Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1619613_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. april 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 af 4. januar 2016
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for påvirkningen af skattetrykket i årene 2016-2020 af
de diskretionære skatteændringer, der følger af skattereformer, finanslove,
energiaftaler, vækstplaner mv.?
Svar
Skattetrykket udgør en indikator for skatter og afgifters samlede størrelse i
samfundet. Det er et mål for, hvor stor en andel af BNP det offentlige disponerer
over. Skattetrykket opgøres som de samlede skatteindtægters andel af
bruttonationalproduktet (BNP).
Skattetrykket er følsomt overfor konjunkturudsving, ændret adfærd hos
skatteyderne, ændret befolkningssammensætning og forskydninger i relative priser
og lønninger. Det kan således ændre sig, selv om skattesystemet forbliver konstant
over tid.
Skattetrykket skønnes i 2020 at udgøre knap 44,8 pct. af BNP. Det er stort set
uændret i forhold til i 2016. Dog skønnes skattetrykket en anelse lavere i de
mellemliggende år, herunder i mindre omfang som følge af diskretionære
skatteændringer.
Betydningen for skattetrykket af diskretionære skatteændringer er nedenfor
tidsmæssigt begrænset til at omfatte perioden siden valget i 2011. De skønnede
ændringer i skattetrykket fra 2016 til 2020 er kun i beskedent omfang påvirket af
diskretionære skatteændringer siden 2011,
jf. tabel 1.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 116: MFU spm. om ministeren vil redegøre for påvirkningen af skattetrykket i årene 2016-2020 af de diskretionære skatteændringer, der følger af skattereformer, finanslove, energiaftaler, vækstplaner mv., til finansministeren
1619613_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Skattetryk og skattetryk ekskl. diskretionære skatteændringer
2016
Skatteindtægter (mia. kr.)
Skattetryk (skatteindtægter i pct. af BNP)
Skattetryk ekskl. diskretionære skatteændringer
Ændring i skattetryk fra diskretionære skatteændringer
919
44,77
44,84
-0,08
2017
947
44,48
44,51
-0,02
2018
978
44,27
44,29
-0,01
2019
1.018
44,20
44,21
-0,01
2020
1.073
44,79
44,73
0,07
Anm.: For at opnå sammenlignelige tal på tværs af år er provenuvirkninger i et givet år opgjort i det respektive års
niveau. Herefter er provenuvirkningerne fremskrevet med den skønnede udvikling i BNP i løbende priser.
Som udgangspunkt er provenuvirkningrne som andel af BNP opgjort på baggrund af skattepolitikens
skønnede effekt på de offentlige finanser på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget. I denne
sammenhæng er provenuvirkningen af
Aftale om Vækstplan DK
en undtagelse, da effekten af den forlængede
rabatperiode for kapitalpensioner og supplerende engangsydelse blev revideret i forbindelse med senere
konjunkturvurderinger. Betydning af diskretionære skatteændringer er beregning på baggrund af provenuer
opgjort efter tilbageløb og adfærd.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2015, seneste mellemfristede fremskrivning samt lovforlag.
Ved opgørelse af effekten på skattetrykket af diskretionære skatteændringer er der
i beregningerne taget hensyn til en række afledte effekter. Det drejer sig om
ændringer i skattelovgivningen, der har en umiddelbar påvirkning af
skatteprovenuet til det offentlige og derved påvirker skattetrykket, samt om
ændringer der fx har betydning for husholdningernes disponible indkomster. Det
sidste medfører afledte provenuvirkninger fra ændret privatforbrug af moms- og
afgiftsbelagte varer og tjenester.
Endelig medfører ændrede skatter, at husholdningerne ændrer adfærd i form af
ændret arbejdsudbud. Ændret adfærd kan desuden give anledning til ændret
aktivitetsniveau i økonomien, dvs. have en afledt virkning på BNP. Eventuelle
afledte BNP-virkninger er ikke medregnet.
Umiddelbar virkning, tilbageløb fra moms og afgifter samt ændret adfærd af
diskretionære skatteændringer er således alle nødvendige at inddrage ved
vurdering af betydningen af diskretionære skatteændringer indvirkning på
skattetrykket.
I
Bilag 1
uddybes de skattepolitiske tiltag opdelt på skattereformer, finanslove mv.
samt deres isolerede effekt på skattetrykket.
Samlet ses, at den gennemførte skattepolitik i perioden 2011 til 2015 kun i
begrænset omfang har indflydelse på ændringerne i skattetrykket i årene 2016 til
2020.
Med venlig hilsen
Finansministeren
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 116: MFU spm. om ministeren vil redegøre for påvirkningen af skattetrykket i årene 2016-2020 af de diskretionære skatteændringer, der følger af skattereformer, finanslove, energiaftaler, vækstplaner mv., til finansministeren
1619613_0003.png
Side 3 af 3
Bilag 1
Skattetryk og skattetryk ekskl. diskretionære skatteændringer
2016
Skattetryk
Skattetryk ekskl. diskretionære skatteændringer
Ændring i skattetryk
Lovsamling 2011-2012
- FL2012
- Skattereform
- Øvrige tiltag
Lovsamling 2012-2013
- FL 2013
- Afgifts- og - konkurrencepakken
- Energiaftale 2012
- Aftale om Vækstplan DK
- Delaftale om Vækstplan DK
- Øvrige tiltag
Lovsamling 2013-2014
- FL 2014
- Aftaler om Vækstpakke 2014
- Øvrige tiltag
Lovsamling 2014-2015
- FL 2015
- Pensionspakke 2014
- Øvrige tiltag
Lovsamling 2015-2016
- FL2016 (inkl. afgiftsfritagelse for elbiler og BoligJob)
-0,10
-0,11
-0,09
-0,08
-0,07
-0,03
0,00
0,01
-0,03
0,00
-0,01
-0,03
0,00
-0,02
-0,03
0,00
-0,03
-0,03
0,00
-0,03
-0,01
-0,01
0,04
-0,01
-0,03
0,12
0,00
-0,02
0,10
0,00
-0,02
0,10
0,00
-0,02
0,09
0,03
0,04
0,09
-0,48
-0,06
0,03
0,03
0,04
0,10
-0,46
-0,06
0,04
0,02
0,04
0,10
-0,44
-0,06
0,04
0,02
0,04
0,11
-0,42
-0,06
0,04
0,02
0,05
0,12
-0,31
-0,06
0,05
0,22
0,08
0,08
0,21
0,06
0,08
0,21
0,04
0,08
0,20
0,02
0,08
0,20
-0,02
0,08
44,77
44,84
-0,08
2017
44,48
44,51
-0,02
2018
44,27
44,29
-0,01
2019
44,20
44,21
-0,01
2020
44,79
44,73
0,07
Anm.: For at opnå sammenlignelige tal på tværs af år er provenuvirkninger i et givent år opgjort i det respektive års
niveau. Således er provenuvirkningerne fremskrevet med den skønnede udvikling i BNP i løbende priser.
Som udgangspunkt er provenuvirkningrne som andel af BNP opgjort på baggrund af skattepolitikens
skønnede effekt på de offentlige finanser og altså ikke den realiserede effekt. I denne sammenhæng er
provenuvirkningen af Aftale om Vækstplan DK en undtagelse, da effekten af den forlængede rabatperiode
for kapitalpensioner og supplerende engangsydelse blev revideret i forbindelse med senere
konjunkturvurderinger.
”Øvrige tiltag” opsummerer øvrige skattepolitiske tiltag indenfor den pågældende lovsamling.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2015, seneste mellemfristede fremskrivning samt lovforslag fra 2011 til
2015 vedr. ændringer i skattelovgivningen.