FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvor meget provenuet/besparelsen vil være, hvis alle former for formue tæller med i beregningen af folkepension, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

4. marts 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 5. febru-

ar 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Hvor meget vil provenuet/besparelsen være, hvis alle former for formue tæller

med i beregningen af folkepension efter samme regler som er gældende i forhold

til beregning af efterløn.

Svar

I beregning af efterlønnen modregnes 60 pct. af summen af 5 pct. af pensionsde-

potet og 80 pct. af pensionstilsagnet

. I beregning af efterlønnen indgår alene pen-

sionsformuen og ikke andre former for formue som fx boligformue, værdipapirer

eller anden form for likvid formue.

Det er derfor lagt til grund, at der med henvisningen til reglerne for efterløn i

spørgsmålet alene tænkes på beregningsreglen og ikke formueafgrænsningen.

Dvs., at der i opgørelsen af folkepensionen indgår et fradrag på 3 pct. af formuen,

svarende til 60 pct. af 5 pct. af formuen.

Det lægges videre til grund, at pensionsudbetalinger i indkomstgrundlaget for fol-

kepensionen fortsat indgår med de faktiske udbetalinger og ikke erstattes af be-

regningsformlen fra efterlønsreglerne, der hovedsagelig har til formål at estimere

en mulig pensionsudbetaling i de tilfælde, hvor udbetalingen udskydes. Hvis både

udbetalingerne og et formuefradrag fra pensionsformue indgår i modregningen

ville det være udtryk for dobbelt modregning.

Det svarer samlet set til, at folkepensionen beregnes som efter gældende regler,

dog med et yderligere fradrag på 3 pct. af summen af boligformue og likvid for-

mue, men altså ekskl. pensionsformue, som allerede indgår gennem de løbende

udbetalinger

. Formuen er opgjort netto, dvs. med fradrag for gæld, og for ikke-

enlige pensionister er nettoformuen fordelt ligeligt på de to personer.

Med udgangspunkt i de regler, der med Tilbagetrækningsreformen gælder fremadrettet, dvs. for personer født efter 1.

januar 1956.

Boligformuen er baseret på den offentlige vurdering og der indgår alene ejendomsaktiver og ikke fx værdi af andelsboli-

ger. Den likvide formue er ekskl. kontantbeholdning.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvor meget provenuet/besparelsen vil være, hvis alle former for formue tæller med i beregningen af folkepension, til finansministeren

Side 2 af 2

Indførelse af en sådan formuemodregning i folkepensionen vil indebære en reduk-

tion i de offentlige udgifter til sociale pensioner på knap 26,8 mia. kr. i 2016,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Virkning på offentlige finanser af formuemodregning i folkepensionen, 2016

Sparede

Samlet

Indkomstskat Umiddelbar

Virkning

Afledt ad-

offentlige

virkning efter

og boligydel- virkning på Tilbageløb efter tilbage- færdsvirk-

udgifter til

tilbageløb og

off. finanser

løb

ning

pension

adfærd

Mia. kr., 2016

26,8

-11,4

15,4

-3,8

11,6

-4,0

7,6

Anm.: Indkomstgrundlaget for aftrapning af pensionstillægget er tillagt et formuetillæg på 3 pct. af nettoformuen,

hvor der i formuen indregnes ejendomsaktiver opgjort ved ejendomsvurderingerne samt likvid formue

minus gæld. Kontantbeholdning og værdi af andelsbolig indgår ikke.

Der er beregningsteknisk antaget en afledt adfærdsvirkning svarende til et provenutab på 35 pct. af

virkningen efter tilbageløb. Det svarer til den adfærdsvirkning, der blev indregnet i forbindelse med udspillet

til skattereformen ”Danmark i Arbejde” fra maj 2012, hvor der indgik et forslag om at omlægge en del af

folkepensionens grundbeløb til pensionstillægget.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Den lavere sociale pension har umiddelbart afledte virkninger på indkomstskatter

og udgifter til boligydelse

. Den samlede umiddelbare virkning på de offentlige

finanser udgør således knap 15,4 mia. kr., svarende til ca. 11,6 mia. kr. efter tilba-

geløb i form af moms og afgifter.

En omlægning i retning af en mere formueafhængig folkepension vil samlet set

medføre en negativ virkning på opsparing og arbejdsudbud blandt personer i den

erhvervsaktive alder. Det skal ses i sammenhæng med, at øget opsparing, fx afledt

af øget arbejdsindsats, vil medføre en større reduktion af den fremtidige folkepen-

sion sammenlignet med gældende regler.

Det skønnes, at adfærdsvirkningerne af en formuemodregning i folkepensionen

vil svække de offentlige finanser med i størrelsesorden 4,0 mia. kr. Den skønnede

adfærdsvirkning er baseret på en beregningsteknisk antagelse om, at provenutabet

ved det lavere arbejdsudbud kan opgøres til 35 pct. af den opgjorte saldovirkning

efter tilbageløb

. Det indebærer, at forslaget efter adfærd og tilbageløb skønnes at

ville bidrage til en styrkelse af de offentlige finanser med 7,6 mia. kr. Den indreg-

nede adfærdsvirkning er forbundet med betydelig usikkerhed.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Den afledte virkning på udgifterne til boligydelse udgør i størrelsesorden 200 mio. kr. og er således relativt begrænset,

hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at en stor del af formuemodregningen kan henføres til boligejere.

Se anmærkning til tabel 1.