FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 17/3 2016 om det danske nationale reformprogram og konvergensprogram 2016, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til fælles samråd (”nationalt

semester”) 17. marts 2016 i FEU og FIU

om NRP og KP 2016 mv.

Samrådsspørgsmål G og M

”Ministeren bedes redegøre for indholdet af det danske nationale reformprogram og

konvergensprogram 2016, som fremsendes til Kommissionen i april. Ministeren bedes desuden

orientere om status for gennemførelse af henstillingerne til medlemslandene fra det forrige års

europæiske semester og status for udarbejdelsen af de landespecifikke henstillinger samt andre

udestående landespecifikke spørgsmål.”

14. marts 2016

F5/BIBJO, CHRNI

KØP/FRA, MLN

Indledning

Tak for invitationen til dette andet samråd i den hjemlige proces for

det europæiske semester. Jeg vil først orientere om Kommissionens

vurderinger af, hvor langt landene er nået med at følge op på sidste

års anbefalinger. Jeg vil dernæst redegøre for hovedindholdet af

Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogram, som

fortsat er under udarbejdelse.

Lad mig generelt henvise til det oversendte notat om ”Kommissio-

nens landerapporter 2016”. Notatet gør rede for Kommissionens se-

neste semesterpakke, herunder rapporter med økonomiske vurde-

ringer af hvert enkelt EU-land.

Status for det europæiske semester

Det Europæiske Råd vil på sit topmøde i dag og i morgen komme

med generelle anbefalinger, som EU-landene skal tage højde for i

deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer. Eurolandene skal også tage højde for de økonomisk-

politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 17/3 2016 om det danske nationale reformprogram og konvergensprogram 2016, til finansministeren

Side 2 af 15

De generelle anbefalinger fra Det Europæiske Råd ventes at afspejle

vækstundersøgelsens tre hovedprioriteter, dvs. 1) fremme af investe-

ringer 2) fortsat gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig

finanspolitik.

Disse prioriteter er helt i tråd med regeringens politik. Det vil også

fremgå af vores nationale reformprogram og konvergensprogram.

Kommissionens vurdering af landenes programmer og udkast til Rå-

dets udtalelser og landespecifikke anbefalinger for 2016 ventes præ-

senteret i maj. Det kommer jeg tilbage til på det tredje samråd i den

hjemlige proces for det europæiske semester i juni.

Status på landenes opfølgning på anbefalingerne

Kommissionens landerapporter indeholder Kommissionens vurdering

af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger.

Derudover indeholder landerapporterne dybdegående analyser af

makroøkonomiske ubalancer i de 18 lande, som blev udpeget i den

seneste varslingsrapport.

Landerapporterne giver et nyttigt foreløbigt overblik over landenes

seneste reformindsats.

Når det gælder status på landeanbefalingerne generelt, er der frem-

skridt med strukturreformer i de fleste EU-lande, om end billedet er

broget. I de fleste tilfælde er landene i gang med at følge op på de-

res udfordringer, og der er relativt få tilfælde, hvor landene enten har

sikret fuld gennemførelse eller slet ikke har fulgt op på en anbefaling.

8 pct. af anbefalingerne er stort set fuldt efterlevet, ligesom der er

tale om større eller mindre fremskridt på yderligere 40 pct. af anbefa-

lingerne. Der er derimod tale om mere begrænsede fremskridt på 38

Side 3 af 15

pct. af anbefalingerne og ingen fremskridt på 14 pct. af anbefalinger-

ne.

Det er generelt de lande, der har været relativt hårdt ramt af krisen

og har store økonomiske ubalancer, der har været mest aktive med

at følge op på anbefalingerne. Det gælder bl.a. de lande, der har haft

låneprogrammer og dertil knyttede økonomisk-politiske betingelser.

Der tegner sig ikke noget klart billede af, at der er bestemte reform-

områder, hvor der på EU-niveau samlet set er gjort relativt store

fremskridt, eller hvor der ikke er blevet handlet tilstrækkeligt. Der kan

dog peges på nogle overordnede tendenser.

Mange EU-lande er i færd med at adressere udfordringer på ar-

bejdsmarkedet. Beskæftigelsen er på vej op, og ledigheden på vej

ned i EU, i nogen grad som følge af reformer.

Italien og Spanien er blandt de lande, der har gjort relativt meget for

at følge op på anbefalingerne på arbejdsmarkedsområdet.

Det er samtidig klart, at især antallet af unge ledige og langtidsledige

fortsat ligger på høje niveauer i mange lande og kræver en større

reformindsats, ligesom integrationen af migranter på arbejdsmarke-

derne.

Kommissionen peger generelt på, at mange lande fortsat har behov

for at sikre mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet og bedre overens-

stemmelse mellem lønudvikling og produktivitet samt behov for at

styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik. Nogle lande har reduceret

skatten på arbejde, men den er fortsat høj i mange lande, og der er

brug for at styrke incitamenterne til arbejdsudbud via skattesyste-

merne.

Side 4 af 15

I flere lande er der taget initiativer for at forbedre erhvervslivets

rammevilkår. For eksempel er Frankrig i gang med at simplificere sin

erhvervsregulering, og flere lande har taget skridt til at reducere de

administrative byrder og fx forbedre konkurslovgivningen. Der er og-

så gjort fremskridt med at øge erhvervslivets adgang til finansiering,

herunder de små og mellemstore virksomheder.

Produkt- og servicemarkederne er et af de områder, hvor der er

gennemført relativt få reformer, og hvor der således er brug for en

større indsats med henblik på at styrke konkurrence og produktivitet.

Kommissionen vurderer generelt, at reformer på disse områder har

et stort potentiale for at styrke vækst og beskæftigelse.

Der er for eksempel begrænsede fremskridt med at få gennemført

reformer i bygge- og anlægssektoren. Danmark har sammen med en

række andre lande fået anbefalinger på dette område. Det ser lidt

bedre ud med at sikre en mere fleksibel regulering af detailsektoren,

hvor nogle lande har liberaliseret deres lukkelove og regler for etab-

lering af detailvirksomheder.

Der ses fremskridt med at styrke de overordnede finanspolitiske

rammer. Flere lande har taget initiativer for at forbedre budgetregler,

-planlægning og -kontrol, og næsten alle lande har nu uafhængige

finanspolitiske råd. Mange EU-lande har i en årrække reformeret de-

res pensionssystemer, blandt andet for at få folk til at blive længere

på arbejdsmarkedet, og der er gjort flere fremskridt det seneste år,

ligesom nogle lande har taget fat på reformer på sundhedsområdet,

hvor der dog vil være behov for en styrket indsats i de kommende år.

Kommissionen har i år valgt at sætte ekstra fokus på barrierer i for-

hold til at fremme investeringer i de enkelte EU-lande. Det skal

Side 5 af 15

blandt andet ses i forlængelse af EU’s investeringsplan. De mest ud-

bredte udfordringer synes at handle om rammevilkår for erhvervsli-

vet. Det gælder sektorspecifik regulering samt byrdefulde administra-

tive krav og andre forhold knyttet til offentlig administration mv. Det

er samtidig på disse områder, hvor der i mange tilfælde fortsat er

behov for at følge op på sidste års anbefalinger.

Det er positivt, at der i en række lande gøres fremskridt med opfølg-

ningen på de landespecifikke anbefalinger, og at der er klare tegn på

forbedringer i de lande, der har gennemført reformer. Der er fortsat

hårdt brug for reformer på en lang række områder i de fleste lande,

og EU-landene bør derfor generelt fastholde og på mange områder

styrke reformmomentum og undgå, at man efter en årrække med

reformer læner sig tilbage og hviler på laurbærrene.

Særligt om makroøkonomiske ubalancer

Kigger man på, hvordan det går med at korrigere makroøkonomiske

ubalancer, er der også fremskridt at spore. Af de 18 lande, som

Kommissionen besluttede at undersøge i sine dybdegående

analyser, vurderes 12 lande at have ubalancer. Det er 4 færre end

sidste år.

Flere lande har styrket deres konkurrenceevne og eksportmarkeds-

andele og reduceret deres underskud på betalingsbalancen, ligesom

flere lande har gjort fremskridt med at rydde op i banksektoren.

Men der er fortsat store udfordringer, og nogle lande synes at have

særligt svært ved at tage hånd om deres ubalancer. En håndfuld

lande vurderes således at have alvorlige ubalancer: Bulgarien,

Frankrig, Kroatien, Italien og Portugal. Det er de samme lande som

sidste år.

Side 6 af 15

Det er særligt høje private og offentlige gældsniveauer, svag produk-

tivitet og konkurrenceevne samt svagheder i den finansielle sektor,

herunder et stort omfang af misligholdte banklån, der fortsat udfor-

drer flere af disse lande.

Kommissionen har ikke lagt op til egentlige henstillinger til disse lan-

de. Kommissionen vil dog i den kommende tid skærpe overvågnin-

gen af landene, særligt landene med alvorlige ubalancer. Kommissi-

onen vil vurdere ambitionsniveauet i landenes nationale reformpro-

grammer og følge op i sine udkast til udtalelser om landene.

Landerapporten for Danmark

Danmark modtog to anbefalinger i juni 2015. Det er (i parentes be-

mærket) det laveste antal anbefalinger blandt EU-landene.

Den første anbefaling peger på, at Danmark skal undgå afvigelser

fra det mellemfristede mål for den strukturelle saldo i 2016.

Den anden anbefaling lyder på at øge produktiviteten, særligt i den

indenlandsk orienterede servicesektor. Kommissionen peger særligt

på udfordringer indenfor detailbranchen samt bygge- og anlægs-

branchen.

Det er samlet set anbefalinger, som er i god tråd med regeringens

prioriteringer.

For få uger siden offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om

Danmark.

Kommissionen bemærker i landerapporten, at opsvinget i Danmark

har været moderat, men at det ventes at tage til i 2016 og 2017.

Kommissionen noterer samtidig, at der i de senere år er gennemført

Side 7 af 15

væsentlige arbejdsmarkedsreformer, som bidrager til den positive

udvikling på arbejdsmarkedet.

Rapporten vurderer ikke vores anbefaling om finanspolitikken. Det

vil, ligesom for de øvrige lande, først ske i maj, hvor Kommissionen

ventes at fremlægge vurderinger af landenes finanspolitik, herunder

efterlevelse af landespecifikke anbefalinger om finanspolitik, på

grundlag af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

Rapporten konkluderer, at Danmark generelt kun har gjort begræn-

sede fremskridt med at følge op på anbefalingen vedrørende produk-

tivitet. Særligt indsatsen med at lempe restriktioner af detailhandel

og fjerne godkendelses- og autorisationsbarrierer i byggesektoren

vurderes utilstrækkelig.

Kommissionen bemærker dog, at regeringens vækstudspil fra 2015

er et skridt i den rigtige retning, i det omfang det gennemføres.

Jeg er tilfreds med, at rapporten generelt viser, at det overordnet set

går fremad for dansk økonomi og er generelt enig i de udfordringer,

som Kommissionen peger på, herunder at det fortsat er nødvendigt

at styrke produktiviteten.

Et af formålene med regeringens plan

Vækst og udvikling i hele

Danmark

har netop været at få styrket produktivitet gennem liberali-

sering af planlovens regler for detailhandlen og kystområder og ska-

be vækstmuligheder i hele landet. Det er selvfølgelig en prioritet for

regeringen at få gennemført tiltagene.

Regeringen vil følge op på landerapporten i Danmarks nationale re-

formprogram, som vi offentliggør i april.

Side 8 af 15

Det nationale reformprogram

Det nationale reformprogram vil indeholde en status for reformind-

satsen og følge op på de landespecifikke anbefalinger og de frem-

skridt, der er gjort i forhold til målene i EU’s vækststrategi – også

kaldet 2020-strategien.

Mht. anbefalingen om finanspolitikken er det helt centralt for regerin-

gen, at der føres en ansvarlig økonomisk politik. Det skal være med

til at sikre fundamentet for, at vi også i årene fremover har et velstå-

ende samfund i vækst og balance. De grundlæggende strukturer i

dansk økonomi er gode. Det skyldes ikke mindst rækken af reformer,

der er gennemført i de senere år. Det har skabt grobund for en ba-

lanceret økonomisk fremgang i de kommende år. Samtidig vil rege-

ringen videreføre reformpolitikken med fokus på langsigtet vækst og

flere private arbejdspladser.

Finanspolitikken tilrettelægges inden for de faste rammer, der følger

af budgetloven, de mellemfristede mål for dansk økonomi samt EU’s

Stabilitets- og Vækstpagt. For 2016 var der uden modgående tiltag [i

augustvurderingen] udsigt til et strukturelt offentligt underskud på 0,7

pct. af BNP. Men ved hjælp af budgetforbedringer på ca. 5 mia. kr.

blev det strukturelle underskud reduceret til 0,4 pct. af BNP i forbin-

delse med finansloven for 2016.

Det har både bidraget til, at vi overholder budgetlovens grænse for

den strukturelle saldo, og til efterlevelsen af vores landeanbefaling

vedrørende de offentlige finanser.

Samtidig har regeringen med finansloven for 2016 fået taget hul på

den gradvise opstramning af finanspolitikken for at understøtte et

holdbart og sundt opsving og for at nå målet om balance mellem ind-

Side 9 af 15

tægter og udgifter i 2020. Det vil bidrage til at sikre en langsigtet

holdbar udvikling i de offentlige finanser og gælden.

Mht. anbefalingen om produktivitet har regeringen stor fokus på pro-

duktivitetsudfordringerne i den indenlandsk orienterede servicesek-

tor.

Regeringens udspil

Vækst og udvikling i hele Danmark

skal ikke

mindst ses i dette lys.

Udover dette udspil har regeringen allerede iværksat en række initia-

tiver til at sikre, at reguleringen af byggeriet ikke stiller virksomhe-

derne overfor unødige krav, og at reguleringen i højest muligt om-

fang er baseret på internationale standarder.

Men jeg vil gerne understrege, at kravene i den danske byggeregule-

ring skal sikre, at bygninger opføres, så de er sikre, sunde og ikke

bruger mere energi end nødvendigt.

For at styrke vækst og produktivitet har regeringen også indført et

skatte- og byrdestop, og målet er, at erhvervslivets byrde skal lettes

med over 3 mia. kr. frem mod 2020. Endelig har regeringen nedsat

et Implementeringsudvalg, der skal gøre op med overimplementering

af EU-regler, der kan hæmme danske virksomheders konkurrence-

evne.

De nationale Europa 2020-mål

Det nationale reformprogram vil også redegøre for fremskridt i for-

hold til de nationale mål i Europa 2020-strategien. Det drejer sig om

mål inden for beskæftigelse, forskning og innovation, uddannelse,

social inklusion samt klima og energi.

Side 10 af 15

Danmark har i de senere år gennemført en række reformer og andre

tiltag, der bidrager til at opfylde de overordnede mål i EU’s vækst-

strategi. De gennemførte initiativer styrker strukturerne i dansk øko-

nomi, og på flere områder er de danske Europa 2020-mål allerede

nået eller tæt på at blive nået.

Danmark opfylder de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i

Europa 2020-strategien. Målene handler om en frafaldsrate på min-

dre end 10 pct. blandt unge, og at mindst 40 pct. gennemfører en

videregående uddannelse. Ambitionen er dog at styrke uddannel-

sessystemet yderligere. Regeringen vil blandt andet følge op på re-

formerne på folkeskoleområdet og af erhvervsuddannelserne. På de

videregående uddannelser er der fra studieoptaget for 2015 indført

ledighedsbaseret dimensionering, så optaget flyttes til uddannelser

med bedre jobudsigter. Og i forvejen er der gennemført en række

tiltag, der skal understøtte en tidligere studiestart og reducere studie-

tiden.

På forskningsområdet opfylder Danmark også målsætningen i EU’s

vækststrategi, idet de samlede offentlige og private investeringer i

forskning og udvikling udgjorde 3 pct. af BNP i 2014, som er det se-

neste år, der foreligger tal for. Regeringens målsætning er, at de of-

fentlige investeringer i forskning og udvikling skal udgøre mindst 1

pct. af BNP. Inden for den nuværende ramme ønsker regeringen at

prioritere forskningsmidlerne, så de bedst muligt understøtter danske

styrkepositioner og erhvervslivets behov. Det er regeringens ambiti-

on, at der skal være et tættere og mere frugtbart samarbejde mellem

universiteter og erhvervsliv.

På energi- og klimaområdet ønsker regeringen, at Danmark fortsat

skal være et af de førende lande i grøn omstilling. For regeringen er

Side 11 af 15

det samtidig afgørende, at den grønne omstilling sker på en måde,

som er til at betale for virksomheder og forbrugere. Frem mod 2020

er der udsigt til en betydelig overopfyldelse af Danmarks reduktions-

forpligtelser knyttet til de bindende EU-mål.

Det er regeringens ambition, at flere skal i arbejde, især i den private

sektor, og at færre skal forsørges af det offentlige. Frem mod 2020

er det målet, at beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige skal op

på 80 pct. Et mål der i øvrigt er betydeligt mere ambitiøst end EU-

målet på 75 pct.

For at nå målet om en beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. skal be-

skæftigelsen fortsætte med at stige frem mod 2020. Ifølge vores se-

neste mellemfristede fremskrivning fra september stiger beskæftigel-

sen i størrelsesordenen 150.000 i perioden 2014-2020. Det vil bringe

beskæftigelsesfrekvensen tæt på 80 pct. Fremgangen skal yderlige-

re understøttes af et fortsat reformarbejde, der bidrager til, at det

bedre kan betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydel-

se. Regeringen har siden sin tiltrædelse indgået en række aftaler,

der skal styrke beskæftigelsesindsatsen.

Der er således indgået aftale om et kontanthjælpsloft, indførelse af

integrationsydelse og et mere fleksibelt dagpengesystem. Fra års-

skiftet er der endvidere gennemført en omlægning af refusionssy-

stemet hvad angår indkomstoverførsler. Herudover er der igangsat

trepartsforhandlinger. Og det kan også nævnes, at regeringen øn-

sker at gennemføre en skattereform, der reducerer skatten på ar-

bejdsindkomst og øger tilskyndelsen til at arbejde.

Indsatsen på beskæftigelsesområdet skal bidrage til, at flere inklude-

res i fællesskabet på arbejdsmarkedet, og færre skal forsørges af det

Side 12 af 15

offentlige. Det vil også bidrage til det fælles EU-mål om social inklu-

sion.

Samtidig arbejder regeringen for at finde løsninger og redskaber, der

gør en reel forskel og giver en mere effektiv social indsats i forhold til

mennesker, der er i en sårbar og udsat situation.

Konvergensprogrammet

Jeg vil også gerne sige lidt om Danmarks Konvergensprogram. Helt

overordnet redegør konvergensprogrammet for udsigterne i forhold

til vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser frem mod 2020.

Der arbejdes stadig med talgrundlaget til konvergensprogrammet:

Derfor er det endnu for tidligt at sige noget helt præcist om opdate-

rede vækstskøn og råderummet for finanspolitikken.

Konjunkturudsigterne

Væksten i BNP i anden halvdel af 2015 har ikke været overvælden-

de. Det ændrer dog ikke på det overordnede indtryk – nemlig at vi

befinder os i et opsving, hvor der er udsigt til, at væksten vil tage til.

Derfor forventer vi også, at kapacitetsudnyttelsen i de kommende år

vil nå op på et normalt niveau igen.

Denne vurdering bygger blandt andet på en positiv udvikling på ar-

bejdsmarkedet. Alene i 4. kvartal 2015 fik over 13.000 flere et job, og

siden udgangen af 2012 er beskæftigelsen i den private sektor ste-

get med 82.000 personer, mens ledigheden nu er den laveste siden

foråret 2009. Et andet positivt tegn er fremgangen på boligmarkedet,

der i øvrigt ikke længere er begrænset til København og andre stor-

byer.

Side 13 af 15

Udviklingen på både arbejdsmarkedet og boligmarkedet bidrager til

fremgang i indkomsterne. Det private forbrug er på vej op, understøt-

tet af en høj forbrugertillid. Husholdningerne har holdt igen på for-

bruget i de seneste år – nogle på grund af et behov for konsolidering

og andre på grund af de usikre udsigter. Men nu er der tegn på, at

forbruget vokser pænt igen og vil følge med indkomsterne op. Det

betyder også, at væksten bliver bredere funderet og mere robust.

Udviklingen i udlandet og især i euroområdet vil dog stadig have stor

betydning for udviklingen i en lille og åben økonomi som den danske.

Derfor vil en eventuelt svagere udvikling i udlandet eller finansiel uro

også smitte af på dansk økonomi. Det kan vi ikke gardere os imod.

Udsigterne for de offentlige finanser og råderummet

Siden den seneste vurdering i

Økonomisk Redegørelse

fra decem-

ber 2015 er olieprisen faldet yderligere. Det styrker umiddelbart

grundlaget for øget privat forbrug og nye investeringer. Men de lave

oliepriser sætter også de offentlige finanser under pres, da statens

indtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen reduceres. Det bi-

drager isoleret set også til, at det finanspolitiske råderum bliver redu-

ceret til ca. 10 mia. kr., mod ca. 15 mia. kr. i den seneste opgørelse i

september.

Betydningen af de lavere energipriser vil sammen med anden ny in-

formation om den økonomiske udvikling blive indarbejdet i den opda-

terede fremskrivning af dansk økonomi, der vil ligge til grund for det

kommende konvergensprogram. Derfor må vi væbne os med lidt

tålmodighed, før det er muligt at sige noget mere præcist om det

samlede råderum. Men der er ingen tvivl om, at den lavere oliepris i

Side 14 af 15

sig selv bidrager til at reducere råderummet. Der er heller ingen tvivl

om, at råderummet under alle omstændigheder er stærkt begrænset.

Udviklingen med tiltagende vækst og stigende beskæftigelse stiller

krav til finanspolitikken. Og den aktuelt meget lempelige pengepolitik

i euroområdet og Danmark øger kravene. Der vil således i de kom-

mende år være behov for, at finanspolitikken gradvist strammes og

løbende afstemmes med konjunktursituationen.

Finanspolitikken er allerede blevet strammet med finansloven for

2016, men niveauet for det offentlige forbrug og de offentlige investe-

ringer er fortsat højt i en historisk sammenhæng. Samtidig er der et

potentielt pres på de offentlige udgifter som følge af flygtningetil-

strømningen, mens de lave oliepriser som allerede nævnt også

presser finanserne.

Udsigterne efter 2020

Konvergensprogrammet ser også på udviklingstendenserne efter

2020. Vi har i de senere år vedtaget vigtige reformer, der sikrer, at

finanspolitikken grundlæggende er holdbar. Det skyldes især refor-

merne om senere tilbagetrækning.

Tilpasningen af aldersgrænserne for folkepension og efterløn vil dog

først være indfaset på længere sigt. I en periode frem mod 2045/50

vil der med uændret politik ske en strukturel forværring af de offentli-

ge finanser, idet den gennemsnitlige pensionsperiode i en lang peri-

ode vil være længere end oprindeligt tilsigtet. Det er fordi levetiden er

steget mere end forventet.

Det er imidlertid en bunden opgave at tilpasse den økonomiske poli-

tik i årene efter 2020, så budgetkravene overholdes. Den såkaldte

Side 15 af 15

”hængekøje-udfordring” vil vi derfor skulle håndtere i forbindelse med

kommende mellemfristede planer.

Det skal være med til at sikre, at vi fortsat vil kunne overholde bud-

getloven, som et bredt flertal i Folketinget jo bakker op om.

Også af denne grund er det regeringens klare intention at videreføre

reformindsatsen i de kommende år.