Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1617504_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. april 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 195 (alm. del) af 10. marts
2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse det økonomiske råderum i mia. kr. for hvert af
årene fra 2016-2020 i hhv. ”Opdateret 2020-forløb” fra september 2015 og den
nye opgørelse af råderummet, jf. Finansministeriets notat ”Lavere oliepriser redu-
cerer det finanspolitiske råderum i 2020”, den 10. marts 2016?
Svar
I den seneste mellemfristede fremskrivning fra september 2015 er der – inden for
målet om mindst strukturel balance i 2020 – plads til en vækst i det offentlige for-
brug på omkring 15 mia. kr. fra 2016 til 2020,
jf. tabel 1.
Stigningen i det offentlige forbrug frem mod 2020 afspejler det finanspolitiske rå-
derum, der er til nye økonomiske prioriteringer fra 2016 til 2020, herunder ned-
sættelse af skatten på arbejde og vækst i udgifterne til prioriterede velfærdsområ-
der.
Tabel 1
Stigning i det offentlige forbrug i fremskrivningen fra september 2015, 2016-2020
2017
Mia. kr. (2016-priser)
Stigning i forhold til 2016-niveau
2�½
2018
2019
2020
8
12
15�½
Anm.: Opgjort som det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger).
Kilde: Opdateret 2020-forløb, september 2015.
I notatet ”Lavere oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020” fra Fi-
nansministeriets hjemmeside redegøres der imidlertid for, at lavere olieprisforud-
sætninger svækker de strukturelle indtægter fra Nordsøen med ca. 5 mia. kr. i for-
hold til septemberfremskrivningen. Det vil isoleret set kræve en tilsvarende reduk-
tion af råderummet for at indfri målet om strukturel balance i 2020. Det svarer til,
at råderummet isoleret reduceres fra omkring 15 mia. kr. til ca. 10 mia. kr., som
følge af de lavere olieprisforudsætninger.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om realvæksten i det offentlige forbrug i hvert af årene fra 2016 til 2020, til finansministeren
Side 2 af 2
Virkningen af lavere nordsøindtægter på den strukturelle saldo er et udtryk for en
isoleret betragtning. Øvrige forhold kan også påvirke fremskrivningen og dermed
udsigterne for de offentlige finanser, herunder udviklingen i råderummet i årene
frem mod 2020. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en ny samlet vurde-
ring af dansk økonomi og de offentlige finanser frem mod 2020 i forhold til sep-
temberfremskrivningen. Der fremlægges et opdateret 2020-forløb i forbindelse
med Danmarks Konvergensprogram 2016, der vil afspejle alle nye oplysninger om
de offentlige finanser siden september. Konvergensprogrammet udkommer senest
ultimo april.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen