FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om, hvordan en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 5 procent vil påvirke arbejdsudbud, produktion, indkomst, beskæftigelse og skatteprovenu, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 8. februar 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af 6. januar

2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvordan en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 5

procent vil påvirke:

– Arbejdsudbud

– Produktion

– Indkomst

– Beskæftigelse

– Skatteprovenu?

I sit svar bedes ministeren endvidere oplyse provenuvirkningen fordelt på ind-

komstdeciler efter markedsindkomst og disponibel indkomst.

Svar

De ønskede beregninger af virkningerne af en forhøjelse af beskæftigelsesfradra-

get forudsætter, at der gøres antagelser om, hvordan forhøjelsen påvirker den

maksimale værdi af fradraget og dermed den indkomst hvorved det maksimale

fradrag opnås.

Det er i beregningen lagt til grund, at den maksimale værdi af beskæftigelsesfra-

draget øges parallelt med forhøjelsen af fradragsprocenten (således at det maksi-

male fradrag fortsat opnås ved en arbejdsindkomst på 336.150 kr.).

Besvarelsen tager med andre ord udgangspunkt i en forhøjelse af beskæftigelses-

fradraget på 5 pct.-point. dvs. en forhøjelse af fradraget fra 10,65 pct. til 15,65 pct.

og en parallel forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag til 52.500 kr. (op-

gjort i forhold til 2023-regler i 2016-niveau). Denne ændring giver anledning til et

umiddelbart mindreprovenu på knap 9,7 mia. kr. og skønnes at øge arbejdsud-

buddet svarende til i alt godt 3.300 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

Knap en tredjedel af denne stigning i arbejdsudbuddet kan tilskrives en positiv

timeeffekt,

der omregnet svarer til ca. 900 fuldtidspersoner, og som skyldes, at

marginalskatten sænkes for de personer som ikke optjener det fulde beskæftigel-

sesfradrag efter forhøjelsen. De resterende godt 2/3 af arbejdsudbudseffekten

I 2016-niveau og med 2023-regler udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. af arbejdsindkomsten, dog maksimalt 35.800

kr., og det maksimale fradrag på 35.800 kr. opnås ved en arbejdsindkomst på 336.150 kr..

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om, hvordan en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 5 procent vil påvirke arbejdsudbud, produktion, indkomst, beskæftigelse og skatteprovenu, til finansministeren

Side 2 af 3

svarende til 2.400 personer kan tilskrives deltagelseseffekten, der kan henføres til

en forøgelse af beskæftigelsesfradraget øger gevinsten ved et være i arbejde sam-

menlignet med at være på offentlig forsørgelse.

Da den strukturelle beskæftigelsen er bestemt af de underliggende strukturer og

rammer i økonomien, svarer den strukturelle beskæftigelsesvirkning til den for-

ventede stigning i arbejdsudbuddet,

jf. Finansredegørelse 2014.

Det øgede arbejdsudbud vurderes at indebære en stigning i lønindkomsten på ca.

1,1 mia. kr., hvilket forbedrer den offentlige saldo med godt 0,6 mia. kr. via øgede

skatteindtægter, der sammen med faldende overførsler og tilbageløb fører til et

skønnet samlet mindreprovenu, efter tilbageløb og adfærd på 6,7 mia. kr.

Tabel 1

Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud, indkomst og BNP ved en forhøjelse af beskæftigelsesfradra-

get på 5 pct.-point

Mindreprovenu

Efter tilbage-

Umiddelbart løb og adfærd

Mia. kr.

9,7

6,7

Arbejdsudbud

Time-

Deltagelses-

effekt

Personer

900

2.400

Lønsumseffekt

I alt

Mia. kr.

3.300

1,1

BNP-effekt

Mia kr.

2,3

Anm: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 2023-skatteregler i 2016-niveau I beregningen af provenu-

virkning efter tilbageløb er antaget en tilbageløbsfaktor på 24�½ pct. På grund af afrunding kan det ske, at ar-

bejdsudbudseffekterne ikke summer til totalen.

1) Lønsumseffekten kan opdeles i et bidrag fra timeeffekten og et bidrag fra deltagelseseffekten. Bidraget fra

timeeffekten er beregnet som summen af de individspecifikke ændringer i lønindkomsten som følge af øget

arbejdsudbud. Bidraget fra deltagelseseffekten er beregnet med udgangspunkt i deltagelseseffekten målt i fuld-

tidspersoner og gennemsnitslønnen for en fuldtidsbeskæftiget topskattebetaler. I tidligere beregninger er både

time- og deltagelsesbidraget beregnet med udgangspunkt i arbejdsudbudseffekten målt i fuldtidspersoner.

2) BNP-effekten tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt. Denne opregnes til BNP-niveau med ud-

gangspunkt i bruttoværditilvæksten pr. person og lønindkomsten pr. person i de private byerhverv (ekskl. pen-

sion).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellen og en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Den forøgede arbejdsudbud skønnes at øge produktionen, målt ved strukturelt

BNP, med ca. 2,1 mia. kr.

Side 3 af 3

En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget påvirker den disponibel indkomst for alle

med arbejdsindkomst og dermed personer i alle deciler af den disponible ind-

komst. Da der er en tendens til, at beskæftigede har indkomster over middel, kan

den største del af provenuet fra en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget henføres

til den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Umiddelbar provenuvirkning fordelt på indkomstdeciler

Decilfordeling

Ækvivaleret disponibel

indkomst, mia. kr.

Ækvivaleret markeds-

indkomst, mia. kr.

0,2

0,0

0,3

0,0

0,4

0,2

0,6

0,9

1,0

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,6

1,7

Anm.: Markedsindkomst er her defineret som samlet indkomst (uden overførsler) før skat. På grund af afrunding

kan det ske, at de enkelte provenuer ikke summer til det samlede umiddelbare provenu.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellen og en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Loftet over det maksimale fradrag indebærer dog, at provenuet ikke stiger nævne-

værdigt for de øverste indkomstdeciler. Det indebærer også, at den

relative

frem-

gang i disponibel indkomst er aftagende ved stigende indkomst (fra 5. decil og

op).

Det bemærkes desuden, at en stor del af arbejdsudbudseffekten af en forhøjelse af

beskæftigelsesfradraget kan henføres til, at flere personer kommer i beskæftigelse

og derved typisk opnår højere indkomster, hvilket flytter dem fra en lavere til en

højere indkomstdecil.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister