Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 8. februar 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 6. januar
2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke antagelser for adfærdsmæssige ændringer som
følge af ændringer i beskæftigelsesfradraget, finansministeriet anvender til bereg-
ning af de samfundsøkonomiske virkninger af ændringer i beskæftigelsesfradraget?
I sit svar bedes ministeren samtidig oplyse, hvilket forskningsmæssigt
grundlag disse antagelser hviler på.
Svar
Det er de samme beregningsprincipper som anvendes ved vurdering af de ad-
færdsmæssige konsekvenser af ændrede personskatter. Ved beregninger for æn-
dringer i beskæftigelsesfradraget er det altså de samme grundlæggende bereg-
ningsprincipper der anvendes, som ved ændringer i topskatten,
jf. FIU spørgsmål nr.
120 af 6. januar 2016.
De beregnede adfærdseffekter af ændringer i beskæftigelsesfradraget og topskatte-
satsen er forskellige, fordi disse tiltag påvirker marginalskatten, gennemsnitsskat-
ten og kompensationsgraden forskelligt. Eksempelvis fører en lavere topskat til en
forholdsvist stor sænkning af marginalskatten for visse personer, og dermed en
relativt stor timeeffekt. Et forhøjet beskæftigelsesfradrag påvirker derimod i høje-
re grad kompensationsgraden og virker derfor i højere grad gennem en positiv
effekt på deltagelsen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk