Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1596642_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 8. februar 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 120 (Alm. del) af 6. januar
2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke antagelser for adfærdsmæssige ændringer som
følge af ændringer i topskatten, finansministeriet anvender til beregning af de
samfundsøkonomiske virkninger af ændringer i topskatten? I sit svar bedes
ministeren samtidig oplyse, hvilket forskningsmæssigt grundlag disse antagelser
hviler på.
Svar
Når de samfundsmæssige konsekvenser af ændringer i personskattesystemet skal
beregnes, herunder en ændring i topskatten, lægges der to typer af adfærdseffekter
til grund. Det drejer sig om en timeeffekt, som afspejler et ændret arbejdsudbud
blandt de som allerede er i arbejde. Samt en deltagelseseffekt, som rykker på for-
holdet mellem antal i arbejde og antal på overførsel via ændringer i arbejdsudbud-
det. De anvendte beregningsprincipper er beskrevet indgående i
Fordeling og Incita-
menter 2002, Finansministeriet, Juni 2002.
De samme beregningsprincipper er siden
blevet anvendt af de økonomiske ministerier ved vurdering af indkomstskatteæn-
dringer samt af Skattekommisionen,
jf. Skattekommisionens rapport Lavere skat på
arbejde, februar 2009.
Timeeffekten udgøres af to modsatrettede effekter, substitutions- og indkomstef-
fekten. Ved en sænkelse af marginalskatten øges gevinsten og dermed tilskyndelse
til at arbejde en time ekstra. På den anden side giver en lavere gennemsnitsskat et
incitament til at arbejde mindre, fordi den samme disponible indkomst kan opnås
ved at arbejde færre timer. Det er størrelsen af disse to modsatrettede effekter,
som bestemmer den samlede timeeffekt.
Finansministeriet anvender konkret et studie på danske data fra 2001:
Overtime
Work, Dual Job Holding and Taxation,
Frederiksen, Graversen og Smith, 2001. Pa-
rametrene er efterfølgende skalleret, så der opnås en gennemsnitlig lønvægtet sub-
stitutionselasticitet på 0,1, svarende til resultatet i Frederiksen m.fl. (2001). Se i
øvrigt besvarelsen af SAU spørgsmål nr. 70 af 28. oktober 2015.
Deltagelseseffekten afspejler som sagt ændringen i incitamentet til at være i be-
skæftigelse frem for på offentlig forsørgelse. Dette incitament kan måles ved for-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvilke antagelser for adfærdsmæssige ændringer som følge af ændringer i topskatten, finansministeriet anvender til beregning af de samfundsøkonomiske virkninger af ændringer i topskatten, til finansministeren
1596642_0002.png
Side 2 af 2
skelsbeløbet mellem offentlig forsørgelse og beskæftigelse eller ved kompensati-
onsgraden, som er den relative forskel mellem disponibel indkomst ved beskæfti-
gelse og ved ledighed. Da de fleste empiriske studier anvender kompensationsgra-
den, er det også denne, der tages udgangspunkt i, når der skønnes over deltagel-
seseffekten.
Den konkrete effekt af at ændre kompensationsgraden tager udgangspunkt i en
række empiriske studier, samtidig med at der tages højde for, at ledigheden struk-
turelt er lavere, end i den historiske estimationsperiode,
jf. Fordeling og Incitamenter
2002, Finansministeriet, juni 2002.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister