Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1638847_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 23. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 169 (alm. del) efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 169:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en samlet udgift i mio. kr. man kan forvente
til flygtninge i 2020, hvis samtlige asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge der forventes i perioden 2015-2020 antages at skulle blive på
asylcenteret fra den dag, de ansøger om asyl, til den dag de eventuelt bliver
hjemsendt? Ministeren bedes antage, at samtlige asylmodtagere får de samme
tilbud på centrene som i dag, herunder kontante ydelser og undervisning.
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at spørgsmålet vurderes at afspejle forårets
drøftelser om flygtningelandsbyer og de hermed forbundne udfordringer. Der
henvises således til ”Rapport om statslige flygtningelandsbyer m.v.” af 28. februar
2016, der forefindes her:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/uui/bilag/105/1604791.pdf.
Ministeriet har dog til brug for besvarelsen af spørgsmål 169 udarbejdet et helt
overordnet skøn over de i spørgsmålet efterspurgte økonomiske konsekvenser.
Beregningerne tager i relation til asylansøgere udgangspunkt i de på finansloven
for 2016 opførte udgifter til indkvartering og underhold af asylansøgere i perioden
2016 til 2019. For 2020 er de forventede udgifter for 2019 videreført på samme
niveau. Beregningerne tager i øvrigt i relation til flygtninge og familiesammenførte
udgangspunkt i antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og
familiesammenførte til flygtninge i 2015 samt det på finansloven for 2016
forventede antal opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte til
flygtninge i perioden 2016 til 2019. For 2020 er det forventede antal
opholdstilladelser fra 2019 videreført på samme niveau.
I forhold til enhedsudgifterne pr. flygtning er der taget udgangspunkt i
enhedspriserne på finansloven for 2016 til indkvartering og underhold mv. af
26. maj 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2807
58398
Side
1/2
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvor stor en samlet udgift i mio. kr. man kan forvente til flygtninge i 2020, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
asylansøgere. Det skal dog bemærkes, at der i udgiftsskønnet ikke er taget højde
for de ekstraordinære omkostninger, der vil være forbundet med etableringen af
det nødvendige antal centerpladser.
De samlede udgifter til indkvartering og underhold m.v. af asylansøgere,
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, vurderes skønsmæssigt - på
baggrund af ovenstående forudsætninger - at udgøre i alt ca. 65 mia. kr. i
perioden 2015 til 2020.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at ovenstående udgiftsskøn er baseret på en
helt hypotetisk beregning.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2