Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1607583_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
4. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 151 (Alm. del) af 5. febru-
ar 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes opstille en tabel, der viser hvor meget den samlede indtægt for
en enlig pensionist vil være, hvis det forudsættes at folkepensionens beløb (sum-
men af det nuværende grundbeløb samt tillægspension) inden for den gældende
økonomiske statslige udgift opreguleres med summen af provenuet/besparelsen,
der er beregnet i FIU alm. del - spm. 149 og FIU alm. del - spm. 150, og der i
indtægten indregnes øvrige pensioner som arbejdsmarkedspension, andre private
pensioner og ATP samt lønindkomst og anden personlig indkomst. Tabellen be-
des opdelt i månedlig samlet indtægt før skat (fordelt på kilde) med 12.000 kr. og
opefter i intervaller på 1.000 kr., hvor der sker en gradvis modregning i folkepen-
sionen fra en månedlig indtægt på 15.000 kr. og hvor folkepensionen bortfalder
ved 25.000 kr. i månedlig samlet indtægt.
Svar
Virkningen på de offentlige finanser af hhv. den øgede indkomstmodregning i
folkepensionens grundbeløb i FIU nr. 149 og formuemodregningen i FIU nr. 150
er ikke indbyrdes uafhængige, og besparelserne kan derfor ikke blot summeres.
Gennemføres såvel indkomstmodregningen som formuemodregningen indebærer
det en besparelse på udgifterne til sociale pensioner på omkring 34,3 mia. kr.,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Virkning på offentlige finanser af en indkomstaftrapning af folkepensionens grundbeløb, 2016
Sparede
Samlet
Indkomstskat Umiddelbar
Virkning
Afledt ad-
offentlige
virkning efter
og
virkning på Tilbageløb efter tilbage- færdsvirk-
udgifter til
tilbageløb og
boligydelse off. finanser
løb
ning
1)
pension
adfærd
Øget modregning
(FIU 149 og 150)
Øget folkepension
Samlet
34,3
-20,9
13,4
-14,5
9,5
5,0
19,8
-11,4
8,4
-4,8
2,8
-2,0
14,9
-8,6
6,3
-5,2
-1,1
-6,3
9,7
-9,7
0,0
Anm.: Se anmærkning til tabel 1 i svarene på finansudvalgets spørgsmål 149 og 150 af 5. februar 2016.
1)
Reduktion i folkepensionen gennem øget indkomstmodregning skønnes at reducere arbejdsudbuddet
svarende til en reduktion i virkningen efter tilbageløb på 35 pct., mens øgede satser for folkepension skønnes
at reducere arbejdsudbuddet svarende en forøgelse af virkningen efter tilbageløb med 12�½ pct.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om ministeren vil opstille en tabel der viser, hvor meget den samlede indtægt for en enlig pensionist vil være, hvis folkepensionens beløb opreguleres, til finansministeren
Side 2 af 3
Efter indregning af afledte virkninger på indkomstskat, boligstøtte, tilbageløb i
form af moms og afgifter kan virkning på de offentlige finanser skønnes til i stør-
relsesorden 14,9 mia. kr.
Reduktion i folkepensionen gennem øget indkomst- og formuemodregning skøn-
nes at reducere arbejdsudbuddet svarende til et provenutab på 35 pct.,
jf. svaret på
finansudvalgets spørgsmål 149 og 150 af 5. februar 2016.
Dermed skønnes den samlede
virkning på de offentlige finanser af initiativerne i FIU 149 og 150 at udgøre 9,7
mia. kr. Det bemærkes, at den øgede indkomst- og formuemodregning kan få
alvorlige konsekvenser for opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne og opspa-
ringsniveauet generelt.
Inden for en økonomisk ramme på 9,7 mia. kr. vurderes grundbeløbet og pensi-
onstillægget at kunne øges med godt 18 pct. i et regelsæt, hvor ændringerne i FIU
149 og 150 er implementeret. Det indebærer, at folkepensionens grundbeløb kan
hæves med 13.242 kr. fra 72.756 kr. til 85.998 kr. i 2016-niveau og at pensionstil-
lægget kan hæves med 13.975 kr. fra 76.788 kr. til 90.763 kr. for reelt enlige og
med 6.847 kr. fra 37.620 kr. til 44.467 kr. for gifte og samlevende.
I vurderingen af den mulige forhøjelse af satserne, inden for en ramme på 9,7 mia.
kr., indgår en negativ arbejdsudbudsvirkning af satserne for forhøjelse af folke-
pensionen. En forøgelse af satserne for folkepension indebærer, at aftrapningsin-
tervallet forlænges (dvs. at flere bliver omfattet af indkomstaftrapning) eller at
aftrapningsprocenten øges. Arbejdsudbudsvirkningen skønnes dog at være mindre
end ved ændringer i modregningen, idet en større del af virkningen vedrører per-
soner, der ikke er i indkomstaftapningsintervallet.
Konkret er det antaget, at arbejdsudbudsvirkningen af øgede satser for folkepen-
sion svarer til, at virkningen på de offentlige finanser efter tilbageløb øges med
12�½ pct. når arbejdsudbudsvirkningen indregnes. Dette skøn er baseret på, at der
i forbindelse med aftalen om en skattereform fra juni 2012 blev skønnet en ar-
bejdsudbudsvirkning på ca. 5 pct. for så vidt angår en forhøjelse af pensionstillæg-
get og ca. 20 pct. ved forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse. De skønne-
de arbejdsudbudsvirkninger er selvsagt forbundet med betydelig usikkerhed.
For en enlig folkepensionist med supplerende indtægt under 12.000 kr. pr. måned
giver den samlede omlægning med højere satser og øget modregning en umiddel-
bar gennemsnitlig årlig indkomstfremgang på 3.000 kr. svarende til 250 kr. pr.
måned,
jf. tabel 2.
Når indkomstfremgangen således er betydelig mindre end satsforhøjelsen skyldes
det – udover modregning af lavere boligydelse og højere indkomstskat – at mange
af disse personer også er omfattet af den foreslåede formuemodregning. Hertil
kommer, at der i gennemsnittet også indgår brøkpensionister, som kun får en del
af stigningen afhængig af antallet af bopælsår i Danmark.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om ministeren vil opstille en tabel der viser, hvor meget den samlede indtægt for en enlig pensionist vil være, hvis folkepensionens beløb opreguleres, til finansministeren
1607583_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Månedlig indtægt for enlige folkepensionister med de foreslåede ændringer i folkepensionen, 2016-niveau
Kapital-
Privat Arbejds-
indkomst
pension indkomst
mv.
1)
kr.
13.540
8.260
7.010
6.470
5.640
5.440
4.760
3.840
3.280
2.720
2.510
1.580
1.170
960
110
11.550
2.290
11.400
12.110
12.370
12.690
14.450
16.130
16.480
16.850
17.860
18.180
17.950
18.660
19.440
26.050
5.420
220
870
1.010
1.160
1.910
1.530
1.060
1.800
2.160
1.960
2.730
3.570
4.520
4.430
7.640
860
-70
250
260
960
1.050
390
70
140
440
410
180
1.500
800
1.110
12.590
710
1.600
650
440
510
320
360
380
240
90
310
210
150
30
0
10
1.330
4.940
6.740
6.640
6.860
6.990
7.250
7.270
7.500
7.580
7.750
8.040
8.460
8.680
9.130
18.710
6.050
12.640
14.700
14.190
14.600
14.610
14.920
15.130
15.010
15.240
15.520
15.770
16.290
16.500
16.800
27.690
13.820
250
-1.150
-1.650
-1.780
-2.120
-2.100
-2.300
-2.740
-2.950
-2.990
-3.080
-3.410
-3.430
-3.430
-3.130
-310
Ind-
komst-
skat
Ændring i
Samlet forhold til
indkomst gældende
regler
Antal
Månedlig indtægt
1.000
før skat
2)
pers.
0 – 12.000 kr.
12 – 13.000 kr.
13 – 14.000 kr.
14 – 15.000 kr.
15 – 16.000 kr.
16 – 17.000 kr.
17 – 18.000 kr.
18 – 19.000 kr.
19 – 20.000 kr.
20 – 21.000 kr.
21 – 22.000 kr.
22 – 23.000 kr.
23 – 24.000 kr.
24 – 25.000 kr.
Over 25.000 kr.
I alt
357
8
7
7
7
6
5
5
4
5
3
3
3
2
25
447
Social
pension
Bolig-
ydelse
Anm.: Indkomstskatten er opjort inkl. ejendomsværdiskat, udligningsskat og grøn check.
1)
Indeholder udover kapitalindkomst også aktieindkomst og øvrig personlig indkomst fx ved selvstændig
virksomhed.
2)
Opgjort med udgangspunkt i indkomstgrundlaget for aftrapning af pensionstillægget, dvs. ekskl. social
pension, boligydelse, negativ nettokapital og aktieindkomst under 5.000 kr.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
For pensionister i aftrapningsintervallet reduceres den samlede indkomst i gen-
nemsnit som følge af omlægningen og reduktionen er stigende ved stigende ind-
komst. Samlet set indebærer omlægningen en reduktion i den samlede indkomst
for enlige pensionister på 310 kr. pr. måned, hvilket skal ses i lyset af, at modreg-
ningen reducerer ydelsen mere end satserne sættes op, idet der skal tages højde for
den negative arbejdsudbudsvirkning.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen