FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, hvad det vil betyde, hvis man forkortede varselsperioden fra 15 år i indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen til 10 år med effekt fra 2016, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. juni 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 193 (Alm. del) af 10.

marts 2016 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad det vil betyde, hvis man forkortede varselsperioden fra

15 år i indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen til 10 år med effekt fra

2016, samtidig med at det planlagte løft i efterlønsalder på 1 år i 2022-23 bibehol-

des, idet effekten bedes vist på følgende variable med og uden forslaget:



Efterløns- og folkepensionsalder, 1990-2080



Forventet antal år med folkepension hhv. med efterløn og folkepension for en

60-årig, 1990-2080



Antal i beskæftigelse (fuldtid) i forhold til befolkningen, 1990-2080



Den årlige realvækst i BNP 2010-2080



Den offentlige saldo og den primære offentlige saldo, 2010-2080 både som

figur og tabel



Hvor meget det er nødvendigt at reducere den offentlige forbrugsvækst i årene

2021-41 i gennemsnit pr. år for at leve op til kravene i budgetloven om mak-

simalt underskud på 0,5 pct. af BNP



Den finanspolitiske holdbarhed?

Svar

Hvis varselsperioden for levetidsindeksering af folkepensionsalderen bliver for-

kortet fra 15 til 10 år fra 2016, kan pensionsalderen levetidsindekseres første gang

i 2026, hvor pensionsalderen i så fald hæves fra 67 år til 68 år,

jf. figur 1.

Forslaget

indebærer således, at den vedtagne forhøjelse af folkepensionsalderen i 2030 an-

nulleres til fordel for en forhøjelse i 2026. I de efterfølgende år bliver pensionsal-

deren indekseret med 10 års varsel hvert 5. år startende i 2020, dvs. med virkning

fra 2030.

Med de gældende regler sigter levetidsindekseringen på at ramme en forventet

pensionsperiode på 14,5 år målt med udgangspunkt i middellevetiden for 60-årige.

Afkortningen af varselsperioden fra 15 til 10 år betyder, at det forventede antal år

på folkepension nærmer sig sigtepunktet på 14,5 år hurtigere end under de gæl-

dende regler.

Efterlønsalderen stiger under de gældende regler med 1 år i 2022-2023, så efter-

lønsalderen i 2023 er 64 år. Med 10 års varsel øges efterlønsalderen i 2022-2023

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, hvad det vil betyde, hvis man forkortede varselsperioden fra 15 år i indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen til 10 år med effekt fra 2016, til finansministeren

Side 2 af 8

med yderligere ét halvt år til 64,5 år i 2023 som følge af forhøjelsen af folkepensi-

onsalderen i 2026. De berørte generationer får dermed samme antal år på efterløn

som under de gældende regler. Fra 2023 følger efterlønsalderen levetidsindekse-

ringen af folkepensionsalderen, så efterlønsperioden fremadrettet er 3 år,

jf. figur 2.

Figur 1

Folkepensionsalder

Alder

Figur 2

Efterlønsalder

Alder

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler

10-års varselsperiode

Gældende regler

10-års varselsperiode

Anm.: Folkepensionsalderen og dermed efterlønsalderen er baseret på den forventede middellevetid for 60-årige to

år forud for beslutningstidspunktet for forhøjelsen. I 2020 er pensionsalderen i hhv. 2035 (gældende regler)

og 2030 (10-års varsel) baseret på den forventede middellevetid i 2018. Folkepensionsalderen er herefter

fastlagt ved middellevetiden plus 0,6 år (forventet stigning i middellevetiden over en 15-årig periode) minus

14�½ år (sigtepunktet for pensionsperioden), idet folkepensionsalderen kun kan stige med enten 0,5 eller ét år

af gangen. Efterlønsalderen er givet ved folkepensionsalderen minus 3, hvor forhøjelsen sker 3 år tidligere

end forhøjelsen af folkepensionsalderen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Pensionsalderen fastsættes under de gældende regler med 15 års varsel ud fra

middellevetiden for 60-årige observeret i de 2 år før beslutningstidspunktet. Hertil

lægges 0,6 år, som levetiden forudsættes at stige over varselsperioden. I beregnin-

gerne er det antaget, at de 0,6 år bliver fastholdt, når varselsperioden forkortes fra

15 til 10 år. Når de 0,6 år fastholdes, vil pensionsalderen i forløbet med 10 års

varsel ligge 0,5 år højere end med de gældende regler i 2080.

Figur 3 og 4 viser det forventede antal år på pension hhv. efterløn og pension. Fra

2003 til 2004 steg den forventede pensionsperiode, som følge af sænkningen af

pensionsalderen fra 67 til 65 år. Fra 2004 til 2019 stiger den forventede pensions-

periode yderligere, som følge af den stigende levetid. Over årene 2019-2022 falder

den forventede pensionsperiode, da pensionsalderen bliver hævet diskretionært fra

65 til 67 år. Fremadrettet bliver pensionsalderen indekseret i forhold til levetiden

fra hhv. 2030 under de gældende regler og fra 2026 med forslaget om 10 års var-

selsperiode, hvorved pensionsperioden gradvis sænkes mod sigtepunktet.

Side 3 af 8

Figur 3

Forventet antal år på folkepension

År

Figur 4

Forventet antal år på efterløn og folkepension

År

14,5 år

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler

10-års varselsperiode

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler

10-års varselsperiode

Anm.: Det forventede antal år på pension hhv. pension og efterløn er beregnet med udgangspunkt i

folkepensionsalderen hhv. efterlønsalderen i det givne år, samt middellevetiden for en 60-årig i det samme år.

Tages der i stedet udgangspunkt i middellevetiden ved pensionsalderen, er pensionsperioden længere end

angivet i figur 3. I det omfang at middellevetiden stiger mere end 0,6 år over varselsperioden, vil det

forventede antal år på pension ligge højere end 14,5 år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beskæftigelse og vækst i BNP

Hvis varselsperioden ændres til 10 år, vil der i alle årene 2026-2055 være en hel

fødselsårgang mere under folkepensionsalderen i forhold til de gældende regler, og

en halv fødselsårgang mere i de efterfølgende år,

jf. figur 5.

Der vil være en større

andel af disse, der vil indgå i arbejdsstyrken, end hvis de havde ret til folkepension.

Dermed øges beskæftigelsen af den højere pensionsalder. Beskæftigelsen stiger

imidlertid inden folkepensionsalderen hæves, fordi efterlønsalderen forhøjes alle-

rede i 2022, som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2026. I 2026, hvor

folkepensionsalderen hæves som følge af forslaget om at nedsætte varslingsperio-

den til 10 år, skønnes beskæftigelsen at stige med ca. 23.000 personer i forhold til

den beregningstekniske fremskrivning med de gældende regler, som ligger til

grund for

Konvergensprogrammet 2016

(KP16),

jf. figur 5.

Figur 5

Ændring i fuldtidsbeskæftigede

1.000 personer

-10

2015

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Figur 6

Fuldtidsbeskæftigede

Pct. af befolkningen

2025

2035

2045

2055

2065

2075

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler (KP16)

10-års varsel

Beskæftigede (v. akse)

Forskel i efterlønsalder (h. akse)

Forskel i folkepensionsalder (h. akse)

Anm.: Fuldtidsbeskæftigede er angivet som effektivt arbejdsudbud. I figur 5 vises på højreaksen forskellen i

aldersgrænser mellem forløbet med 10 års varsel og gældende regler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 4 af 8

I 2034 topper beskæftigelseseffekten med knap 42.000 personer. Det svarer til, at

beskæftigelsen i 2034 stiger med knap 0,7 pct.-point målt som andel af befolknin-

gen,

jf. figur 6.

Den højere beskæftigelse indebærer et løft af BNP-niveauet i forhold til den be-

regningstekniske fremskrivning i KP16. Effekten topper i 2034, hvor real BNP i

2016-niveau vurderes at være godt 28 mia. kr. højere end i grundforløbet,

jf. figur

Fremrykningen af indekseringen af pensionsalderen betyder, at den gennemsnitli-

ge årlige realvækst i BNP hæves fra godt 1,3 pct. til knap 1,5 pct. i perioden 2020-

2030,

jf. tabel 1.

Det kan primært henføres til stigningen i beskæftigelsen relativt til

KP16-grundforløbet i denne periode. På længere sigt er BNP-væksten omtrent

uændret.

Figur 7

Forskel i BNP

Mia. kr.

Tabel 1

Gennemsnitlig årlig procentvis realvækst i BNP

KP16

2010-2020

2020-2030

2030-2040

2040-2050

2050-2060

2060-2070

2070-2080

1,2

1,3

1,0

1,2

1,4

1,1

10-års varsel

1,2

1,5

1,0

1,1

1,3

1,1

Forskel

0,00

0,11

0,01

-0,02

-0,04

0,00

-5

2015

2025

2035

2045

2055

2065

2075

-5

Anm.: Forskel i real BNP mellem en beregningsteknisk fremskrivning med 10 års varsel på levetidsindekseringen

relativt til fremskrivningen under gældende regler i KP16. Forskellen i figur 7 er opgjort i 2016-niveau målt

ved den procentvise forskel i real BNP i året fra de to fremskrivninger ganget BNP i løbende priser fra 2016.

Beregningen for 2020 og frem er baseret på de tekniske principper for fremskrivningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentlige finanser

I fremskrivningen fra KP16 skønnes der at være underskud på den strukturelle

offentlige saldo i perioden fra 2024 til 2059,

jf. figur 8.

I årene fra 2028 til 2054

skønnes saldoen med de anvendte tekniske regneprincipper at ligge under de -0,5

pct. af BNP, som er den nedre grænse for den strukturelle offentlige saldo i pct. af

BNP fastsat i Budgetloven. Den offentlige saldo og den offentlige saldo ekskl.

rentebetalinger (den primære offentlige saldo) i pct. af BNP vises i tabel 2 for ud-

valgte år.

Den lidt lavere vækstrate i BNP i forløbet med 10 års varsel relativt til KP16-grundforløbet i perioderne 2040-2050 og

2050-2060 skyldes primært, at forskellen i beskæftigelsen mellem de to fremskrivninger indsnævres i disse år, jf. figur 5.

Side 5 af 8

Figur 8

Offentlig saldo (strukturel)

Pct. af BNP

1,5

0,5

Figur 9

Primær offentlig saldo (strukturel)

Pct. af BNP

1,5

0,5

Pct. af BNP

1,5

Pct. af BNP

1,5

0,5

-0,5

-1

-1,5

2010

2020

2030

2040

2050

0,5

-0,5

-1

-1,5

2060

-0,5

-1

-1,5

2010

Grænse ift.

Budgetlov

2020

2030

2040

2050

-0,5

-1

-1,5

2060

Gældende regler (KP16)

10-års varsel

Gældende regler (KP16)

10-års varsel

Anm.: Beregningen for 2020 og frem er baseret på de tekniske principper for fremskrivningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forkortelsen af varselsperioden for levetidsindekseringen fra 15 til 10 år forventes

at ville styrke den offentlige saldo og give en varig forbedring af de offentlige fi-

nanser. I 2025 forbedres den offentlige saldo med godt 0,1 pct.-point af BNP som

følge af den højere efterlønsalder, og i 2026 hvor pensionsalderen hæves, forbed-

res saldoen med ca. 0,3 pct.-point af BNP til strukturel balance (0,0 pct. af BNP).

Derefter skønnes den offentlige saldo at være negativ i perioden 2027 til 2049 i

forløbet med 10 års varsel. I alle år skønnes saldoen dog at overholde budgetlo-

vens grænse på -0,5 pct. af BNP. Forbedringen af den offentlige saldo kan blandt

andet henføres til højere skatteindtægter, som følge af den højere beskæftigelse,

samt lavere udgifter til folkepension, givet det lavere antal personer i folkepensi-

onsalderen. I 2050 skønnes den offentlige saldo i forløbet med 10 års varsel for-

bedret med 1 pct.-point af BNP i forhold til fremskrivningen i KP16, hvilket sva-

rer til godt 20 mia. kr. opgjort i 2016-niveau.

Tabel 2

Offentlig saldo og primær offentlig saldo i pct. af BNP

Offentlig saldo (strukturel)

Gældende regler (KP16)

2010

2020

2030

2040

2050

2060

-1,0

0,0

-0,6

-1,0

-0,8

0,1

Primær offentlig saldo (strukturel)

10-års varsel

-0,7

0,4

0,2

0,6

1,2

10-års varsel Gældende regler (KP16)

-1,0

0,0

-0,1

-0,2

0,2

1,2

-0,7

0,4

0,0

-0,2

0,1

0,9

Anm.: Beregningen for 2020 og frem er baseret på de tekniske principper for fremskrivningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På langt sigt er den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) positiv i begge

forløb. Med de gældende regler er HBI ca. 0,5 pct. af BNP. I forløbet med 10 års

Side 6 af 8

varsel øges HBI med ¼ pct.-point til ca. ¾ pct. af BNP, svarende til en forbedring

på ca. 5 mia. kr. i 2016-niveau. Med en positiv HBI er finanspolitikken ”overhold-

bar” på langt sigt i begge forløb. Dette bygger på forudsætningerne om, pensions-

alderen i fremtiden hæves, så den gradvist indhenter den indtrufne stigning i leve-

tiden, hvorved pensionsperioden afkortes i forhold til i dag,

jf. figur 1 og 3.

Dermed

er det generationer født i dag og i de kommende år, der sikrer den langsigtede

finanspolitiske holdbarhed gennem højere pensionsaldre. Desuden bemærkes det,

at fremskrivningen af den offentlige saldo med overskud på langt sigt er forbun-

det med væsentlig usikkerhed, herunder f.eks. om folks beskæftigelsesfrekvenser

og tilbagetrækningsmønstre på de højere alderstrin ved højere fremtidig folkepen-

sionsalder. Hvis beskæftigelsesfrekvensen på de høje alderstrin bliver lavere end

antaget i fremskrivningen, når pensionsalderen hæves, vil det svække den finans-

politiske holdbarhed.

Forkortelsen af varselsperioden fra 15 til 10 år vil i den nuværende beregningstek-

niske fremskrivning indebære, at den strukturelle saldo ligger over underskuds-

grænsen i budgetloven i alle år. Det bemærkes, at i svaret på et tilsvarende Finans-

udvalgsspørgsmål nr. 150 af 6. februar (FIU150), var 10 års varselsperiode på leve-

tidsindekseringen ikke tilstrækkeligt til at budgetloven blev overholdt i alle år. For-

skellen kan henføres til opdatering af grundlaget for den seneste mellemfristede

fremskrivning. Således tog svaret på FIU150 udgangspunkt i den beregningstekni-

ske fremskrivning til

Finansredegørelsen 2014

(FR14), mens den aktuelle vurdering er

baseret på KP16-forløbet. Fremskrivningen i KP16 indebærer en på sigt generelt

forbedret offentlig saldo i forhold til FR14, hvilket er årsagen til, at fremskrivnin-

gen af den offentlige saldo i forløbet med 10 års varsel nu overholder budgetlo-

ven. For nærmere beskrivelse af årsagerne til ændringen i fremskrivningen af den

offentlige saldo henvises til publikationen

Danmarks Konvergensprogram 2016,

som

kan hentes på

www.fm.dk.

Overholdelse af budgetlov gennem justeret offentligt forbrug

I den beregningstekniske fremskrivning i KP16 indgår en gennemsnitlig årlig real-

vækstrate i det offentlige forbrug på ca. 1,2 pct. i perioden 2021-2041. Den offent-

lige saldo kan forbedres gennem en lavere vækst i det offentlige forbrug. Nedsæt-

tes realvækstraten med gennemsnitligt ca. 0,1 pct.-point om året til ca. 1,1 pct. i

perioden 2021-2041, ville den offentlige saldo overholde budgetlovens under-

skudsgrænse i hele perioden,

jf. figur 10.

Frem mod 2025 forbedres den strukturelle

offentlige saldo med ca. 0,1 pct.-point af BNP til omtrent balance i 2025 (-0,1 pct.

af BNP). Fremskrivningen med det reducerede offentlige forbrug indebærer sam-

tidig en forbedring af HBI på 0,4 pct. af BNP i forhold til KP16-fremskrivningen.

Side 7 af 8

Figur 10

Strukturel offentlig saldo

Pct. af BNP

0,5

Pct. af BNP

0,5

-0,5

Grænse ift. Budgetlov

-0,5

-1

-1,5

2010

2015

2020

KP16

2025

2030

2035

2040

2045

2050

-1,5

Justeret offentligt forbrug

Anm.: I forløbet med justeret offentligt forbrug er den gennemsnitlige årlige realvækstrate i det offentlige forbrug

sænket med ca. 0,1 pct.-point om året relativt til KP16-fremskrivningen i perioden 2021-2041. Fra 2041 til

2080 er den gennemsnitlige årlige realvækstrate i offentligt forbrug ca. 0,8 pct. i begge forløb. Begge forløb

anvender gældende regler for levetidsindeksering.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det bemærkes, at selvom den strukturelle offentlige saldo skønnes at overholde

budgetlovens underskudsgrænse, ligger saldoen meget tæt på grænsen i en længere

årrække. I årene 2028-2046 skønnes saldoen således i gennemsnit kun at ligge ca.

0,1 pct.-point over underskudsgrænsen, mens den i enkelte år ligger på grænsen.

Det vil bl.a. betyde, at der kun er lille manøvrerum for finanspolitikken til at un-

derstøtte økonomien i tilfælde af lavkonjunktur.

Figur 11

Offentligt forbrug

Pct. af BNP

1990

2000

KP16

2010

2020

2030

2040

Pct. af BNP

Tabel 3

Forskel i offentligt forbrug i 2016-niveau

pct. af BNP

2020

2025

2030

2035

2050

mia. kr.

-2

-5

-8

-11

0,0

-0,1

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

2040

2045

2050

Justeret offentligt forbrug

Anm.: I forløbet med justeret offentligt forbrug er den gennemsnitlige årlige realvækstrate i det offentlige forbrug

sænket med ca. 0,1 pct.-point om året relativt til KP16-fremskrivningen i perioden 2021-2041. Fra 2041 til

2080 er den gennemsnitlige årlige realvækstrate i offentligt forbrug ca. 0,8 pct. i begge forløb. Begge forløb

anvender gældende regler for levetidsindeksering.

Tabel 3 angiver forskellen i offentlig forbrug mellem fremskrivningen med justeret offentligt forbrug og

KP16-fremskrivningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 8 af 8

Den reducerede realvækst i det offentlige forbrug indebærer, at det offentlige for-

brug på sigt udgør en lavere andel af BNP,

jf. figur 11.

I KP16-fremskrivningen

skønnes det offentlige forbrug at udgøre 27,1 pct. af BNP i 2041. I fremskrivnin-

gen med det justerede offentlige forbrug, skønnes det offentlige forbrug i stedet at

udgøre 26,5 pct. af BNP i 2041. Det svarer til, at det offentlige forbrug i 2041

reduceres med godt 11 mia. kr. i 2016-niveau.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen