FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/1 2016 om de stigende udgifter i kommunerne til integration af asylansøgere, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Tale – Samråd i FIU

27. januar 2016

Spørgsmål:

Samrådsspørgsmål J

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil håndtere de sti-

gende udgifter i kommunerne vedrørende integration af asylansøgere?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

Tid:

Onsdag den 27. januar kl.13.45-14.45

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/1 2016 om de stigende udgifter i kommunerne til integration af asylansøgere, til finansministeren

Side 2 af 11

---Det talte ord gælder---



Vi står som samfund over for en stor udfordring med at modtage

og integrere ekstraordinært mange flygtninge. Det gælder hele vo-

res samfund og selvfølgelig i høj grad den offentlige sektor – både

kommunerne og staten.



Vi har i 2015 oplevet en historisk stor tilstrømning af flygtninge og

migranter til Europa, og presset på de ydre grænser er fortsat mar-

kant.



Alene i november 2015 modtog Danmark mere end 5.000 asylan-

søgere. Siden november er antallet af asylansøgere faldet og i de-

cember modtog vi ca. 2.700 asylansøgere. Samlet registrerede

Danmark mere end 21.000 asylansøgere i 2015.



De mange ekstra asylansøgere har også medført en stor stigning i

de samlede offentlige direkte udgifter til asyl og integration. I 2013

brugte stat og kommuner til sammen knap 4 mia. kr. på at modtage

asylansøgere og integrere flygtninge. I år forventer vi at bruge næ-

sten 11 mia. kr.



De foreløbige tal for 2016 tyder på, at antallet af asylansøgere til

Danmark fortsat er faldende, men stadig befinder sig på et ekstra-

ordinært højt niveau.



I 2016 forventer Udlændingestyrelsen, at 17.000 flygtninge skal bo-

ligplaceres rundt om i kommunerne. Hertil kommer et stort antal

familiesammenførte, som også skal integreres.



Regeringen anerkender, at antallet af flygtninge er en stor udfor-

dring for mange kommuner.



Og lad mig understrege, at regeringen gør meget for, at vi kan følge

med i forhold til den tilstrømning af flygtninge, som vi ser i disse

år. Det gælder både i forhold til, hvor mange, der kommer hertil,

og indsatsen med at integrere dem, der er kommet til landet.



For det første forsøger vi at begrænse tilstrømningen her til landet

ved at gøre det markant mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Derfor har regeringen fået indført en ny og lavere integrationsydel-

Side 3 af 11

se, ligesom vi har et lovforslag, der forringer vilkårene for asylan-

søgere og flygtninge i Danmark.



For det andet vil vi lette kommunernes opgaver med at modtage og

integrere flygtninge. Derfor har regeringen inviteret kommunerne

til en dialog om, hvordan vi kan gøre integrationsindsatsen bedre

og billigere.



En forudsætning for, at vi som samfund kan håndtere asyludfor-

dringen er, at vi begrænser tilstrømningen til landet. Regeringen er

af den opfattelse, at vilkårene på asyl- og udlændingeområdet bety-

der noget for, hvor attraktivt det er at søge til Danmark.



Et af de første lovforslag, regeringen fremsatte efter sin tiltrædelse,

var derfor en ny integrationsydelse på et lavere niveau, der dels gør

det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, og dels styrker incita-

ment til at komme ud på arbejdsmarkedet.



Det betyder konkret, at enlige nytilkomne udlændinge uden børn

nu modtager godt 6.000 kroner før skat i integrationsydelse om

måneden, mens de under den tidligere regering modtog næsten

11.000 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.



Det er et incitament, som i regeringens optik vil gøre en forskel –

både i forhold til at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Dan-

mark og til at få asylmodtagerne hurtigere ud på arbejdsmarkedet.



I efteråret indgik vi desuden en bred politisk aftale – der allerede er

blevet til lov – om at give myndighederne en række nye redskaber

til at håndtere strømmen af flygtninge og migranter effektivt.



I december 2015 fik vi vedtaget en lov, der giver os mulighed for

efter behov at iværksætte et transportøransvar ved rejser til Dan-

mark fra et andet Schengenland. Det har ikke været nødvendigt at

benytte loven endnu.



Jeg er glad for den opbakning, der har været til at gennemføre lov-

forslagene. Det er jeg, fordi det er helt nødvendigt at dæmme op

for tilstrømningen af flygtninge og migranter. Det er en stor udfor-

dring for Danmark, som regeringen tager meget alvorligt.

Side 4 af 11



Senest har regeringen med fremsættelsen af et lovforslag nr. 87 i

december 2015 – og som blev vedtaget i går – taget initiativ til

yderligere stramninger, der alle sigter mod at gøre det markant

mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.



Med lovforslaget udskyder vi adgangen til familiesammenføring til

udlændinge med midlertidig beskyttelse, således at den gældende

periode på 1 år forlænges til 3 år.



Vi nedsætter gebyrerne på familiesammenføringsområdet, ligesom

det bliver sværere at få permanent opholdstilladelse.



Vi nedsætter også ydelserne til asylansøgere og afskaffer adgangen

til at blive indkvarteret i særlige boliger uden for asylcentrene.



Desuden skal flygtninge, der rejser på ferie i deres hjemland, i høje-

re grad have inddraget deres opholdstilladelse.



Og endelig ændrer vi kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge,

således at der igen skal lægges vægt på den pågældendes mulighed

for at blive integreret i Danmark.



Med andre ord har vi taget mange initiativer til at nedbringe antallet

af asylansøgere og dermed antallet af flygtninge, der overgår til

kommunerne.



Det ændrer dog ikke på, at kommunerne skal modtage flere flygt-

ninge og familiesammenførte end i mange år. En udfordring, som

hverken regeringen, kommunerne eller andre kan løse på egen

hånd. Løsningerne skal findes i fællesskab, og derfor er regeringens

første prioritet i dette forår forhandlingerne med KL og treparts-

forhandlingerne.



Og lad mig igen understrege, at vi står i en situation, der er for al-

vorlig til at bruge tiden på beskyldninger på tværs af partier, organi-

sationer mv. Kun gennem en konstruktiv dialog kan vi finde fælles

løsninger på denne udfordring.

Side 5 af 11



Regeringen har derfor inviteret kommunerne til en dialog om,

hvordan vi kan gøre integrationsindsatsen bedre og billigere gen-

nem konkrete og betydelige lempelser af kommunernes integrati-

onsopgaver. Det vil bl.a. ske med afsæt i kommunernes egne for-

slag



Og lad mig understrege, at regeringen synes, det er positivt, at KL

har samlet en række forslag til lempelser af kommunernes integra-

tionsforpligtigelser. Dem lytter vi gerne til og drøfter med KL, når

vi mødes.



Pointen med drøftelserne er netop at lytte til kommunerne og finde

gode løsninger i fællesskab fremfor at arbejde i hurtige løsninger,

som lyder godt, men ikke nødvendigvis er det, som kommunerne

efterspørger.



Udover drøftelserne med KL, så har regeringen inviteret til tre-

partsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter, hvor KL også delta-

ger i kraft at være arbejdsgiver.



Trepartsdrøftelser vil særligt have fokus på, hvordan vi håndterer

den fælles udfordring, at for få flygtninge kommer i arbejde. Derfor

ønsker regeringen en drøftelse med arbejdsmarkedets parter af,

hvordan vi sikrer flygtninge kommer hurtigst muligt i beskæftigelse

og bidrager til samfundet



Præmissen for dette samrådsspørgsmål er, at udgifter til integration

af asylansøgere er steget.



Ja, udgifterne må forventes at være stigende i takt med, at antallet

af asylansøgere øges, hvorfor regeringen, som nævnt, har taget en

række tiltag til i første omgang at begrænse antallet, således vi kan

bremse en bekymrende udvikling.



For en god ordens skyld, vil jeg starte med at klargøre, hvad vi taler

om, når der spørges til kommunernes udgifter til integration af

asylansøgere.



De flygtninge, som overgår til kommunerne nu, er ikke dem, der

kom over grænsen i går. Staten betaler fuldt ud udgifterne til asyl-

Side 6 af 11

ansøgere i asylfasen, og dermed presser det ikke den kommunale

økonomi.



Kommunerne har derved først udgifter, når asylansøgeren har fået

ophold. Inden da har staten bl.a. afholdt udgifter til indkvartering i

asylcentre, økonomiske ydelser, sagsbehandling i udlændingemyn-

dighederne, håndtering af afviste asylansøgere, osv.



Når en asylansøger får ophold og overgår til kommunen, har

kommunen for det første nogle direkte udgifter til integrations-

ydelse, danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud mv.



Disse udgifter er dækket under ét for kommunerne ved statslig re-

fusion, ved bloktilskud mv.



Der kan imidlertid for den enkelte kommune være forskel mellem

kommunens andel af bloktilskud mv. og kommunens udgifter, der

bl.a. afhænger af den enkelte kommunes beskæftigelsesgrad, be-

folkningssammensætning mv. De såkaldte byrdeforskydninger.



Disse forskydninger tilstræbes i nogen grad udjævnet gennem ud-

ligningssystemet, men der vil stadig være forskelle, som eksempel-

vis afspejler, at nogle kommuner har en mere effektiv beskæftigel-

sesindsats end andre.



Som en del af finansieringen indgår ud over bloktilskud bl.a. et re-

sultattilskud, som kommunerne opnår, når en flygtning eller fami-

liesammenført kommer i arbejde, i uddannelse eller består en af-

sluttende prøve i dansk.



Kommunerne har herudover udgifter til flygtninge og familiesam-

menførte udlændinge, der afholdes inden for det kommunale ud-

giftsloft. Nogle af disse udgifter er omfattet af statslig refusion..



Det gælder blandt andet grundtilskud til kommunerne til dækning

af sociale udgifter og generelle udgifter til integration. Kommunen

kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år for hver flygtning og

familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram – det

gælder uanset om personen kommer i beskæftigelse i perioden eller

ej. For uledsagede mindreårige gælder et særligt højt tilskud.

Side 7 af 11



Derudover har kommunerne nogle serviceudgifter, der ikke er om-

fattet af refusion. Men som er finansieret via skatteindkrævning og

bloktilskud på linje med kommunernes almindelige serviceudgifter.



Det er udgifter til midlertidig boligplacering, modtageklasser, hel-

bredsvurderinger, dagtilbud, kommunal tandpleje mv. Disse udgif-

ter vil i 2016 skulle afholdes inden for den serviceramme, som re-

geringen har aftalt med KL i økonomiaftalen for 2016 og som ud-

gør knap 240 mia. kr.



Derudover er det væsentligt at fremhæve, at servicerammen ikke er

baseret på konkrete forudsætninger og skøn for udgifterne til hvert

udgiftsområde under rammen. Derfor er det heller ikke forudsat, at

servicerammen ændres ved udsving i udviklingen på enkelte ud-

giftsområder.



Lad os så konkret se på, hvad grundlaget er for økonomiaftalerne i

2015 og 2016.



Kommuneaftalen for 2015 – indgået i 2014 – byggede på et skøn

for, at kommunerne skulle modtage ca. 4.000 flygtninge. Det blev i

efteråret 2014 dog klart, at tilstrømningen var højere end forventet,

og det endeligt udmeldte landstal fra Udlændingestyrelsen for 2015

endte på 12.000 flygtninge.



Derfor indgik den tidligere regering også en aftale i januar 2015 om

ekstraordinære tilskud på 325 mio. kr. til kommunerne samt en af-

tale om en række regellempelser.



Det ekstraordinære integrationstilskud blev givet i form af 200 mio.

kr. til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge samt et

investeringstilskud på 125 mio. kr. til at understøtte en hurtig udvi-

delse af boligkapaciteten.



Derudover kiggede vi efter vanlig praksis på kommunernes udgif-

ter til overførsler i sommer i forbindelse med indgåelsen af øko-

nomiaftalen for 2016. Overførsler relateret til integration i 2015 var

gået op, mens øvrige overførsler generelt set var gået ned i forhold

til det forudsatte for 2015.

Side 8 af 11



Så da vi kiggede på økonomien for 2015 i sommer, gav det samlet

set ikke anledning til ændringer.



Indtil september/oktober i 2015 modtog vi færre asylansøgere end

samme tidspunkt i 2014. Men der var dog en forventning om, at

der samlet set i 2015 ville komme et højt antal asylansøgere på om-

kring 21.000.



Og det skete også. Sidst på året i 2015, kom der et meget højt antal

asylansøgere. Året endte således med, at der kom omtrent det antal

asylansøgere, der var forventet i 2015 – omkring 21.000.



De asylansøgere, der er kommet til landet i efteråret 2015, er gene-

relt set ikke overgået til kommunerne endnu som flygtninge med

ophold – og det forventes de også først at gøre omkring medio

2016.



Og indtil de gør det, er det altså staten, der bærer den fulde udgift,

idet staten har ansvaret for asylansøgerene i den første fase – både

juridisk og økonomisk. Først når asylansøgerne får meddelt op-

hold, har kommunerne ansvaret.



Denne ”forsinkelse” er også værd at huske, når vi taler om kom-

munernes økonomi for 2016. De flygtninge, som kommunerne får

ind nu, er ikke dem, der kom over grænsen i går.



Økonomiaftalen for 2016 blev indgået på den præmis, at der også i

2016 ville komme ekstraordinært mange flygtninge. Den bereg-

ningstekniske forudsætning for overførselsudgifterne var ca. 17.000

flygtninge.



De 17.000 flygtninge svarer til forudsætningerne for finanslov-

forslaget og finansloven for 2016. Det svarer også til det seneste

landstal for 2016, som Udlændingestyrelsen udmeldte i december

2015. De 17.000 må derfor fortsat betragtes som et retvisende

skøn.



Så samlet set er der ikke nogen ændringer i forudsætninger for de

indgåede økonomiaftaler.

Side 9 af 11



Udover det ekstraordinære tilskud blev regeringen og KL i sep-

tember enige om, at vi ville gennemføre et eftersyn af økonomien

på integrationsområdet – et finansieringseftersyn.



Det skal bl.a. ses i lyset af, at finansieringen på integrationsområdet

med tilskud, udlændingeudligning, refusion mv. er kompleks.



Konkret blev det derfor aftalt, at der ses på den måde, hvorved

kommunernes integrationsudgifter er finansieret – herunder finan-

sieringen gennem de nuværende resultattilskud og grundtilskud,

hvilket også fremgår af aftaleteksten.



Arbejdet er i fuld gang og med aktiv deltagelse af KL i samarbejde

med øvrige ministerier, og arbejdet forventes afsluttet i de kom-

mende uger og vil indgå i drøftelserne med KL.



Jeg vil imidlertid godt understrege, at det ikke er aftalt, at den

kommunale serviceramme for 2016 skal genforhandles. Servicer-

ammen for 2016 ligger efter vanlig praksis fast med den aftale, der

blev indgået i sommer mellem regeringen og KL.



I en stram offentlig økonomi, der blandt andet udfordres af fal-

dende olieindtægter, er der ikke rum til, at regeringen uddeler

”penge uden for nummer”. Derfor er vi alle sammen – på tværs af

sektorer – nødt til at prioritere og effektivisere inden for rammer-

ne.



Og rammerne for den offentlige økonomi ligger fast med finanslo-

ven for 2016 og med de aftaler, der er indgået med kommunerne

og regionerne.



Det er således op til kommunerne at få enderne til at mødes i 2016,

ligesom det er op til staten at holde statens budget inden for året,

og det er op til regionerne at holde deres budget inden for året –

selvom nogle udgifter går op og andre går ned.



Hvis politiet eksempelvis prioriterer at flytte ressourcer til grænsen,

hvilket medfører øgede udgifter i 2016, så må staten jo håndtere

det inden for statens budget. Det samme gælder for kommunerne

inden for den aftalte serviceramme på knap 240 mia. kr.

Side 10 af 11



Regeringen anerkender, at det vil stille krav til både prioritering og

effektivisering i kommunerne.



Derfor har vi også gjort det klart, at vi ønsker en dialog med kom-

munerne om, hvordan vi kan gøre integrationsindsatsen bedre og

billigere gennem konkrete og betydelige lempelser af kommunernes

integrationsopgaver bl.a. med afsæt i kommunernes egne forslag



Vi ønsker en dialog med kommunerne om, hvorvidt vi kan lempe

kravene til helbredsvurderinger, modtageklasser, boligplacering

osv., så det bliver nemmere for kommunerne at modtage flygtnin-

ge. Det er vigtigt, at vi ikke stiller urealistiske krav til kommunerne i

en ekstraordinær situation, som den vi står i.



Og hvad der så eventuelt måtte restere af ønsker til drøftelser af de

økonomiske rammer for kommunerne må vente til sidst på foråret.

Når vi i maj måned – efter vanlig praksis – forhandler kommuner-

nes samlede økonomi for 2017.



Som jeg sagde i starten af min tale, så står vi som samfund over for

en stor udfordring med at modtage og integrere ekstraordinært

mange flygtninge. Det gælder hele vores samfund – både kommu-

nerne og staten.



Og regeringen anerkender, at antallet af flygtninge, der skal modta-

ges og integreres, er en stor udfordring for mange kommuner. En

udfordring, der presser vores økonomi.



Derfor har regeringen også gennemført en lang række initiativer for

at nedbringe antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark.



Ligeledes har regeringen inviteret kommunerne til en dialog om,

hvordan vi kan gøre integrationsindsatsen

bedre og billigere

gennem

konkrete og betydelige lempelser

af kommunernes integrationsopgaver.

Og hvordan vi kan sikre en integrationsindsats, der fører til

beskæf-

tigelse.

Side 11 af 11



Så lad mig afslutte med at sige, at vi tager kommunernes bekymrin-

ger om økonomien alvorligt. Vi tager dem meget alvorligt. Det gør

vi ved at lægge ryg til en stram asylpolitik.



Og vi tager det meget alvorligt, at det her presser vores samfund og

vores økonomi på sigt.



Det er præcis derfor, at vi af egen drift har inviteret KL til drøftel-

ser for at diskutere, hvad er det for nogle værktøjer, kommunerne

har brug for til at løse den opgave.



For svaret kan jo ikke altid være ”send flere penge".



Tak for ordet.