Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1607586_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
4. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 152 (Alm. del) af 5. febru-
ar 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvor meget vil provenuet/besparelsen for statskassen være, hvis pensionsindtæg-
ter, kapitalindkomst m.m. indregnes i forhold til beregningen af grundbeløbet på
lige fod med indtægter fra lønarbejde.
Svar
Efter gældende regler modregnes arbejdsindkomst over 310.000 kr. med 30 pct. i
folkepensionens grundbeløb. Hvis bundfradraget og fradragsprocenten fastholdes,
men indkomstgrundlaget udvides til også at omfatte de indkomster, der indgår i
aftrapningen af pensionstillægget, herunder bl.a. pensionsudbetalinger, positiv
nettokapitalindkomst og aktieindkomst over 5.000 kr., skønnes udgifterne til fol-
kepension at blive reduceret med 2,4 mia. kr. i 2016,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på offentlige finanser af en indkomstaftrapning af folkepensionens grundbeløb, 2016
Sparede
Samlet
Umiddelbar
Virkning
Afledt ad-
offentlige
virkning efter
Indkomstskat virkning på Tilbageløb efter tilbage- færdsvirk-
udgifter til
tilbageløb og
off. finanser
løb
ning
1)
pension
adfærd
Mia. kr., 2016
2,4
-1,2
1,2
-0,3
0,9
-0,3
0,6
Anm.: Ændringen påvirker grundbeløbet, herunder afledt virkning på opsat pension, men ikke pensionstillægget.
1)
Der er beregningsteknisk antaget en afledt adfærdsvirkning svarende til et provenutab på 35 pct. af
virkningen efter tilbageløb. Det svarer til den adfærdsvirkning, der blev indregnet i forbindelse med udspillet
til skattereformen ”Danmark i Arbejde” fra maj 2012, hvor der indgik et forslag om at omlægge en del af
folkepensionens grundbeløb til pensionstillægget.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
Da ændringen udelukkende rammer pensionister med relativt høje supplerende
indtægter er der ingen nævneværdig afledt virkning på udgifterne til boligydelse.
Provenuet af indkomstskatterne falder med 1,2 mia. kr. som følge af den lavere
folkepensionsydelse. Den samlede umiddelbare virkning på de offentlige finanser
udgør således 1,2 mia. kr., svarende til ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb i form af
moms og afgifter.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvor meget provenuet/besparelsen for statskassen være, hvis pensionsindtægter, kapitalindkomst m.m. indregnes i forhold til beregningen af grundbeløbet, til finansministeren
1607586_0002.png
Side 2 af 2
En omlægning i retning af en mere indkomstafhængig folkepension vil samlet set
medføre en negativ virkning på opsparing og arbejdsudbud blandt personer i den
erhvervsaktive alder. Det skal ses i sammenhæng med, at øget pensionsopsparing,
fx afledt af øget arbejdsindsats, vil medføre en større reduktion af den fremtidige
folkepension sammenlignet med gældende regler. Den øgede indkomstmodreg-
ning kan med andre ord få alvorlige konsekvenser for opbakningen til arbejds-
markedspensionerne og opsparingsniveauet generelt.
Det skønnes, at adfærdsvirkningerne af indkomstaftrapningen af grundbeløbet vil
svække de offentlige finanser med i størrelsesorden 0,3 mia. kr. Den skønnede
adfærdsvirkning er baseret på en beregningsteknisk antagelse om, at provenutabet
ved det lavere arbejdsudbud kan opgøres til 35 pct. af den opgjorte saldovirkning
efter tilbageløb
1
. Det indebærer, at forslaget efter adfærd og tilbageløb skønnes at
ville styrke de offentlige finanser med 0,6 mia. kr. Den indregnede adfærdsvirk-
ning er forbundet med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
1
Se anmærkning til tabel 1.