Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1612237_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
18. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 185 (Alm. del) af 4. marts
2016
Spørgsmål
Hvordan vurderer ministeren effekten på arbejdsudbuddet af Forårspakke 2.0, set
i lyset af den nye analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd (”Dynamiske effekter af
topskatten”), der viser, at ikke er effekter på arbejdsudbuddet, når deres korrigeres
for indkomstflytning?
Svar
Indkomstflytning er et problem i forbindelse med estimering af adfærdsparametre
på basis af skattepligtig indkomst og er således som udgangspunkt ikke relevant i
forhold til Finansministeriets skønnede arbejdsudbudsvirkninger,
jf. svaret på Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 184 af 4. marts 2016.
Resultatet af den analyse, der henvises til, kunne imidlertid potentielt have afledte
konsekvenser for den generelle vurdering af elasticiteternes størrelse. Det skyldes,
at det som udgangspunkt må forventes, at arbejdsudbudselasticiteten er mindre
end elasticiteten med hensyn til skattepligtig indkomst, idet sidstnævnte inddrager
flere faktorer end arbejdsudbuddet målt i timer.
I analysen fra AErådet er virkningen af indkomstflytning opgjort ved at se bort fra
indkomst i månederne omkring årsskiftet 2009/10. Ses der bort fra december
2009 og januar 2010 falder elasticiteten på den skattepligtige indkomst fra 0,1 til
0,03, dvs. til ca. en tredjedel. Ses der yderligere bort fra november 2009 er det, at
elasticiteten falder til 0,01. Det skal bemærkes, at analysen også angiver et estimat
for ”non-shifters” på 0,05.
Tager man undersøgelsens resultater for pålydende, skulle arbejdsudbudselasticite-
ten være omtrent nul. Økonomisk teori og andre empiriske undersøgelser tilsiger
imidlertid, at der er en positiv sammenhæng. Der er usikkerhed omkring størrel-
sen af effekten, og hvor hurtigt den indtræffer, men ikke om retningen.
Det kan noteres, at den citerede undersøgelse baserer estimation af adfærdseffek-
terne på oplysninger fra eIndkomstregistreret for årene 2008-10, hvilket betyder,
at det i praksis er kortsigtseffekter af Forårspakke 2.0, der måles (reformen har
virkning fra indkomståret 2010).
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet af Forårspakke 2.0, til finansministeren
Side 2 af 2
Det er i sagens natur tilstrækkeligt for indkomstflytning, da den typisk pågår i en
relativt kort periode omkring implementeringen af skatteændringerne, mens ar-
bejdsudbudsvirkningerne ikke kan forventes at slå fuldt igennem allerede i det
første år. Af samme grund tager langt de fleste analyser af elasticiteten af skatte-
pligtig indkomst udgangspunkt i effekten over en længere periode, og derfor er
hverken den ”shifting-korrigerede” elasticitet på 0,01 eller elasticiteten for ”non-
shifters” på 0,05 udtryk for en fuldt indfaset effekt af Forårspakke 2.0.
Derimod har den pågældende analyse den meget vigtige pointe, at der skal tages
højde for eventuelle muligheder for flytning af indkomst ved måling af elasticite-
ten af skattepligtig indkomst. Det er et resultat, som Finansministeriet naturligvis
er opmærksom på i vurderingen af resultaterne fra denne type analyser.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen