Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 178 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 3. marts 2016 stillet efter ønske fra Joachim
B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvor meget det vil løfte BNP i mia. kr. i 2020 og i 2025
som følge af øget produktivitet, hvis man fra 2017 liberaliserer taxilovgivningen,
herunder at:
Prisdannelsen sættes fri
Særkrav til biler ophæves
Krav om taxilicens fjernes, herunder at krav om at taxien kun må køre i den
kommune, hvor licensen er udstedt, fjernes
Særkrav til taxichauffører fjernes og
Krav om, at bestillingskontorer er pålagt at skulle fordele turene ligeligt mel-
lem deres chauffører fjernes. Ministeren bedes desuden beregne effekten på
produktiviteten og priserne i taxibranchen i pct. i 2020 og i 2025.
Svar
Taxibranchen (almindelig taxikørsel, limousinekørsel, osv.) er pålagt en relativ
omfattende regulering. Formålet med reguleringen er at give brugerne en sikker og
god service samt adgang til taxibetjening i alle dele af landet. Der er således en
række samfundsmæssige hensyn til reguleringen på taxiområdet, som det i tilfælde
af en liberalisering vil være nødvendig at tage højde for.
Afhængig af de konkrete tiltag kan en ændret regulering af taxiområdet betyde en
bedre kapacitetsudnyttelse og en mere effektiv allokering af ressourcerne gennem
blandt andet øget konkurrence, der isoleret set vil bidrage til at øge produktivite-
ten i erhvervet. Samtidigt vil en ændret regulering kunne skabe en større variation
i serviceudbuddet og en ændret prisstruktur.
Det er generelt vanskeligt at vurdere de strukturelle effekter af at liberalisere taxi-
lovgivningen. Der er blandt andet ikke på nuværende tidspunkt systematiske erfa-
ringer med effekterne fra tidligere ændringer i taxilovgivningen, som kan lægges til
grund i vurderingen af effekterne fra reguleringsmæssige liberaliseringstiltag. En
vurdering af effekten på strukturelt BNP vil derfor være behæftet med en betyde-
lig usikkerhed.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk