Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1619615_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
12. april 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 207 (Alm. del) af 22.
marts 2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Det fremgår af svaret på spørgsmål 185 bl.a. "Økonomisk teori og andre empiri-
ske undersøgelser tilsiger imidlertid, at der er en positiv sammenhæng. Der er
usikkerhed omkring størrelsen af effekten, og hvor hurtigt den indtræffer, men
ikke omkring retningen". Kan ministeren bekræfte at effekten af skattelettelsen
ifølge økonomisk teori i denne sammenhæng kan føre til både højere og lavere
arbejdskraftudbud alt efter om det er substitutionseffekten eller indkomsteffekten
der er dominerende? Og i bekræftende fald bedes oplyst hvordan det hænger
sammen med svaret på spørgsmål 185.
Svar
Finansministeriets beregninger af virkningen på arbejdstiden af lavere skat på ar-
bejde inddrager i overensstemmelse med økonomisk teori både den effekt, der
følger af, at en højere marginalløn efter skat giver tilskyndelse til at arbejde mere i
stedet for at holde fri (substitutionseffekten), og den modgående effekt, der følger
af, at det samme forbrug kan opnås ved en mindre arbejdsindsats (indkomsteffek-
ten).
Det citerede udsagn fra svaret på Finansudvalgets spørgsmål 185 af 4. marts 2016
skal forstås som, at der synes at være bred konsensus om, at substitutionseffekten
dominerer indkomsteffekten ved skatteændringer af den type, der henvises til i
spørgsmålet, men at der er usikkerhed om det præcise relative størrelsesforhold.
Det bemærkes i øvrigt, at det relative størrelsesforhold af substitutionseffekten og
indkomsteffekten vil afhænge af den konkrete udformning af en skatteændring.
Der gælder således, at Finansministeriets beregningsmetode indebærer, at en skat-
tenedsættelse, fx en forøgelse af personfradraget, der medfører en reduktion i
gennemsnitsskatten, uden at marginalskatten påvirkes nævneværdigt, vil have en
negativ effekt på arbejdsudbuddet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen