FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. april 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29.

januar 2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model

forudsigelser har klaret sig historisk? Konkret bedes sammenlignet hvordan mo-

dellen forudsiger 3 år, 5 år og 10 år frem i tiden fra udgangspunktåret (med hen-

syn til BNP-vækst (reel og nominel), inflation, beskæftigelse, offentlig under-

skud/overskud, GINI-koefficient og CO2-udledning) med hvordan det reelle tal

blev på de sammen områder (forskellen bedes opgjort som absolutte tal og i pro-

centvis forskel). Som udgangspunkt bedes også indeholde modeldokumentation

samt redegørelse for brug af tilpasningsvariable. (Er den anmodning tidsmæssigt

ikke tilgængelig, bedes bruges seneste tilgængelige år).

Svar

Denne besvarelse omfatter også svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 144 (Alm. del)

af 29. januar 2016 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).

Det fælles svar skyldes, at

der ikke i praksis kan skelnes mellem ”Finansministeriets makroøkonomiske

model forudsigelser” og de makroøkonomiske forudsigelser, der ligger til grund

for de mellemfristede planer. De løbende mellemfristede fremskrivninger for

dansk økonomi foretages netop inden for rammerne af en makroøkonomisk

model og ud fra et sæt af regneprincipper, som løbende er dokumenteret og

offentliggjort

. I svaret er de mellemfristede fremskrivninger sammenlignet med

den efterfølgende historiske udvikling med de forbehold og begrænsninger, som

beskrives i det følgende.

De mellemfristede fremskrivninger fokuserer primært på de strukturelle størrelser

i dansk økonomi. Derimod er der i mindre grad mulighed for at forudsige kon-

junkturudviklingen over en længere tidshorisont. Det skyldes, at konjunkturerne

løbende påvirkes af forskellige stød til økonomien, fx vedrørende udlandsvækst,

oliepriser, renter og en lang række øvrige faktorer.

Det er bl.a. gjort i forbindelse med offentliggørelsen af fremskrivningerne, i tekniske baggrundsrapporter i forbindelse

med de økonomiske planer samt i notatet

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet,

2012.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 2 af 12

De strukturelle forhold kan også udvikle sig anderledes end forudsat, fx som følge

af ændret politik, ændringer i den private sektors produktivitetsudvikling, teknolo-

giske fremskridt i ind- og udland, globalisering, arbejdskraftvandringer mv.

I relation til de økonomiske planer har der erfaringsmæssigt været forskel mellem

den antagne økonomiske udvikling i planperioden og den efterfølgende historiske

udvikling. En stor del af disse afvigelser har været konjunkturbetingede. Det har

fx gjort sig gældende i årene op til finanskrisen, hvor en kraftig højkonjunktur

medførte en betydelig afvigelse fra den antagne udvikling. Tilsvarende har det

modsatte gjort sig gældende de seneste år, hvor konjunkturgenopretningen efter

finanskrisen har været mere langstrakt end oprindeligt antaget, blandt andet på

grund af den efterfølgende statsgældskrise i en række europæiske lande.

Det er imidlertid væsentligt at påpege, at konjunkturelt betingede afvigelser mel-

lem den antagne og den faktiske udvikling i planperioden kun har en beskeden

betydning for vurderingen af de langsigtede strukturelle størrelser i dansk økono-

mi, herunder de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, der er et vigtigt fokus

i de mellemfristede finanspolitiske planer.

De mellemfristede fremskrivninger foretages i forbindelse med de økonomiske

planer, der ved fremlæggelsen typisk har en planlægningshorisont på 8-10 år – fx

2010-, 2015- og 2020-planen. Herudover sker der løbende opdateringer af den

mellemfristede fremskrivning. Det sker aktuelt to gange om året, hvor der indar-

bejdes nye informationer om den faktiske økonomiske udvikling, om de underlig-

gende forudsætninger, fx ny befolkningsfremskrivning, og om evt. politikændrin-

ger. De opdaterede mellemfristede fremskrivninger offentliggøres i forbindelse

med Danmarks Konvergensprogram og i forbindelse med fremsættelsen af fi-

nanslovsforslaget og lovforslaget om udgiftslofter for det 4. budgetår,

jf. budgetlo-

ven.

De mellemfristede fremskrivninger sigter på at give et så retvisende billede af den

langsigtede udvikling i dansk økonomi som muligt under de givne forudsætninger

om den økonomiske politik mv. Der knytter sig naturligvis usikkerhed til udvik-

lingen i dansk økonomi på langt sigt, fx til befolkningsudviklingen og erhvervsdel-

tagelsen. Den usikkerhed afspejler sig også i de mellemfristede fremskrivninger for

dansk økonomi. I praksis håndteres usikkerheden ved, at der løbende foretages

opdateringer af fremskrivningen, som tager højde for nye oplysninger. Dermed

sikres grundlaget for, at den økonomiske politik løbende vil kunne tilpasses til den

nyeste situation, når den økonomiske udvikling afviger fra de forudsætninger, der

er opstillet i de økonomiske planer.

Den nuværende 2020-plan tager udgangspunkt i målet om langsigtet holdbarhed

på de offentlige finanser, hvilket er operationaliseret ved målet om strukturel ba-

lance i 2020. De løbende opdateringer af de mellemfristede fremskrivninger mu-

liggør en løbende justering af det finanspolitiske råderum frem mod 2020, der er

afstemt med målene om strukturel balance i 2020 og langsigtet økonomisk hold-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 3 af 12

barhed. Herudover skal den økonomiske politik tilrettelægges under hensyntagen

til underskudsgrænserne for den faktiske og strukturelle offentlige saldo, der føl-

ger af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og budgetloven.

Den makroøkonomiske model, der primært anvendes i Finansministeriet, er den

såkaldte ADAM-model. ADAM-modellen udarbejdes af Danmarks Statistik og er

en traditionel keynesiansk inspireret model. Finansministiet anvender bl.a. model-

len til kortsigtede konsekvensberegninger af den økonomiske politik. I forbindelse

med såvel konjunkturvurderinger som de mellemfristede fremskrivninger anven-

der Finansministeriet ADAM-modellen som en ramme, der sikrer makroøkono-

miske konsistens mellem fremskrivningens enkelte elementer.

Finansministeriets modelanvendelse er beskrevet yderligere i notatet

Regneprincipper

og modelanvendelse i Finansministeriet,

2012. ADAM-modellen er beskrevet i

ADAM –

en model af dansk økonomi,

Danmarks Statistik, 2012.

I det følgende er foretaget en sammenligning mellem de mellemfristede frem-

skrivninger, der udgjorde grundlaget for de seneste fire planer for dansk økonomi,

og den efterfølgende historiske udvikling. Konkret drejer det sig om de mellemfri-

stede fremskrivninger i forbindelse med:



2010-planen:

En holdbar fremtid – Danmark 2010

fra 2001

2015-planen:

Mod nye mål – Danmark 2015

fra 2007

2020-planen:

Reformpakke 2020 – kontant sikring af Danmarks velfærd

fra 2011

2020-planen:

Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

fra

2012.

De fire mellemfristede fremskrivninger sammenlignes med den efterfølgende hi-

storiske udvikling frem til 2015, dog kun frem til 2010 for 2010-planens vedkom-

mende. Det historiske sammenligningsgrundlag er datagrundlaget fra den seneste

mellemfristede fremskrivning

Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2019,

Finansministeriet, september 2015.

Det er muligt at foretage sammenligninger af BNP (nominelt og realt), inflation,

beskæftigelse og offentlig saldo. Det er derimod ikke muligt at foretage sammen-

ligninger af GINI-koefficient og CO2-udledning, da der ikke foretages fremskriv-

ninger af disse variable i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Det

bemærkes, at Energistyrelsen foretager en fremskrivning af Danmarks CO2-

udledning. Det er valgt at vise nominelt BNP i de fire planer særskilt, idet udvik-

lingen i variablen i nogen grad afspejler både forskellene i udviklingen i realt BNP

og i inflation,

jf. bilag 1.

De forskelle, der kan observeres i sammenligningerne, skyldes ikke blot, som på-

peget, at der som følge af konjunkturudsving kan være en forskel mellem den

antagne og den faktiske udvikling.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 4 af 12

Forskellene kan også afspejle, at de grundlæggende forudsætninger bag den mel-

lemfristede fremskrivning ændres – fx befolkningsfremskrivning.

Forskellene kan endvidere skyldes politikændringer. Fx betød omlægningen af

kapitalpensioner til alderspensioner en betydelig styrkelse af den offentlige saldo i

2013-15, idet omlægningen medførte en tidsmæssig fremrykning af provenu fra

pensionsbeskatning.

Forskellene skyldes endelig, at definitionerne af BNP, beskæftigelse og offentlig

sektor er ændret over tid i Danmarks Statistiks nationalregnskab mv.,

jf. bilag 2.

Det betyder, at det ikke er muligt at foretage en fuldt retvisende sammenligning af

de mellemfristede fremskrivninger og den efterfølgende historiske udvikling. De

historiske datarevisioner, afledt bl.a. af ændrede definitioner, er i flere tilfælde gan-

ske betydelige, også sammenlignet fx med afvigelserne mellem den fremskrevne

og realiserede udvikling i de forskellige planer.

Der spørges i forbindelse med sammenligningerne til forskellene opgjort i absolut-

te tal og pct. En sådan opgørelse er udeladt, idet forskellene, som der er redegjort

for ovenfor, skyldes en lang række forhold, der gør dem svært fortolkelige. Det er

desværre ikke teknisk muligt at dekomponere forskellene på de enkelte årsager.

Sammenligningerne ledsages i stedet af kommentarer, der påpeger væsentlige år-

sager til de viste forskelle.

1. 2010-planen

I forhold til det forudsatte forløb i 2010-planen fra 2001 viser sammenligningen af

BNP (i faste priser) et højere realiseret niveau frem til konjunkturtilbageslaget i

kølvandet på finanskrisen i 2008,

jf. figur 1.

Flere tekniske ændringer af BNP siden

2001 påvirker imidlertid sammenligningen. Det ses bl.a. i forskellene mellem de

historiske tal før 2001, der blev lagt til grund for 2010-planen – og de nuværende

historiske tal, der er påvirket af de løbende revisioner af opgørelsesmetoden for

BNP efter 2001,

jf. bilag 2.

I 2010-planen var der forudsat en gradvis stigning i beskæftigelsen frem til 2010,

jf. figur 2.

Den faktiske udvikling viser en lidt svagere beskæftigelsesudvikling fra

2002 til 2004, hvorefter beskæftigelsen under højkonjunkturen frem til finanskri-

sen stiger kraftigere, end det var lagt til grund i 2010-planen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 5 af 12

Figur 1

Realt BNP

Figur 2

Beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2010-planen var der opstillet et målinterval for overskuddet på den offentlige

saldo på 2-3 pct. af BNP årligt frem til 2010,

jf. figur 3.

En sammenligning med den

faktiske udvikling er imidlertid vanskelig på grund af efterfølgende tekniske æn-

dringer af definitionen af den offentlige sektor, der isoleret svækker den offentlige

saldo,

jf. bilag 2.

Det til trods var de faktiske overskud på den offentlige saldo langt

højere end det opstillede måltal i 2010-planen i årene op til finanskrisen. Det skyl-

des ikke blot den kraftige højkonjunktur, men også at fx skatteindtægterne fra

olie- og gasudvinding i Nordsøen blev langt større end forudsat.

I 2010-planen var der forudsat en inflation på lidt under 2 pct. årligt frem til 2010.

Den faktiske udvikling i inflationen i de enkelte år har varieret i forhold til det

forudsatte og i gennemsnit ligget lidt under det forudsatte,

jf. figur 4.

Figur 3

Offentlig saldo

Figur 4

Inflation

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 6 af 12

2. 2015-planen

I 2015-planen, der blev udarbejdet i 2007, blev det lagt til grund, at BNP gradvist

ville stige frem til 2015, og at beskæftigelsen ville være svagt faldende frem til

2015. Det sidste skyldtes, at den faktiske beskæftigelse i udgangspunktet (2007)

var højere end den strukturelle beskæftigelse, og at den demografiske udvikling

gradvist ville reducere arbejdsstyrken frem til 2015,

jf. figur 5 og 6.

Den faktiske udvikling i BNP har efterfølgende vist sig svagere end forudsat i

2015-planen, navnlig som følge af finanskrisen og den efterfølgende statsgældskri-

se i en række lande.

At den faktiske beskæftigelse de seneste år har været omtrent på niveau med, hvad

der blev lagt til grund i 2015-planen, skyldes flere modsatrettede forhold. Teknisk

er niveauet for beskæftigelsen blevet opjusteret,

jf. bilag 2.

Finanskrisen har der-

imod reduceret beskæftigelsen i forhold til det forudsatte, og endelig har reformer,

der er gennemført efter 2007, øget arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Sidste år

var beskæftigelsen lidt højere end forudsat i 2015-planen trods lavkonjunkturen

efter finanskrisen mv.

Figur 5

Realt BNP

Figur 6

Beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige saldo er efter 2007 svækket mere, end der var lagt til grund i 2015-

planen bl.a. på grund af finanskrisen, statsgældskrisen i flere lande samt lavere

Nordsøprovenuer,

jf. figur 7.

De seneste års udvikling i den offentlige saldo og inflationen kommenteres

nedenfor i relation til 2020-planerne,

jf. figur 8.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 7 af 12

Figur 7

Offentlig saldo

Figur 8

Inflation

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3. 2020-planen, 2011

I forhold til den første 2020-plan for dansk økonomi, der blev udarbejdet i 2011,

har den efterfølgende udvikling i BNP og beskæftigelse været lidt svagere frem til

2015,

jf. figur 9 og 10.

Det skyldes bl.a., at finanskrisen udviklede sig til en stats-

gældskrise i flere eurolande, hvilket medvirkede til, at tilpasningen i dansk økono-

mi efter krisen blev mere langvarig end forudsat i 2011. Herudover skal det be-

mærkes, at forskellene antageligt er lidt større end det fremgår af sammenlignin-

gen, idet såvel BNP som beskæftigelse er påvirket af hovedrevisionen af national-

regnskabet i 2014,

jf. bilag 2.

Figur 9

Realt BNP

Figur 10

Beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige saldo har, trods en svagere konjunkturudvikling, udviklet sig mere

gunstigt i årene 2012 til 2014, end det var lagt til grund i 2020-planen,

jf. figur 11.

En del af forklaringen skal findes i, at den svagere konjunkturudvikling har været

ledsaget af faldende renter og dermed et stigende provenu fra pensionsbeskatning.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 8 af 12

En anden del af forklaringen er, at der undervejs blev gennemført flere

politikændringer, fx betød omlægningen af kapitalpension til alderpension en

tidsmæssig fremrykning af et betydeligt skatteprovenu fra pensionsopsparing.

I 2020-planen var det lagt til grund, at inflationen ville være lidt under 2 pct. årligt

frem til 2015, svarende til ECB’s inflationsmålsætning. Den svage

konjunkturudvikling har bl.a. været ledsaget af faldende priser på råvarer,

herunder olie, der har bidraget til en meget lav inflation de seneste år,

jf. figur 12.

Figur 11

Offentlig saldo

Figur 12

Inflation

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4. 2020-planen, 2012

Det faktiske udvikling i BNP og beskæftigelse har nogenlunde været på niveau

med det, der blev lagt til grund i 2020-planen fra 2012,

jf. figur 13 og 14.

Det skal

dog erindres, at hovedrevision af nationalregnskabet i 2014 i et vist omfang påvir-

ker sammenligningen,

jf. bilag 2.

Figur 13

Realt BNP

Figur 14

Beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 9 af 12

I forhold den faktiske udvikling i såvel den offentlige saldo som inflationen gør

nogenlunde de sammen forhold sig gældende, som nævnt overfor i relation til

2020-planen fra 2011,

jf. figur 15 og 16.

Figur 15

Offentlig saldo

Figur 16

Inflation

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 10 af 12

Bilag 1 Nominelt BNP i de seneste fire planer for dansk økonomi

Forskellene mellem den forudsatte udvikling i nominelt BNP i de økonomiske

planer og den efterfølgende historiske udvikling afspejler både forskellene mellem

udvikling i realt BNP og inflationen målt ved BNP-deflatoren,

jf. figur 17-20.

For-

skellen mellem det forudsatte og det realiserede niveau er størst i 2015-planen.

Det skal ses i lyset af finanskrisen mv., som har reduceret realt BNP og BNP-

deflatoren, hvortil kommer en mærkbart lavere produktivitetsvækst i den private

sektor end forudsat i 2015-planen. Forudsætningerne om produktivitetsvæksten er

efterfølgende revideret ned i forbindelse med 2020-planerne.

Figur 17

Nominelt BNP, 2010-planen

Figur 18

Nominelt BNP, 2015-planen

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 19

Nominelt BNP, 2020-planen, 2011

Figur 20

Nomielt BNP, 2020-planen, 2012

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 11 af 12

Bilag 2 Tekniske forhold, der svækker sammenligningerne

Der er en række forhold af mere teknisk karakter, som gør det vanskeligt at fore-

tage en retvisende sammenligning af forløbene i de mellemfristede planer med den

faktiske efterfølgende udvikling i fx BNP, beskæftigelse og offentlig saldo.

Et af disse forhold er den såkaldte hovedrevision af nationalregnskabet

(ESA2010), som Danmarks Statistik offentliggjorde i september 2014. Hovedrevi-

sionen indebar blandt andet et højere niveau for BNP, hvilket blandt var en kon-

sekvens af, at udgifter til forskning og udvikling (både i den private og offentlige

sektor) ifølge det hovedreviderede nationalregnskab skulle henregnes til investe-

ringerne og dermed indgå direkte i opgørelsen af BNP. Hovedrevisionen indebar

herudover blandt andet også en ændret afgrænsning af sektoren ”offentlig forvalt-

ning og service”, som er den sektor, det offentlige underskud/overskud opgøres

for. Eksempelvis er Danmarks Radio fra og med 2007 inkluderet i ”offentlig for-

valtning og service”, hvilket ikke var tilfældet før hovedrevisionen. Herudover

indebar hovedrevisionen også en ændret opgørelse af realvæksten i det offentlige

forbrug fra den tidligere såkaldte ”input-metode” til den nuværende ”output-

metode”.

Denne ændring har også betydning for opgørelsen af realvæksten i

BNP, idet det offentlige forbrug indgår direkte i opgørelsen af BNP.

Det kan også bemærkes, at det nye nationalregnskab indebar et lavere niveau for

den samlede beskæftigelse. Årsagerne hertil er beskrevet mere indgående i Appen-

diks 5A i

Økonomisk Redegørelse, december 2014,

idet appendikset også indeholder

mere detaljerede beskrivelser af en række andre ændringer af nationalregnskabet

afledt af hovedrevisionen.

Det henvises i øvrigt til Danmarks Statistiks publikati-

Nationalregnskab og offentlige finanser ESA 2010 – Hovedrevision 2014

for en mere

detaljeret gennemgang af hovedrevisionen af nationalregnskabet.

Det er ikke muligt på en dækkende måde at omforme/omregne forløbene for fx

BNP, beskæftigelse og offentlig saldo ifølge de oprindelige udgaver af de mellem-

fristede fremskrivninger til forløb baseret på opgørelsesprincipperne i ESA2010.

Sådanne større revisioner af nationalregnskabet – som er rygraden i de mellemfri-

stede fremskrivninger og planer – gennemføres i øvrigt med visse mellemrum.

Der blev således også i 2005 gennemført en ret omfattende såkaldt metode- og

datarevision af nationalregnskabet. Denne revision indebar et højere niveau for

BNP, mens en anden ændring med stor betydning for den offentlige saldo var, at

ATP blev flyttet fra ”offentlig forvaltning og service” til den private finansielle

sektor. Sidstnævnte forhold indebar blandt andet en teknisk betinget reduktion af

den offentlige saldo på rundt regnet 1 pct. af BNP, idet ATP på daværende tids-

punkt oppebar overskud af denne størrelsesorden, jf. nærmere beskrivelse heraf i

Ud fra input-metoden er realvæksten i det offentlige forbrug et udtryk for væksten i de ressourcer, som tilføres den

offentlige sektor. Ud fra output-metoden bliver realvæksten i det offentlige forbrug et udtryk for den mængde serviceydel-

ser, der bliver produceret i den offentlige sektor, som dog er behæftet med stor usikkerhed.

Virkningen af hovedrevisionen er også beskrevet i en række notater, som kan findes på

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/09/nyt-hovedrevideret-nationalregnskab-offentliggjort.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om at redegøre for, hvordan Finansministeriets makroøkonomiske model forudsigelser har klaret sig historisk, til finansministeren

Side 12 af 12

kapitel 5 i både

Økonomisk Redegørelse, maj 2005

Økonomisk Redegørelse, august

2005.

Det var i øvrigt også i forbindelse med den omfattende metode- og datare-

vision af nationalregnskabet i sommeren 2005, at Danmarks Statistik begyndte at

bruge såkaldte kædeindeks i forbindelse med beregningerne af de officielle reale

vækstrater i BNP, privat forbrug osv. Tidligere var de officielle reale vækstrater

blevet opgjort ud fra priserne i et bestemt udgangsår – også kaldet basisåret. Med

indførelsen af kædeindeks – som også er den opgørelsesmetode der anvendes for

nuværende – bliver prisvægtene udskiftet løbende.

Metode- og datarevisionen i sommeren 2005 gør det særskilt vanskeligt på en me-

ningsfuld og revisende måde at sammenligne forløbene i den oprindelige 2010-

plan med den faktisk stedfundne udvikling baseret på de nuværende nationalregn-

skabstal.

I den oprindelige 2010-plan blev der opstillet et mål om (strukturelle) offentlige overskud på 2-3 pct. af BNP frem til

2010,

jf. En holdbar fremtid – Danmark 2010, januar 2001.

Den ændrede nationalregnskabsmæssige placering af ATP indebar

en teknisk betinget reduktion af målintervallet for de offentlige finanser på 1 pct. af BNP. Den oprindelige 2010-

fremskrivning indeholdt desuden indtægter fra den såkaldte Særlige Pensionsopsparing (SP), der efterfølgende blev omlagt

(og dernæst suspenderet og til sidst afskaffet), så indbetalingerne ikke længere blev betragtet som offentlige indtægter. Det

førte til en yderligere teknisk reduktion af den offentlige saldo og målintervallet med �½ pct. af BNP. Samlet set indebar de

nævnte tekniske forhold, at 2010-planens målinterval for de offentlige underskud blev justeret til �½-1�½ pct.af BNP frem

mod 2010, jf. i øvrigt beskrivelsen i kapitel 2 i den oprindelige 2015-plan

Mod nye mål – Danmark 2015, august 2007,

hvor der

blev foretaget et status for, hvordan det rent faktisk var gået med de overordnede mål og rammer i 2010-planen.