Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1589901_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
19. januar 2016
Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 113 (Alm. del) af 22.
december 2015
Spørgsmål
Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 18. december 2015 om det offentlige
forbrug, hvor ministeren ikke kunne huske, hvor stor en del af merudgifterne til
asyl i 2017 på 2 mia. kr. som følge af opjusteringen af asyltallet i 2016, der kan
finansieres over udviklingsbistanden, oplyse hvor stort dette beløb er?
Svar
I forbindelse med finansloven for 2016 blev prognosen for antallet af asylansøgere
opjusteret fra 15.000 til 25.000 personer i 2016 og sammensætningen af asylansø-
gere justeret. Det ændrede skøn medfører afledte offentlige udgifter i 2017, som
beregningsteknisk er opjusteret med ca. 2 mia. kr. i 2017 ift. finanslovforslaget for
2016. Det bemærkes, at der for 2017 ikke er udarbejdet en prognose for antallet af
asylansøgere, der således er teknisk uændret i forhold til finanslovforslaget for
2016 (15. 000 personer).
I forbindelse med
Økonomisk Redegørelse,
december 2015 er det teknisk lagt til
grund at knap 1¼ mia. kr. af merudgifterne på ca. 2 mia. kr. kan finansieres ved
omprioriteringer indenfor udviklingsbistanden. Det bemærkes, at der er tale om
en foreløbig og beregningsteknisk forudsætning, idet det ikke er muligt at udar-
bejde en prognose for antallet af asylansøgere i 2017.
De øvrige merudgifter på ca. 800 mio. kr. i 2017 – der ikke kan finansieres inden-
for den samlede ramme til udviklingsbistand – er afspejlet og indregnet i skønnene
for de offentlige finanser i 2017 i
Økonomisk Redegørelse,
december 2015. Merudgif-
terne indgår således også i det aktuelle skøn for den strukturelle saldo i 2017, som
i
Økonomisk Redegørelse,
december 2015, viser et underskud på 0,4 pct. af BNP.
Heraf er ca. 600 mio. kr. (opgjort før tilbageløb) forudsat at svække skønnet for
den strukturelle saldo i 2017 i decembervurderingen. De resterende 200 mio. kr.,
der kan henføres til det statslige delloft for drift, er forudsat håndteret som led i
den samlede udgiftspolitiske planlægning for 2017 i forbindelse med finanslov-
forslaget for 2017. Dette følger gængs praksis.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor stort beløbet til merudgifter til asyl i 2017 er, til finansministeren
1589901_0002.png
Side 2 af 2
Den nuværende beregningstekniske budgettering for 2017 er forbundet med stor
usikkerhed og vil således kunne ændre sig betydeligt, både i forhold til udgiftsni-
veau og den forudsatte finansiering indenfor den samlede udviklingsbistand. Den
endelige budgettering for 2017 vil i tråd med vanlig praksis blive beregnet og ind-
budgetteret i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2017.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen