Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
18. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 (Alm. del) af 4. marts
2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange studier man kender til, der måler effekten
af skattelettelser direkte på arbejdsudbuddet og ikke indkomst, herunder hvilke af
disse, Finansministeriet bygger deres skøn på?
Svar
Vurderinger af arbejdstidens følsomhed overfor ændringer i marginallønnen efter
skat tager afsæt i et studie fra 2001 og Finansministeriet er ikke bekendt med nye-
re studier, hvor virkningen af skatteændringer på det kvantitative arbejdsudbud er
opgjort på danske data,
jf. svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 af 4. marts 2016.
Nyere undersøgelser har således alle fokuseret på at analysere sammenhængen
mellem marginalskatter og skattepligtig indkomst og peger samlet set på højere
elasticiteter end den anvendte elasticitet på det kvantitative arbejdsudbud.
Der vurderes at være 30 tidligere studier på danske data, som forsøger at fastlægge
størrelsesordenen af elasticiteten af det individuelle arbejdsudbud,
jf. Ebbe Krogh
Graversen, “Labour Supply and Work Incentives”, Århus universitet 1998.
En stor del af
disse er udført af de samme personer, og en del af studierne kan derfor betragtes
som forstudier, hvor de statistiske metoder løbende er blevet udbygget til det stu-
die, som Finansministeriet i dag lægger til grund for vurdering af arbejdsudbuds-
virkninger, for så vidt angår timeeffekten.
Der findes herudover et omfattende antal internationale studier, hvor virkningen
på arbejdsudbuddet af skatteændringer analyseres
1
. Generelt skal man være påpas-
selig med at overføre resultater fra internationale studier til danske forhold bl.a.
som følge af institutionelle og andre forskelle fx i skattesystemerne, der kan have
betydning for resultaterne.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Se fx
Blundell, R. og Macurdy, T. (1999) ”Labor supply: A Review of Alternative Approaches”, Handbook of Labor Economics, Volume
3,.
1