Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1606503_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
2. marts 2016
Finansministeren
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 145 (Alm. del) af 3.
februar 2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en del af jobeffekten i integrationspakken
(der i alt øger beskæftigelsen med 10-15.000) der kommer fra indslusningsløn i
Velfærdskommissionens anbefalinger fra 2005?
Svar
Der er i svaret taget udgangspunkt i publikationerne fra Velfærdskommissionen.
Velfærdskommissionen foreslog, at der skal skabes særlige oplæringsstillinger for
personer, der har så svage danskkundskaber, at de deltager i danskundervisning
eller har særlige behov for oplæring på arbejdspladsen. Lønnen skal svare til den
ansattes kvalifikationer og vil derfor normalt være under mindstelønnen.
Velfærdskommissionen forventede, at oplæringsstillinger med indslusningsløn
vil kunne bidrage til, at væsentligt flere indvandrere og efterkommere kommer i
beskæftigelse.
Velfærdskommissionen foreslog desuden, at hvis der – mod forventning – ikke
ansættes betydeligt flere indvandrere og efterkommere (i oplæringsstillingerne),
kan der indføres et jobtilskud til oplæringsstillingerne gennem en ordning, der
ligner Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Velfærdskommissionen har i analyserapporten
Fremtidens velfærd - vores valg, januar
2006
(s. 930 og frem) vurderet konsekvenserne af kommissionens samlede inte-
grationsforslag. Forslagene omfattede bl.a. ændrede kriterier for indvandring (bl.a.
indførelse af et pointsystem for fremtidige indvandrere og indførelse af en integra-
tionseksamen), introduktionen af en beskæftigelsesbonus til indvandrere, der
modtager starthjælp og indførelsen af oplæringsstillinger.
Kommissionen forventede, at forslagene dels vil indebære en beskeden stigning i
erhvervsfrekvensen for indvandrergrupperne (dvs. andelen i den erhvervsaktive
alder, som enten er i arbejde eller vil kunne arbejde) på 1 pct.point, og dels en
reduktion af merledigheden for indvandrergrupperne med knap 40 pct. over en
10-årig periode. Stigningen i erhvervsfrekvensen forventede kommissionen ho-
vedsageligt ville komme fra forslaget om integrationseksamen, mens integrations-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 145: MFU spm. om, hvor stor en del af jobeffekten i integrationspakken der kommer fra indslusningsløn i Velfærdskommissionens anbefalinger fra 2005, til finansministeren
Side 2 af 2
eksamen, bonusordning og oplæringsstillinger forventedes at reducere merledig-
heden.
Velfærdskommissionen vurderede samlet set, at beskæftigelseseffekten af kom-
missionens integrationsforslag vil kunne øge beskæftigelsen over en 10-årig perio-
de frem til 2020 med 13.000 personer målt ved det gennemsnitlige timetal. Frem
til 2040 vil forslagene øge beskæftigelsesfremgangen svarende til godt 15.000 per-
soner med et gennemsnitligt timetal.
Der er i Velfærdskommissionens publikationer ikke angivet et skøn for den isole-
rede beskæftigelseseffekt af oplæringsstillingerne.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen