FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om ministeren vil bekræfte, at arbejdsudbudselasticiteten ved ændringer i topskatten ikke er den samme som elasticiteten på skattepligtig indkomst, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

18. marts 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 180 (Alm. del) af 4. marts

2016

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at arbejdsudbudselasticiteten ved ændringer i topskatten

ikke er den samme som elasticiteten på skattepligtig indkomst, herunder at ar-

bejdsudbudselasticiteten blot er én blandt flere faktorer (f.eks. indkomstflytning,

skattesnyd, udbetaling af løn gennem frynsegoder og udnyttelse af fradrag og skat-

tehuller, jf. AE-rådets analyse ”Dynamiske effekter af topskatten), der kan påvirke

elasticiteten af skattepligtige indkomst, hvorfor arbejdsudbudselasticiteten må

antages at være mindre end elasticiteten på skattepligtig indkomst?

Svar

Det er korrekt, at ministeriernes regneprincipper vedr. arbejdsudbudsvirkninger af

ændringer i marginalskatten alene omfatter ændringer i det kvantitative arbejdsud-

bud målt i timer. Der tages således ikke højde for andre adfærdsrelaterede ændrin-

ger, der kan påvirke den skattepligtige indkomst. Det drejer sig om effekter, der

påvirker produktiviteten gennem timelønnen fx fra uddannelse, mobilitet i forhold

til job og karriere, flid og arbejdsindsats. Men det kan også være effekter som skat-

teplanlægning og skatteunddragelse, herunder sort arbejde.

Der er grundlæggende to årsager til, at Finansministeriet alene indregner adfærds-

virkninger fra det kvantitative arbejdsudbud.

Den første

relaterer sig til spørgsmålet

om, hvor stor en virkning disse andre effekter har på de samlede indkomster. Og

den anden

relaterer sig til effekterne på de offentlige finanser af de øgede indkom-

ster.

Analyser af ændringer i skattepligtig indkomst omfatter i princippet både effekter

af øget arbejdsudbud, produktivitet og skatteplanlægning og -unddragelse. Ad-

færdsvirkninger opgjort med udgangspunkt i virkningen på den skattepligtige ind-

komst vil derfor typisk være større end den adfærdsvirkning Finansministeriet

indregner.

Men visse forskningsresultater peger imidlertid også på, at adfærdsvirkninger op-

gjort ved ændringer i den skattepligtige indkomst kan være overvurderet. Det gæl-

der fx et nyere studie af virkningen på de skattepligtige indkomster af Forårspakke

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om ministeren vil bekræfte, at arbejdsudbudselasticiteten ved ændringer i topskatten ikke er den samme som elasticiteten på skattepligtig indkomst, til finansministeren

Side 2 af 2

2.0

, hvor forfatterene finder, at en meget stor del af den målte stigning i den skat-

tepligtige indkomst kan tilskrives indkomstflytning. Sådanne forhold kan indebæ-

re, at de strukturelle effekter overvurderes, når man betragter ændringer i den

skattepligtige indkomst, hvorfor sådanne analyser også typisk vil kræve, at man

kigger på virkningerne over en længere periode. Det bemærkes, at indkomstflyt-

ning ikke er et problem i forhold til Finansministeriets metode.

I De Økonomiske Råds efterårsrapport fra 2011 indgår også en analyse af effek-

ten af skatteændringer på den skattepligtige indkomst. Heraf fremgår – på linje

med nyere internationale resultater – at de dynamiske effekter af skatteændringer

er større end det, der ligger til grund for Finansministeriets vurderinger. En del af

de større effekter kan som nævnt henføres til produktivitetsforbedringer.

Produktivitetsstigninger vil afspejle sig i timelønningerne. Højere timelønninger vil

i kraft af satsreguleringsprincipperne give sig udslag i øgede offentlige udgifter til

indkomstoverførsler. Også udgifterne til offentlige lønninger vil stige når timeløn-

ningerne stiger. Det skyldes, at de offentlige overenskomster indeholder regule-

ringsaftaler, der sikrer, at der er sammenhæng mellem lønudviklingen i den private

og den offentlige sektor.

Derfor giver effekter, der virker gennem ændret timeløn i den private sektor, ty-

pisk ikke en forbedring af de offentlige finanser i samme omfang som øget ar-

bejdstid. Selvom virkningen på den strukturelle saldo af ændret timeløn således

må vurderes at være relativt begrænset, og ikke indregnes i Finansministeriets op-

gørelser, har produktivitetsstigninger betydning for vækst og velfærd og det er

derfor væsentligt at undersøge omfanget. Finansministeriet vil også fremover føl-

ge med i den danske og internationale forskning med henblik på om nyere resulta-

ter giver anledning til at revurdere ministeriets beregningsforudsætninger på dette

område.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Kleven, H. J., Leth-Petersen, S. og Skov, P. E. (2014)

”Tax Reforms and Intertemporal Shifting of Wage Income: Evidence from

Danish

Monthly Payroll Records”, University of Copenhagen and Rockwool Foundation Research Unit, June 2014.