Folketingets Finansudvalg
4. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 153 (alm. del) af 5.
februar 2016 stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF)
Spørgsmål
Hvordan påvirker de faktiske udgifter til asylansøgere og flygtninge efter finans-
ministeriets regnemetoder den strukturelle saldo, herunder om der tages højde for,
at der (som nu) er tale om en ekstraordinær situation, og hvad der er begrundelsen
for den anvendte fremgangsmetode.
Svar
Den strukturelle saldo er et beregnet udtryk for den underliggende stilling på de
offentlige finanser og derfor et centralt redskab i tilrettelæggelsen af finanspolitik-
ken. Ændringer i befolkningssammensætningen mv., heriblandt ændret flygtninge-
tilstrømning, som kan påvirke befolkningens størrelse og sammensætning over en
årrække, bør således også indgå i opgørelsen af den strukturelle saldo.
Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i den
faktiske saldo – dvs. forskellen mellem de faktiske offentlige indtægter og udgifter.
For at beregne en underliggende stilling for de offentlige finanser korrigeres den
faktiske saldo for de udsving, der vurderes at følge af konjunktursituationen og
andre midlertidige forhold – herunder udsving på de finansielle markeder,
jf. nær-
mere i Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo (tilgængelig på fm.dk).
Ved uændret vurdering af konjunktursituationen (målt ved forskellen mellem fak-
tisk og strukturel beskæftigelse og output i økonomien) vil virkningen på den
strukturelle saldo af øgede udgifter til asylansøgere og flygtninge således afhænge
af, hvordan de ændrede udgifter påvirker den faktiske saldo. Hvis øgede udgifter
til flygtninge og asyludgifter efter OECD’s regler kan opgøres som udviklingsbi-
stand og dermed fortrænger andre offentlige udgifter, påvirkes den strukturelle
saldo ikke. Hvis de øgede udgifter derimod svækker den faktiske saldo, vil de lige-
ledes svække den strukturelle saldo.
Til illustration af påvirkningen af den strukturelle saldo kan der tages udgangs-
punkt i 2016, hvor prognosen for antallet af asylansøgere i 2016 blev opjusteret
fra 15.000 til 25.000 personer i forbindelse med de tekniske ændringsforslag til
finansloven for 2016. Ud af de samlede skønnede merudgifter til asylmodtagelse
som følge af den opjusterede prognose på ca. 1,8 mia. kr. i 2016 skønnedes ca. 1,5
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk