Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1600522_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. februar 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 132 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 18. januar 2016 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om kommunernes budget under ét i 2016 vil blive korrige-
ret for regeringens ændrede prognose for antallet af asylansøgere til 25.000 i år,
når det i henhold til budget- og sanktionslovgivningen skal opgøres, om kommu-
nerne overholder det aftalte udgiftsloft for 2016?
Der henvises til, at ”kommunernes budgetterede serviceudgifter korrigeres for
ændrede forudsætninger fra budget til regnskab”, jf. lov om kommunal udligning
og generelle tilskud.
Svar
Kommunernes budgetterede serviceudgifter udgør 237,2 mia. kr. i 2016 og ligger
dermed inden for servicerammen, som er aftalt mellem regeringen og KL, og som
udgør det kommunale udgiftsloft for 2016.
I henhold til § 14 a lov om kommunal udligning og generelle tilskud nedsætter
social- og indenrigsministeren statens tilskud til kommunerne for tilskudsåret, hvis
kommunernes regnskaber for året før tilskudsåret under ét udviser et højere ni-
veau end det budgetterede niveau.
Det budgetterede niveau korrigeres i henhold til § 14 a, stk. 2 for ændrede forud-
sætninger fra budget til regnskab.
Af bemærkningerne til lovforslaget om kommunal udligning og generelle tilskud,
fremgår det, at ”Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at der ved den
endelige opgørelse af de kommunale regnskaber skal foretages de nødvendige
korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Det indebærer, at der skal
korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter
kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner
for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor.”
Det følger heraf, at budgettet korrigeres for ændringer i regler og opgaver, som
kommunerne pålægges ved lov, bekendtgørelser mv. (det udvidede totalbalance-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om kommunernes budget vil blive korrigeret for regeringens ændrede prognose for antallet af asylansøgere, til finansministeren
Side 2 af 2
princip) samt ændrede pris- og lønforudsætninger. § 14 a, stk. 2 omfatter således
ikke, at kommunernes budgetterede serviceudgifter korrigeres for andre ændringer
i løbet af budgetåret, som eksempelvis antal borgere i forskellige målgrupper mv.,
ved opgørelsen af, hvorvidt kommunernes regnskaber under ét overholder det
budgetterede niveau. Det gælder også en eventuel ændret prognose for antallet af
nytilkomne flygtninge.
Det bemærkes hertil, at kommunernes direkte udgifter til flygtninge, herunder
udgifter til integrationsydelse, danskundervisning mv., under ét er fuldt ud finan-
sieret via statsrefusion, bloktilskud (budgetgaranti) mv.
Det bemærkes i øvrigt, at kommunerne forventes at skulle modtage 17.000 nytil-
komne flygtninge i 2016, hvilket er på niveau med den beregningstekniske forud-
sætning for overførselsudgifterne vedrørende flygtninge i økonomiaftalen for
2016.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister