Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2016-599
Den 12. februar 2016
Folketingets Finansudvalg har i brev af 15. januar 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 127 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet på vegne af
udvalget af formand Ole Birk Olesen (I).
Spørgsmål nr. 127 (alm. del)
Det fremgår af ministerens orientering om tilbagebetaling af uretmæssigt
opkrævede sanktioner, jf. FIU alm del-bilag 40, at der ikke har været
bevillingsmæssig hjemmel til at tilbagebetale sanktioner, som har været omfattet
af forældelse. Det er tilbagebetalt i alt 13,7 mio. kr. omfattende ca. 2.000 sager,
hvoraf der i ca. 1.397 sager kunne være gjort forældelse gældende. Vil ministeren
oplyse, hvor stort det beløb er, som der ikke har været bevillingsmæssig hjemmel
til at udbetale.
Svar
Det vil kræve en manuel behandling af hver enkelt af de 2.000 sager, hvis det skal
opgøres, hvilke sager der er omfattet af forældelse, og præcist hvor stort et beløb,
der er tilbagebetalt i de enkelte sager. Det har ikke været muligt til besvarelsen af
dette spørgsmål. NaturErhvervstyrelsen har lavet et estimat der viser, at for de ca.
1.397 sager, der kunne være omfattet af forældelse, vil der være tale om et samlet
beløb på ca. 11 mio. kr.
Eva Kjer Hansen
/
Palle Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk