Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1606748_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 149 (Alm. del) af 5. febru-
ar 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvor meget vil provenuet/besparelsen for statskassen være, hvis folkepensionens
grundbeløb bliver indtægtsreguleret efter samme regler som pensionstillægget?
Svar
En indtægtsregulering af folkepensions grundbeløb efter samme regler som pen-
sionstillægget kan enten ske samtidigt med aftrapningen med pensionstillægget
eller i forlængelse heraf.
Umiddelbart ville det være mest oplagt at en aftrapning blev lagt i forlængelse af
aftrapningen af pensionstillægget, men med henvisning til formuleringen af fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 151 af 5. februar 2016 lægges det til grund, at ind-
komstaftrapningen af grundbeløbet sker samtidigt med aftrapningen af pensions-
tillægget. Det skal bemærkes, at en samtidig aftrapning af grundbeløb og pensions-
tillæg over samme indkomstinterval giver anledning til nogle meget høje sammen-
satte marginalprocenter for personer med supplerende indkomster i dette ind-
komstinterval. En sådan markant forøgelse af de sammensatte marginalprocenter
– over et indkomstinterval, hvor de i forvejen er relativt høje – kan få alvorlige
konsekvenser for opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne.
En samtidig aftrapning af grundbeløb og pensionstillæg vil indebære en reduktion
i de offentlige udgifter til sociale pensioner på omkring 15,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på offentlige finanser af en indkomstaftrapning af folkepensionens grundbeløb, 2016
Sparede
Samlet
Indkomstskat Umiddelbar
Virkning
Afledt ad-
offentlige
virkning efter
og boligydel- virkning på Tilbageløb efter tilbage- færdsvirk-
udgifter til
tilbageløb og
se
off. finanser
løb
ning
1)
pension
adfærd
Mia. kr., 2016
15,4
-6,5
8,9
-2,2
6,7
-2,4
4,4
Anm.: Grundbeløbet aftrappes samtidigt med aftrapningen af pensionstillægget.
1)
Der er beregningsteknisk antaget en afledt adfærdsvirkning svarende til et provenutab på 35 pct. af
virkningen efter tilbageløb. Det svarer til den adfærdsvirkning, der blev indregnet i forbindelse med udspillet
til skattereformen ”Danmark i Arbejde” fra maj 2012, hvor der indgik et forslag om at omlægge en del af
folkepensionens grundbeløb til pensionstillægget.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om, hvor meget provenuet/besparelsen for statskassen vil være, hvis folkepensionens grundbeløb bliver indtægtsreguleret, til finansministeren
1606748_0002.png
Side 2 af 2
Den lavere sociale pension har umiddelbart afledte virkninger på indkomstskatter
og udgifter til boligydelse
1
. Den samlede umiddelbare virkning på de offentlige
finanser udgør således knap 8,9 mia. kr., svarende til ca. 6,7 mia. kr. efter tilbage-
løb i form af moms og afgifter.
En omlægning i retning af en mere indkomstafhængig folkepension vil samlet set
medføre en negativ virkning på opsparing og arbejdsudbud blandt personer i den
erhvervsaktive alder. Det skal ses i sammenhæng med, at øget pensionsopsparing,
fx afledt af øget arbejdsindsats, vil medføre en større reduktion af den fremtidige
folkepension sammenlignet med gældende regler.
Det skønnes, at adfærdsvirkningerne af indkomstaftrapningen af grundbeløbet vil
svække de offentlige finanser med i størrelsesorden 2,4 mia. kr. Den skønnede
adfærdsvirkning er baseret på en beregningsteknisk antagelse om, at provenutabet
ved det lavere arbejdsudbud kan opgøres til 35 pct. af den opgjorte saldovirkning
efter tilbageløb
2
. Det indebærer, at forslaget efter adfærd og tilbageløb skønnes at
ville styrke de offentlige finanser med 4,4 mia. kr. Den indregnede adfærdsvirk-
ning er forbundet med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Den afledte virkning på udgifterne til boligydelse udgør i størrelsesorden 150 mio. kr. og er således relativt begrænset,
hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at den største del af besparelsen på folkepensionen kan henføres til pensionister med høje
supplerende indtægter, hvor en eventuel boligydelse normalt er fuldt aftrappet.
2
Se anmærkning til tabel 1.
1