FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om der i Finansministeriets regnemodeller og samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger er taget højde for den seneste forskning fra OECD og IMF (fx F. Cingano (2014): “Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth, OECD Social, Employment and Migration Working Papers, No. 163, OECD Publishing, eller OECD (2015): In It Together: Why Less Inequality Benefits All), som viser, at stigende ulighed hæmmer den økonomiske vækst, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. januar 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 119 alm. del af 4. januar

2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for om, der i Finansministeriets regnemodeller og

samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger er taget højde for den seneste

forskning fra OECD og IMF (fx F. Cingano (2014): “Trends in Income Inequality

and its Impact on Economic Growth”, OECD Social, Employment and

Migration Working Papers, No. 163, OECD Publishing, eller OECD (2015): ”In

It Together: Why Less Inequality Benefits All”), som viser, at stigende ulighed

hæmmer den økonomiske vækst?

I svaret bedes ministeren særskilt oplyse om denne sammenhæng mellem

ulighed og økonomisk vækst er indregnet i ministeriets samfundsøkonomiske

konsekvensvurderinger af effekten af at sænke topskatten og effekten af at

sænke overførselsindkomsterne, samt effekten af at beskatte formue og arbejde

højere.

Svar

De internationale analyser, der nævnes i spørgsmålet, giver ikke belæg for at sige,

at der er en entydig og universel sammenhæng mellem indkomstforskelle og

vækst. Sammenhængen er kompleks og afhænger af en række forhold.

Cingano, F. (2014) finder generelt en negativ sammenhæng mellem økonomisk

vækst og indkomstulighed.

Det er imidlertid vanskeligt at vurdere årsagssammenhængen mellem ulighed og

vækst på basis af de i arbejdspapiret summariske indikatorer for vækst og ulighed

for forskellige lande. Eksempelvis tager indikatoren for indkomstulighed ikke høj-

de for den omfordeling, der sker gennem offentlige ydelser såsom uddannelse,

sundhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Hertil kommer, at landene har meget forskellige institutionelle forhold og forskel-

lige niveauer for ulighed og indkomst.

Cingano, F. (2014): ”Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth”, OECD Social, Employment

and Migration Working Papers no. 163.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om der i Finansministeriets regnemodeller og samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger er taget højde for den seneste forskning fra OECD og IMF (fx F. Cingano (2014): “Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth, OECD Social, Employment and Migration Working Papers, No. 163, OECD Publishing, eller OECD (2015): In It Together: Why Less Inequality Benefits All), som viser, at stigende ulighed hæmmer den økonomiske vækst, til finansministeren

Side 2 af 2

I arbejdspapiret peges på, at en tidligere analyse

har vist, at en negativ sammen-

hæng mellem vækst og økonomisk ulighed især gælder for lavindkomstlande, men

ikke for højindkomstlande. Analysen i Cingano, F. (2014) giver således ikke belæg

for at konkludere, at fx større indkomstlighed fører til mere vækst i lande, der,

som det er tilfældet for Danmark, i forvejen er blandt de mest lige i verden.

Dette bekræftes af en ofte citeret IMF-analyse

om sammenhængen mellem ulig-

hed og vækst, der ligeledes finder en generel negativ sammenhæng mellem ulighed

og økonomisk vækst. Men analysen viser endvidere, at i lande, hvor der allerede

sker betydelig indkomstomfordeling for at mindske uligheden, vil yderligere om-

fordeling have negative effekter på den økonomiske vækst.

Dette resultat ligger på linje med De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår

2011, der vurderer, at omfordeling op til et vist niveau kan understøtte vækst ved

at fungere som en form for forsikring, der giver den enkelte borger bedre mulig-

hed for at tage initiativer, der kan være risikofyldte, men som er samfundsmæssigt

hensigtsmæssige, fx investering i uddannelse eller start af egen virksomhed. Om-

fordeling ud over dette niveau kan derimod hæmme den økonomiske vækst.

Det er vurderingen, at analyserne fra OECD og IMF ikke giver belæg for at ind-

regne en negativ sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst i de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser af de i spørgsmålet anførte ændringer af skatter

og overførselsindkomster. Skønnene over sådanne effekter skal være så retvisende

som muligt og skal som hovedregel tage afsæt i empiriske analyser af virkningerne

af politikændringer.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

R. J. Barro, Inequality and Growth in a panel of countries, Journal of Economic Growth, 2000.

J. D. Ostry, A. Berg & C. G. (2004) Tsangarides: Redistribution, Inequality and Growth, IMF Staff Discussion Note.