af den øgede lønsum fra øget arbejdsudbud i timer og tilbageløbet af

efter-skat lønsumsstigningen indebærer et dynamiske provenu fra det øgede ar-

bejdsudbud på 2,7 mia. kr. og den samlede virkning på de offentlige finanser af en

afskaffelse topskatten udgør dermed 8,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel

Tabel 1

Virkning på offentlige finanser og arbejdsudbud af en afskaffelse af topskatten

Umiddelbar

provenuvirkning

Mia. kr.

Afskaffelse af topskatten

14,9

Virkning efter

tilbageløb

Mia. kr.

11,3

Arbejdsudbuds- Lønsumsvirk-

virkning

ning

Fuldtidspersoner

8.300

Mia. kr.

4,6

Virkning efter

tilbageløb og

adfærd

Mia. kr.

8,6

Anm.: Opgjort med udgangspunkt i 2022-skatteregler i 2016-niveau.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Det vurderes, at en afskaffelse af topskatten vil indebære en stigning i BNP på 9¼

mia. kr. på længere sigt. Opgørelsen er baseret på, at hele det ekstra arbejdsudbud

finder beskæftigelse uden for den offentlige sektor. Konkret lægges det i opgørel-

sen af virkningen på BNP til grund, at denne grundlæggende beregnes på bag-

grund af ændringen i lønsummen samt forholdet mellem lønsum og bruttoværdi-

tilvæksten (BVT) i de private byerhverv

Hvor hurtigt efterspørgslen og beskæftigelsen tilpasser sig ændringer i arbejdsud-

buddet, afhænger overordnet set af strukturerne på arbejdsmarkedet (herunder

lovgivning, aftalesystemer og løndannelse mv.) og i økonomien generelt. Hvis de

institutionelle forhold fx indebærer forholdsvis let adgang til både ansættelse og

Fx i form af større flid og omhu, øget fleksibilitet og større geografisk og/eller faglig mobilitet.

Således skønnes én lønsumskrone ekskl. pension at modsvare et BVT på 1,7 krone. Dermed kan en afskaffelse af topskat-

ten øge strukturelt BVT med 7,9 mia. kr. Forholdet mellem strukturelt BNP og strukturelt BVT udgør omkring 1,17, og

dermed udgør virkningen på strukturelt BNP 9¼ mia. kr.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 212: MFU spm. om at angive hvad effekten er på BNP og arbejdsindsats ved at fjerne topskatten, til finansministeren

Side 3 af 3

afskedigelse og en tilstrækkelig smidig løn- og prisdannelse, vil et øget arbejdsud-

bud alt andet lige hurtigere føre til en stigning i beskæftigelsen.

Ved øget beskæftigelse i den private sektor vil der sammen med den ekstra ar-

bejdskraft også ske en tilpasning kapitalapparatet. Det er en grundlæggende anta-

gelse i beregningen, at kapitalapparatet tilpasser sig i takt med beskæftigelsesudvik-

lingen.

Beregninger på nyere økonomiske-statistiske modeller peger generelt på, at tilpas-

ningen af efterspørgslen til øget arbejdsudbud kan ske relativt hurtigt – typisk i

løbet af 4-5 år, jf. kapitel 5 i Finansredegørelse 2014. I Danmarks Statistiks

ADAM-model er tilpasningshastigheden væsentlig langsommere. Men når der

tages højde for, at udenrigshandelspriselasticiteterne formentlig er høje på langt

sigt, samt at reformer styrker råderummet i finanspolitikken, vil tilpasningen i

ADAM-modellen være tilendebragt efter omkring 7 år.

Det kan på den baggrund lægges til grund, at tilpasningen af beskæftigelsen til en

stigning i den strukturelle beskæftigelse vil kunne ske over en 5-8-årig periode. I

følgende tabel 2 er der rent teknisk forudsat en lineær tilpasning, som er tilende-

bragt efter 6-år.

Tabel 2

Virkning på beskæftigelse og BNP af en afskaffelse af topskatten

1. år

Beskæftigelse

(fuldtidspersoner)

BNP (mia. kr.

2016-niveau)

1.400

1�½

2. år

2.800

3. år

4.100

4�½

4. år

5.500

6¼

5. år

6.900

7¾

6. år

8.300

9¼

7. år

8.300

9¼

8. år

8.300

9¼

9. år

8.300

9¼

10. år

8.300

9¼

Varigt

8.300

9¼

Anm.: Virkningen på beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner og afspejler et øget timearbejdsudbud blandt de

beskæftigede. BNP virkningen er opgjort i mia. kr. i 2016-niveau. Afskaffelsen af topskatten er opgjort med

udgangspunkt i 2022-skatteregler, dvs. når elementerne i 2012-skattereformen er fuldt implementeret.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen, Økonomisk Redegørelse - december

2015, samt finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning.

De ovenfor anførte virkninger skal ses i sammenhæng med, hvordan afskaffelsen

af topskatten tænkes finansieret. Der er med andre ord anført virkninger af en

ufinansieret afskaffelse. Derudover holdes strukturforbedrende tiltag normalt også

op i mod de afledte fordelingsvirkninger. En afskaffelse af topskatten skønnes

isoleret set at øge indkomstforskellene svarende til en stigning i Gini-koefficienten

med i størrelsesorden 0,9 pct.-point.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen