Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 1. juli 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 192 (Alm. del) af 9. marts
2016
Spørgsmål
Vil ministeren fremsende en opgørelse over de samlede offentlige merudgifter
ved en fuldstændig tilbagerulning af integrationsydelsen, optjeningsprincip på
folkepension og børnepenge for hvert af årene frem til 2025 både samlet og så
vidt muligt fordelt på modtagernes nuværende bopælskommune?
Svar
En fuld tilbagerulning af integrationsydelsen, hvor det antages, at de personer,
som skønnes at være på integrationsydelse, i stedet vil modtage kontanthjælp og
uddannelseshjælp, vil øge de offentlige udgifter til overførsler med 1¾ mia. kr. i
2020 og 1¼ mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Efter skat og tilbageløb skønnes det at
svække de offentlige finanser med 1 mia. kr. i 2020 og omkring ¾ mia. kr. i 2025.
Tabel 1
Merudgifter ved tilbagerulning af integrationsydelse, 2016-2025
2016
Modtagere af integrationsydelse
(1.000 personer)
Merudgifter ved tilbagerulning af
integrationsydelse (mia. kr.,
2015-priser)
- Efter skat og tilbageløb
24,6
2017
33,6
2018
41,1
2019
44,5
2020
46,3
2021
46,7
2022
46,4
2023
43,3
2024
38,9
2025
34,2
0,9
0,5
1,2
0,7
1,5
0,9
1,6
1,0
1,7
1,0
1,7
1,0
1,7
1,0
1,6
0,9
1,4
0,8
1,3
0,7
Anm.: I beregningerne er der taget højde for, at modtagere af integrationsydelse i højere grad er berettiget til
boligstøtte og økonomisk friplads end kontanthjælpsmodtagere. Der er ikke taget højde for, at dele af
målgruppen vil blive berørt af kontanthjælpsloftet, når de overgår fra integrationsydelse til kontanthjælp.
Det vurderes dog kun at have meget begrænset betydning for opgørelsen af merudgiften.
Kilde: Konvergensprogram 2016 og egne beregninger
Den lavere integrationsydelse øger incitamentet til at komme i beskæftigelse, og
det skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med omkring 1.000 personer i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk