Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. januar 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 118 (Alm. del) af 4. januar
2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der oplever en stigning i den dispo-
nible indkomst når de overgår fra den erhvervsaktive alder til pensionsalderen,
herunder ønskes oplyst hvor mange af disse, der modtager boligydelse? De nævn-
te personer bedes endvidere fordelt på, hvem der kommer fra beskæftigelse hhv.
overførselsindkomster i den erhvervsaktive alder umiddelbart før pensioneringen,
herunder specifikt hvilke overførselsindkomster personerne er på.
Svar
Det lægges til grund, at der med pensionsalderen tænkes på folkepensionsalderen
og således ikke den observerede individuelle tilbagetrækning, der afspejler mulig-
heden for senere tilbagetrækning med opsat pension eller førtidig tilbagetrækning
med førtidspension, efterløn eller for egne midler.
Det indebærer, at en del af de personer, som når pensionsalderen, overgår til fol-
kepension fra en anden ydelse. Det gælder, bl.a. som følge af muligheden for ef-
terløn, særligt personer i alderen 60-64 år. Derfor anvendes indkomsten som 59-
årige ofte som grundlag for personens indkomst i den erhvervsaktive alder. Da
spørgsmålet henviser til situationen umiddelbart før overgang til pensionsalderen,
er der i det følgende også vist en opgørelse, hvor der sammenlignes med indkom-
sten som 64-årig.
I det år en person overgår til pension, vil indkomsten afspejle en blanding af ind-
komst som erhvervsaktiv, ledig eller tidlig tilbagetrukket og indkomst som folke-
pensionist. Typisk sammenlignes derfor indkomsten i første hele indkomstår, som
pensionist, med indkomsten i et tidligere indkomstår. Der ses med andre ord bort
fra det indkomstår, hvor personen overgår til pensionsalderen (dvs. 65 år i det
aktuelle beregningsgrundlag).
Da indkomsten som 66-årig skal sammenlignes med en indkomst fra tidligere år,
skal indkomsten fra det tidligere år justeres til samme niveau, som er gældende i
det aktuelle år. Det er beregningsteknisk antaget, at den disponible indkomst fra
tidligere år kan fremskrives med den gennemsnitlige lønudvikling (grundlaget for
satsreguleringen).