Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1661304_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. september 2016
Bilag til Finansudvalgets spørgsmål nr. 178 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 3. marts 2016 stillet efter ønske fra Joachim
B. Olsen (LA)
I en besvarelse til Finansudvalgets spørgsmål nr. 178 henvises der ved en fejl til
beregninger, der ikke indgår i oversendte svar til Finansudvalget. Nedenfor følger
beregningen, der henvises til.
De muligheder, som den nye regulering giver, forventes at øge konkurrence og
produktivitet i taxierhvervet og sikre en god betjening af kunderne. Forslaget for-
ventes at reducere virksomhedernes omkostninger gennem bedre kapacitetsudnyt-
telse.
Der findes ikke systematiske erfaringer, der kan lægges til grund for at vurdere ef-
fekten af de reguleringsmæssige liberaliseringstiltag på taxiområdet på konkur-
rence og omkostninger, blandt andet fordi liberaliseringerne i andre lande er gået
videre end forslaget. Det betyder, at vurderingen af effekten på strukturelt BNP
vil være behæftet med nogen usikkerhed.
Det er i udspillet
Vækstplan 2014 - Danmark helt ud af krisen
beregningsteknisk lagt
til grund, at omkostningerne i taxibranchen kan reduceres med 0,1 mia. kr. gen-
nem de reguleringsmæssige liberaliseringstiltag, blandt andet gennem bedre kapa-
citetsudnyttelse. De afledte effekter på resten af økonomien skønnes at forøge
strukturelt BNP yderligere til ca. 0,2 mia. kr. i 2020, når der tages højde for de
virkninger, forslaget vil have på andre virksomheder og forbrugerne. Der er ikke
indregnet et finansieringsbidrag fra de reguleringsmæssige liberaliseringstiltag på
taxiområdet i Vækstplan 2014. Det er lagt til grund at den nye regulering indføres
permanent.
Da de reguleringsmæssige liberaliseringstiltag kun indføres i Region Hovedstaden,
samtidigt med, at den hidtidige reguleringen videreføres i resten af landet, skønnes
det, at virkningen på strukturelt BNP reduceres med ca. 0,1 mia. kr. til ca. 0,1 mia.
kr. i 2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk