Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
18. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 4. marts
2016
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at de arbejdsudbudseffekter, Finansministeriet regner
med fra topskattelettelser, er baseret på en artikel fra 2001, der bygger på data fra
en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 1996, og vil ministeren yderligere oplyse,
om man kender til flere danske studier, der måler dynamiske effekter direkte på
arbejdsbuddet?
Svar
De konkrete metoder til vurdering af arbejdsudbudsvirkninger af personskatter og
satser for overførsler blev udarbejdet i forbindelse med publikationen
Fordeling og
Incitamenter 2002, Finansministeriet juni 2002,
og Finansministeriet har anvendt disse
metoder nogenlunde uændret siden. Dog opdateres datagrundlaget til beregning af
arbejdsudbudsvirkninger løbende i takt med nye indkomstoplysninger og ændrin-
ger i skatteregler mv. I forbindelse med disse opdateringer skaleres parametrene i
arbejdsudbudsfunktionerne med en faktor, så der opnås en lønvægtet gennemsnit-
lig substitutionselasticitet på 0,1, ligesom det er tilfældet i det oprindelige studie,
der ligger til grund for metoden. Det er således alene substitutionselasticiteten og
arbejdsudbudsfunktionernes funktionelle form, der er fastholdt uændret siden
2002, mens datagrundlaget og skatteregler løbende opdateres.
Vurderinger af arbejdstidens følsomhed overfor ændringer i marginallønnen efter
skat tager afsæt i et studie fra 2001, hvor der er anvendt data fra 1996
1
. Der er ikke
offentliggjort et tilsvarende studie på nyere danske data. Nyere undersøgelser har
således fokuseret på at analysere sammenhængen mellem marginalskatter og skat-
tepligtig indkomst og peger samlet set på højere elasticiteter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Frederiksen, A., E. K. Graversen og N. Smith (2001),
Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation,
Working paper series,
IZA DP No. 323.
1