Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1599165_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. januar 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 5. februar 2016 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
”Kan ministeren garantere, at salg af Dongs aktiviteter inden for olie- og gasled-
ninger, gasdistribution og olieterminal, som omtalt i Berlingske Business den 2.
februar 2016 til ca. 5 mia. kr. ikke vil medføre ekstra udgifter for kunderne og ikke
vil betyde en økonomisk gevinst for DONG?”
Svar
Der henvises til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 39 (Alm. del) af den
4. november 2015, hvoraf følgende fremgår:
”Som det fremgår af den politiske aftale af 18. september 2015 om børsnotering af DONG
Energy, skal Energinet.dk købe DONG Energys naturgasdistributionsnet, gasoptrømsrørled-
ningen og olierøret.
Det er forventningen, at prisen for disse aktiver vil blive fastsat på baggrund af forhandling mel-
lem DONG Energy og Energinet.dk.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har til Finansministeriet oplyst, at Energinet.dk efter
afslutningen af forhandlingerne vil få en uvildig tredjepart til at udarbejde en såkaldt fairness
opinion med henblik på påvisning af, at den påtænkte transaktion gennemføres på et rimeligt
prisniveau. Transaktionen skal endeligt godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren,
som ligeledes vil få udarbejdet en fairness opinion forud for sin godkendelse.”
Jeg kan således ikke forholde mig til en evt. salgspris, herunder oplysningerne fra
den omtalte artikel. Jeg kan dog oplyse, at transaktionen skal efterleve statsstøtte-
reglerne.
Fsva. priserne for kunderne, bemærkes det, at de i spørgsmålet omtalte infrastruk-
turaktiver er underlagt økonomisk regulering. Tariffer for benyttelse af gasop-
strømsrørledningsnettet fastsættes efter forhandlinger mellem parterne, men er
underlagt en rimelighedsvurdering fra Energitilsynets side. Tariffer for benyttelse
af olierørledningen fastsættes i medfør af olierørledningsloven. Drift af naturgas-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om salg af Dongs aktiviteter inden for olie- og gasledninger, gasdistribution og olieterminal, ikke vil medføre ekstra udgifter for kunderne, til finansministeren
Side 2 af 2
distributionsnettet er underlagt en indtægtsrammeregulering. Denne regulering
skal sikre hensynene til bl.a. naturgaskunderne, herunder hensyn til prissætning.
Det er hensigten, at aktiviteterne, også efter et salg til Energinet.dk, fortsat skal
være underlagt den regulering, der i dag gælder for drift af aktiviteterne i DONG
Energys regi. Der vil blive fremsat et lovforslag herom i den indeværende Folke-
tingssamling.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister