Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1596640_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 8. februar 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 (Alm. del) af 6. januar
2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan en sænkning af topskatten med 5 procentpoint
vil påvirke:
– Arbejdsudbud
– Produktion
– Indkomst
– Beskæftigelse
– Skatteprovenu fra topskatten?
I sit svar bedes ministeren endvidere oplyse provenuvirkningen fordelt på ind-
komstdeciler efter markedsindkomst og disponibel indkomst.
Svar
En nedsættelse af topskattesatsen med 5 pct.-point –
svarende til et umiddelbart
mindreprovenu på 5,2 mia. kr. – skønnes at øge arbejdsudbuddet med 3.300 fuld-
tidspersoner,
jf. tabel 1.
Langt den overvejende del af stigningen i arbejdsudbuddet
skyldes en positiv timeeffekt
som følge af de lavere marginalskatter for de berørte
topskatteydere. Da beskæftigelsen strukturelt er bestemt af de underliggende
strukturer og rammer i økonomien, svarer den strukturelle beskæftigelsesvirkning
til den skønnede stigning i arbejdsudbuddet,
jf. Finansredegørelse 2014.
Det øgede arbejdsudbud vurderes at indebære en stigning i lønindkomsten på ca.
1,9 mia. kr., hvilket fører til øgede skatteindtægter på godt 1,2 mia. kr. Tages der
udover den umiddelbare provenuvirkning af topskattelempelsen på 5,2 mia. kr.
højde for skatteindtægterne fra de afledte arbejdsudbudsvirkninger samt afledt
tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter udgør det samlede min-
dreprovenu skønsmæssigt ca. 2,7 mia. kr. Endelig vurderes det forøgede arbejds-
udbud at øge produktionen, målt ved strukturelt BNP, med skønsmæssigt ca. 3,5
mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om, hvordan en sænkning af topskatten vil ændre på arbejdsudbud, produktion, indkomst og beskæftigelse, til finansministeren
1596640_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud, indkomst og BNP ved en reduktion af topskattesatsen på 5
pct.-point
Mindreprovenu
Efter tilbage-
Umiddelbart løb og adfærd
Mia. kr.
5,2
2,7
Arbejdsudbud
Time-
Deltagelses-
effekt
effekt
Personer
3.300
100
I alt
Lønsumseffekt
1
Mia. kr.
BNP-effekt
2
Mia kr.
3,8
3.300
1,9
Anm: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 2023-skatteregler i 2016-niveau I beregningen af provenu-
virkning efter tilbageløb er antaget en tilbageløbsfaktor på 24�½ pct. På grund af afrunding kan det ske, at ar-
bejdsudbudseffekterne ikke summer til totalen.
1) Lønsumseffekten kan opdeles i et bidrag fra timeeffekten og et bidrag fra deltagelseseffekten. Bidraget fra
timeeffekten er beregnet som summen af de individspecifikke ændringer i lønindkomsten som følge af øget
arbejdsudbud. Bidraget fra deltagelseseffekten er beregnet med udgangspunkt i deltagelseseffekten målt i fuld-
tidspersoner og gennemsnitslønnen for en fuldtidsbeskæftiget topskattebetaler. Tidligere er både time- og del-
tagelsesbidraget beregnet med udgangspunkt i arbejdsudbudseffekten målt i fuldtidspersoner.
2) BNP-effekten tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt. Denne opregnes til BNP-niveau med ud-
gangspunkt i bruttoværditilvæksten pr. person i de private byerhverv og lønindkomsten pr. fuldtidsbeskæftiget
(ekskl. pension).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellen og en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Topskattesatsen på 15 pct. betales af den del af den personlige indkomst, der
overstiger topskattegrænsen. En nedsættelse af topskattesatsen påvirker således
primært personer i de øverste indkomstdeciler,
jf. tabel 2.
Det gælder både når pro-
venuvirkningerne er opdelt på indkomstdeciler fordelt efter ækvivaleret disponibel
indkomst og ækvivaleret markedsindkomst. Det er således henholdsvis 4,2 og 4,4
mia. kr. af den samlede umiddelbare mindreprovenu på 5,0 mia. kr., der skyldes
skattenedsættelser til familier med de 10 pct. højeste indkomster.
Tabel 2
Umiddelbar provenuvirkning fordelt på indkomstdeciler
Decilfordeling
Ækvivaleret disponibel
indkomst, mia. kr.
Ækvivaleret markeds-
indkomst, mia. kr.
1
0,0
0,0
2
0,0
0,0
3
0,0
0,0
4
0,0
0,0
5
0,0
0,0
6
0,0
0,0
7
0,1
0,1
8
0,2
0,2
9
0,6
0,5
10
4,2
4,4
Anm.: Markedsindkomst er her defineret som samlet skattepligtig indkomst (uden overførsler) før skat.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellen og en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Det er i beregningen forudsat, at det skrå skatteloft nedsættes parallelt med æn-
dringen i topskattesatsen. I modsat fald ville topskatteydere i højskattekommuner i
mindre omfang (eller slet ikke) få del i topskattenedsættelsen, idet færre da ville få
nedslag i topskatten (som følge af skatteloftet).
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om, hvordan en sænkning af topskatten vil ændre på arbejdsudbud, produktion, indkomst og beskæftigelse, til finansministeren
1596640_0003.png
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister