Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1591080_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 21. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 109
(alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny En-
gelbrecht (S).
21. januar 2016
J.nr. 16/00457-1
Spørgsmål nr. 109:
”Vil ministeren for de samme familietyper som er anført i svaret på spørgsmål
25 (L1) i tabelform oplyse, hvor meget deres rådighedsbeløb falder som følge af
boligydelsespakken i finanslovsaftalen? Ministeren bedes i sin besvarelse oplyse
faldet i rådighedsbeløbet i antal kr. i hhv. 2020, 2025, 2030 og 2050”.
Endeligt svar:
Der gøres for god ordens skyld opmærksom på at L67 er trukket tilbage.
Når der henvises til eksemplerne fra besvarelsen af spørgsmål 25 (L1) gøres desu-
den opmærksom på, at besvarelsen af spørgsmål 25 tager udgangspunkt i finans-
lovsforslaget, der ikke er identisk med L67. Der blev i L67 indarbejdet et forslag,
der skulle styrke forslagets sociale profil med en gradvis nedsættelse af den såkald-
te mindsteegenbetaling frem mod 2020. Det vurderes, at omtrent 95.000 boligydel-
sesmodtagere fortrinsvis med lave indkomster, ville have fået en større boligydelse,
hvis L67 var trådt i kraft.
Frem mod 2020 ville de fleste af de valgte familietyper have oplevet et fald i rå-
dighedsbeløb som følge af L67 sammenlignet med de gældende regler,
jf. tabel 1.
Det gælder dog ikke pensionisten med en indkomst på 149.544 kr., der som følge
af nedsat mindsteegenbetaling ville opleve en stigning i boligydelsen på ca. 300 kr.
årligt.
Virkningerne af L67 fortsætter efter 2020, fordi boligydelsens satser og beløbs-
grænser ændres til at følge udviklingen i forbrugerpriserne i stedet for tilpasnings-
procenten tillagt 2 pct.point, som er et udtryk for lønudviklingen. Der kan år for år
være forskel på afvigelsen mellem de to indekser. Det normale er dog, at lønindek-
set stiger hurtigere end forbrugerpriserne.
For at kunne udarbejde den ønskede tabel med den langsigtede virkning af L67
skal der gøres beregningsmæssige antagelser om, hvor stor forskellen mellem de
nævnte indeks vil være i hele den periode frem mod 2050, som der spørges til. Der
tages i beregningerne udgangspunkt i de skøn for udviklingen i løn og forbruger-
priser, som indgår i Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning. Det
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om, hvor meget rådighedsbeløbet falder som følge af boligydelsespakken i finanslovsaftalen, til beskæftigelsesministeren
1591080_0002.png
indebærer en årlig forskel i reguleringsprocenten på i størrelsesorden 1-1,2 pct.-
point på længere sigt.
En årlig mindreindeksering på 1 pct. ville have betydet, at de fleste boligydelses-
modtagere ville have et mindre rådighedsbeløb i årene efter 2020 end efter gælden-
de regler.
Tabel 1:
Reduktion af boligydelse, jf. bortfaldne L 67
Indkomst pr. år
(2016-pl)
Husleje
60.000 kr.
Husleje
75.000 kr.
Husleje
90.000 kr.
Beregningsforudsætninger:
Støtten beregnes med sat-
2020
ser, der er 3,59 pct. lavere
149.544 kr.
-297
1.633
1.633 end i 2016, og med sæd-
180.000 kr.
2.378
1.633
1.633 vanlig afrunding efter lo-
350.000 kr.
5.685
6.113
8.438 vens bestemmelser.
2025
149.544 kr.
1.700
3.700
3.700
8,1 pct. lavere beløbs-
180.000 kr.
3.900
3.700
3.700
grænser. (2016-2025)
350.000 kr.
5.700
7.700
12.900
2030
149.544 kr.
4.100
6.000
6.000
13,2 pct. lavere beløbs-
180.000 kr.
5.700
6.000
6.000
grænser. (2016-2030)
350.000 kr.
5.700
9.600
18.000
2050
149.544 kr.
11.600
13.600
13.600
29,8 pct. lavere beløbs-
180.000 kr.
11.400
16.300
16.300
grænser. (2016-2050)
350.000 kr.
5.700
16.900
25.300
Anm.: Alle beløb efter 2020 er afrundet til 100 kr. En årlig indkomst på 149.544 kr. svarer til folke-
pensionens grundbeløb tillagt det fulde pensionstillæg for enlige, men ekskl. den supplerende pensi-
onsydelse, som er afhængig af den enkeltes likvide formue, og som ikke indgår i beregningsgrundla-
get for boligydelsen. En årlig indkomst på netop 149.544 kr. før boligydelse forudsætter derfor nor-
malt, at den supplerende pensionsydelse er bortfaldet som følge af, at den likvide formue overstiger
formuegrænsen for supplerende pensionsydelse på 82.600 kr. Der er beregnet boligydelse for en al-
mindelig lejebolig med loft over huslejen og den udbetalte boligydelse.
For husstanden med en husleje på 60.000 kr. og en indkomst på 350.000 kr. vil be-
tydningen af den lavere regulering på lang sigt (fx i 2050) være mindre end for de
lavere indkomstgrupper. Dette skal ses i lyset af, at en husstand med høj indkomst
og lav husleje i udgangspunktet modtager mindre i boligydelse end en tilsvarende
husstand med lavere indkomst.
Det bemærkes, at usikkerheder om prisudviklingen, indkomsterne og huslejerne
over så lange perioder gør det meget usikkert at skønne over virkningerne på rå-
dighedsbeløbet efter 2020.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2