Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1640933_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23.
februar 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i den strukturelle ledighed år for år fra
1980 til 2015, og redegøre for udviklingen i kompensationsgraden ved ledighed fra
1980 til 2015? Kompensationsgraden opdeles efter 1) dagpengemodtagere 2) kon-
tanthjælp og andre ledighedsbaserede ydelser 3) et gennemsnit for alle ledige.
Svar
Finansministeriets beregning af den strukturelle ledighed går tilbage til 1983. Me-
toden er beskrevet i detaljer på Finansministeriets hjemmeside.
1
Det strukturelle
niveau for bruttoledigheden kan ikke observeres direkte, men estimeres ved hjælp
af en statistisk model. Derfor er skønnet for strukturledigheden også behæftet
med usikkerhed.
Den beregnede strukturelle bruttoledighed voksede fra midten af 1980’erne til sit
højeste niveau i 1993, hvor den rundede 400.000 ledige,
jf. figur 1.
Fra 1993 og
frem til 2008 faldt den derefter år for år, til den nåede et niveau omkring 125.000
personer. I 2015 skønnes det strukturelle niveau for bruttoledigheden, inklusive
virkning af dagpengereformen fra 2010 med efterfølgende justeringer og dagpen-
geaftalen fra 2015, at være nået et niveau på knap 100.000 personer.
Tallene bag figuren kan ses i tabellen bagest i svaret.
1
http://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finansministeriets-regnemetoder
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den strukturelle ledighed fra 1980-2015, til finansministeren
1640933_0002.png
Side 2 af 5
Figur 1
Bruttoledighed og strukturel bruttoledighed
1.000 personer
500
450
400
350
300
250
1.000 personer
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
Bruttoledighed
Strukturel bruttoledighed
200
150
100
50
0
Anm.: Data til figuren fremgår af tabel 2 i bilag 1. Se metodenotat på fm.dk for uddybning af estimationsmetoden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Nettokompensationsgraden opgøres som den disponible indkomst som overfør-
selsmodtager i procent af den disponible indkomst som beskæftiget. Nettokom-
pensationsgraden er således et mål for den økonomiske tilskyndelse til at være i
beskæftigelse. En nettokompensationsgrad på eksempelvis 60 pct. betyder, at den
disponible indkomst som overførselsmodtager udgør 60 pct. af den disponible
indkomst som beskæftiget. Jo større nettokompensationsgraden er, jo mindre er
det umiddelbare økonomiske incitament til at være i beskæftigelse. I lovmodellens
forskelsbeløbsmodel tager nettokompensationsgraden bl.a. højde for transportud-
gifter til og fra arbejde samt aftrapning af indkomstafhængige ydelser som bolig-
støtte og tilskud til daginstitutionsbetalinger.
Nettokompensationsgraden ved ledighed er én blandt mange faktorer, som har
betydning for niveauet for den strukturelle ledighed. Fleksibiliteten for arbejdsgi-
verne i forhold til at ansætte og afskedige, længden af dagpengeperioden, regler og
optjeningskrav i dagpengesystemet og udformningen af den aktive arbejdsmar-
kedspolitik er alle faktorer, som påvirker niveauet for den strukturelle ledighed.
Faldet i strukturledigheden siden midten af 1990’erne skal således ses i sammen-
hæng med en række reformer af arbejdsmarkedet, herunder afkortning af dagpen-
geperioden, skærpede optjeningskrav i dagpengesystemet, strammere rådigheds-
krav og udvidelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik.
Nettokompensationsgraden alene giver derfor kun en del af det samlede billede,
som former rammebetingelserne for den strukturelle ledighed.
Ved opgørelse af gennemsnitlige nettokompensationsgrader tages der udgangs-
punkt i gennemsnit for hele arbejdsstyrken, dvs. for både ledige og beskæftigede,
idet der opgøres separat for dagpengeberettigede og ikke-dagpengeberettigede.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den strukturelle ledighed fra 1980-2015, til finansministeren
1640933_0003.png
Side 3 af 5
Med undtagelse af årene 2006-2008 og 2010 er det muligt at udføre forholdsvist
konsistente beregninger af nettokompensationsgrader tilbage til 2001,
jf. tabel 1.
Der findes ikke et konsistent beregningsgrundlag før 2001. Løbende metodeæn-
dringer gør, at man skal være varsom med at sammenlige nettokompensationsgra-
derne over tid. Fx er metoden til at beregne skyggelønninger blevet opdateret.
2
Disse metodeændringer kan sammen med mange andre faktorer gøre, at effekten
af det enkelte politiktiltag på de opgjorte kompensationsgrader ikke er så tydelig
over tid, som den isolerede effekt af tiltagene ville tilsige.
Tabellen viser gennemsnitlige kompensationsgrader opdelt på hhv. forsikrede og
ikke-forsikrede for både ledige og beskæftigede. Forsikrede omfatter således både
beskæftigede, som indbetaler til en A-kasse, og dagpengeberettigede ledige. Tilsva-
rende omfatter ikke-forsikrede de beskæftigede, som ikke indbetaler til en A-kasse,
og ikke- dagpengeberettigede ledige.
Tabel 1
Nettokompensationsgrader for forsikrede og ikke-forsikrede
2001
Forsikrede
Ikke-forsikrede
Alle
69
52
65
2002
68
52
64
2003
68
53
64
2004
67
50
63
2005
66
50
63
2009
64
44
59
2011
64
47
60
2012
65
48
61
2013
64
48
60
2014
64
46
60
2015
64
46
59
Anm.: Fra 2001 til 2012 er beregningerne foretaget på lovmodelmodellens datagrundlag for de respektive år.
Beregninger for årene 2013 til 2015 er foretaget på 2012-befolkningen fremskrevet til det relevate år.
Kilde: Egne beregninger på på 3,3 pct stikprøve af befolkningen med lovmodellens forskelsbeløbsmodel.
Som alternativ til nettokompensationsgrader kan der ses på bruttokompensations-
grader, der sammenligner forholdet mellem løn- og overførselsindkomst
før
skat.
Bruttokompensationsgraden er nemmere at beregne historisk, men indfanger ikke
den fulde økonomiske tilskyndelse til at arbejde, da der ikke tages højde for be-
tydningen af skattesystemet eller evt. supplerende ydelser, såsom boligsikring.
Dagpengekommissionen beregnede bruttokompensationsgrader, der gik tilbage til
1994,
jf. figur 3 og figur 4.
3
Med udgangspunkt i
almindelige lønmodtagere
(som dækker knap 4 ud af 5 lønmodta-
gere) viser Dagpengekommissionens beregninger, at bruttokompensationsgraden
for hhv. et smalt og et bredt lønbegreb er faldet fra 1994 til omkring 2008, hvoref-
ter der har været en stigning frem mod 2012,
jf. figur 2.
Bruttokompensationsgra-
derne tager ikke højde for ændringer i skattesystemet og fanger derfor ikke den
Se
http://www.fm.dk/publikationer/arbejdspapirer/2010/~/media/Files/Arbejdspapirer/arbejdspapir_22_2010_panelmode
l_for_timeloen_i_DK.ashx
2
Dagpengekommissionens afrapportering, arbejdspapiret ”Kompensationsgraden
i dagpengesystemet”
(2015). Findes på
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Dagpengekommission/Afrapportering.aspx
3
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den strukturelle ledighed fra 1980-2015, til finansministeren
1640933_0004.png
Side 4 af 5
effekt, som indførslen af beskæftigelsesfradraget i 2004, og dets videre udbygning,
har haft på den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse.
Dagpengekommissionen foretog også en opgørelse af udviklingen i bruttokom-
pensationsgraden for fuldtidsbeskæftigede fra 1994 til 2012, hvor udviklingen
vises for tre indkomstniveauer svarende til 25 pct.-fraktilen, medianen og 75 pct.-
fraktilen,
jf. figur 3.
De ovenstående opgørelser viser en ret stabil kompensationsgrad over de seneste
år, med en svagt nedadgående tendens. Nettokompensationsgraderne er således
faldet 5-6 pct. point over de seneste 14 år, mens bruttokompensationsgraderne
viser samme svagt faldende tendens frem mod 2008 og en svagt stigende tendens
derefter. De lidt større fald i nettokompensationsgraderne skyldes bl.a. effekten af
beskæftigelsesfradraget.
Figur 2
Bruttokompensationsgrad for almindelige
lønmodtagere (Dagpengekommissionen)
Pct.
75
70
65
60
55
50
Pct.
75
70
65
60
55
50
Figur 3
Bruttokompensationsgrad for
fuldtidsbeskæftigede (Dagpengekommissionen)
Pct.
90
80
70
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
25 pct-fraktil
Median
75. pct. fraktil
60
50
40
30
45
40
35
30
25
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
Bruttokompensationgrad (bredt lønbegreb)
Bruttokompensationgrad (smalt lønbegreb)
45
40
35
30
25
Anm.: Bruttokompensationsgraden er beregnet som den maksimale dagpengesats for en fuldtidsforsikret i forhold
til årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. Årslønnen er beregnet ud fra
timelønnen og en forudsætning om en 37 timers arbejdsuge 52 timer om året. Det svarer til en antagelse om
løn under ferie mv. Det smalle lønbegreb er defineret som fortjenesten ekskl. genebetalinger, ferie- og SH-
betalinger, løn under sygdom mv., personalegoder og indbetalinger til arbejdsmarkedspension og ATP. I det
brede lønbegreb er disse ting inkluderet, dog ikke pensionsindbetalinger og ATP. Se kilden for yderligere
uddybning.
Kilde: Dagpengekommissionen, arbejdspapir: ”Kompensationsgraden
i dagpengesystemet”
(2015), figur 4 og 6.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den strukturelle ledighed fra 1980-2015, til finansministeren
1640933_0005.png
Side 5 af 5
Bilag 1 – tal bag figur 1 og 2
Tabel 1
Ledighed og strukturel ledighed
Bruttoledighed
1.000 personer
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
330
324
296
261
262
284
320
338
372
405
443
418
347
301
280
244
217
197
185
187
205
207
184
144
102
73
130
163
160
162
153
134
123
297
281
277
282
297
311
331
351
373
393
403
387
353
318
292
262
237
222
212
207
202
194
176
155
135
124
125
128
126
121
116
104
99
Strukturel
bruttoledighed
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.