Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1583509_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 102 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 18. december 2015
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/12 2015 om det offent-
lige forbrug, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål B-G.
Svar
Der henvises til vedlagte talelinje.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/12 2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren
1583509_0002.png
Side 2 af 8
Talelinje til
samrådsspørgsmål
Samrådsspørgsmål B:
Svar:
B-G
d. 18/12:
Jeg vil starte med et par overordnede bemærkninger om de samrådsspørgsmål,
der er mig stillet. Herefter vender jeg tilbage til det første spørgsmål.
Jeg har allerede i samrådet d. 5. november redegjort klart for de forhold, der
spørges til. Det samme har jeg i en række folketingssvar.
Siden sidste samråd er der præsenteret en ny økonomisk redegørelse, der bl.a.
viser stillingen på de offentlige finanser i 2016. Den bekræfter, at vi fastholder
forbedringen af de offentlige finanser, som regeringen lagde op til med finans-
lovforslaget for 2016. Det er jeg naturligvis glad for.
Jeg skal understrege, at
Økonomisk Redegørelse, december,
alene vedrører skøn for
2015, 2016 og 2017 i tråd med vanlig praksis. Den indeholder derfor ikke
skøn for de offentlige finanser, herunder offentligt forbrug mv., frem mod
2020.
Den seneste fremskrivning frem til 2020 er således stadig vurderingen fra sep-
tember
(Opdateret 2020-forløb, september).
Dermed er det fortsat den vurdering,
vi må basere os på.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke udsteder nogen garanti for, at opgørelsen
af det offentlige forbrug ikke kan ændre sig. Der vil blive udarbejdet en ny
samlet vurdering af de offentlige finanser frem mod 2020 i forbindelse med
Konvergensprogrammet for 2016 (foråret 2016).
Ellers har jeg grundlæggende intet nyt at bidrage med i forhold til de stillede
samrådsspørgsmål. Jeg forstår dog, at der er et ønske om, at vi tager endnu en
diskussion om emnet. Det stiller jeg selvfølgelig op til, når Finansudvalget
spørger mig.
Nu vil jeg vende tilbage til første spørgsmål.
***
Når jeg brugte ordet photoshoppe var det ikke fordi, at den tidligere regering
har forsøgt at skjule tilstanden for de offentlige finanser eller på anden måde
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/12 2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren
1583509_0003.png
Side 3 af 8
har fiflet med tallene. Det har jeg understreget før, og det vil jeg gerne under-
strege igen.
Men det er fortsat min overbevisning, at den tidligere regering opstillede et
billede af dansk økonomi, som var for rosenrødt. Man stillede danskerne i ud-
sigt, at der var flere penge at gøre godt med, end tilfældet er.
Den tidligere regering gik til valg på, at der var 39 mia. kr. mere til velfærd
frem mod 2020 – et akkumuleret beløb, der er meget påvirkelig over for selv
små ændringer.
Da vi lavede et kasseeftersyn i august kunne vi konstatere, at der ikke længere
var dækning for den plan. Der var ikke længere 39 mia. kr., men 31 mia. kr.
Samtidig kørte man helt til grænsen af budgetloven. Og derved opstår der en
risiko for, at man skal stramme de offentlige finanser med kort varsel. Sådan
som vi blev nødt til at gøre, da vi overtog efter valget.
Desuden viste vores kasseeftersyn, at der var en række regninger, som ikke var
betalt. Det gjaldt bl.a.
afgiftsfritagelsen af elbiler i 2016, som man havde annonceret, men ikke
finansieret.
afskaffelsen af reklameafgiften, som der ikke var fundet finansiering til.
Togfonden, hvor faldet i oliepriserne indebærer, at det forudsatte provenu
fra nordsøindtægterne svigter.
Niveauet for de offentlige investeringer, som ligger betydeligt over, hvad
der er finansieret og råd til i de mellemfristede planer.
Jeg valgte derfor at bruge ordet photoshoppet om den plan, den tidligere rege-
ring turnerede rundt med i valgkampen. Det står jeg stadig ved, selvom social-
demokraterne er uenige heri.
***
Vi ønsker ikke at gentage den tidligere regerings tilgang, hvor man kører helt
til grænsen af budgetlovens saldokrav.
Derfor har vi med finansloven for 2016 planlagt en ansvarlig finanspolitik,
som styrker de offentlige finanser med 5 mia. kr. Det sikrer, at underskuddet
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/12 2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren
1583509_0004.png
Side 4 af 8
på den strukturelle saldo reduceres til 0,4 pct. af BNP i 2016. Dermed er der
nu luft til budgetlovens grænse i 2016.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/12 2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren
1583509_0005.png
Side 5 af 8
Samrådsspørgsmål C og samrådsspørgsmål D:
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg besvarer samrådsspørgsmål C og D
under ét.
I samrådet d. 5. november redegjorde jeg klart for ændringerne i det offentlige
forbrug frem mod 2020. Jeg redegjorde således for, at ændringerne i det of-
fentlige forbrug overordnet kan henføres til tre forhold:
1) aktive beslutninger, der giver mulighed for at øge det offentlige forbrug,
herunder reduktionen i udviklingsbistanden
2) Nedjustering af det offentlige forbrug i 2015, der alt andet lige øger
forbrugsvæksten i årene efter.
3) Tekniske og aktivitetsdrevne ændringer, dvs. forhold, som ikke afspejler
aktive, politiske beslutninger.
Jeg har ligeledes klart redegjort for ændringerne i flere folketingsspørgsmål,
herunder folketingsspørgsmål S62.
Jeg vil derfor henvise til talen fra den 5. november, og til de svar jeg har over-
sendt til Folketinget om emnet, herunder §20-spørgsmål S62 og spørgsmål nr.
119 til L1.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/12 2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren
1583509_0006.png
Side 6 af 8
Samrådsspørgsmål E:
Svar:
Kasseeftersynet viste, at offentlige finanser i 2016 og frem er i mindre god
stand, end vi troede, før vi kom i regering. Helt konkret er der 3 mia. kr. min-
dre at gøre godt med hvert år fra 2016 og frem mod 2020.
Det har naturligvis også konsekvenser for det samlede råderum. Hvor den
tidligere regering i udgangspunktet havde 39 mia. kr. i råderum frem mod
2020 medførte kasseeftersynet, at råderummet frem mod 2020 skrumpede til
ca. 31 mia. kr.
For så vidt angår de ændringer i det offentlige forbrug, der kan henføres til
regeringens prioriteter, vil jeg igen henvise spørgeren til talen fra den 5. no-
vember, de svar jeg har oversendt til folketinget og de svar jeg netop har afgi-
vet.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/12 2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren
1583509_0007.png
Side 7 af 8
Samrådsspørgsmål F:
Svar:
Regeringen indgik i juni måned aftale med Dansk Folkeparti, Alternativet,
Socialistisk Folkeparti og De Konservative om at videreføre
Boligjobordningen i 2015.
Med aftalen videreføres BoligJobordningen i 2015 med et samlet fradrag på
op til 15.000 kr. pr. person.
BoligJobordningen skaber mere aktivitet hos blandt andet mindre håndvær-
kervirksomheder og bidrager samtidig til at give børnefamilier mere luft i
hverdagen.
Det er blandt andet derfor, regeringen har prioriteret genindførelsen af Boli-
gJobordningen.
Videreførelsen af BoligJobordningen i 2015 er fuldt finansieret af den
gennemførte dispositionsbegrænsning på statens område i 2015.
Det er klart, at hvis man i stedet havde valgt at foretage en dispo-
sitionsbegrænsning i 2015 uden at anvende provenuet på nye tiltag – så ville
det isoleret set have forbedret den offentlige saldo i 2015.
Det var jo den tidligere regering, der besluttede og gennemførte dispositions-
begrænsningen. Jeg skal ikke kloge mig på, hvad dens motiver var, og hvad
den ville bruge pengene på.
For regeringen har det været vigtigt, at vi indfrier de løfter, som vi gik til valg
på. Derfor har vi prioriteret, at det tilvejebragte råderum fra
dispositionsbrænsningen i meget vidt omfang går til at finansiere
boligjobordningen.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 18/12 2015 om det offentlige forbrug, til finansministeren
1583509_0008.png
Side 8 af 8
Samrådsspørgsmål G:
Svar:
Det helt korte svar er: Ja! Jeg står ved citatet, som er en fuldstændig korrekt
beskrivelse af situationen dengang.
Jeg forholdt mig til det faktum, at man i foråret sagde, at der var 39 mia. kr. i
råderum frem mod 2020. Men da vi overtog efter valget, var det skrumpet til
31.
Lad mig uddybe: Kasseeftersynet viste, at de offentlige finanser i 2016 og frem
var i mindre god stand, end vi troede, før vi kom i regering. Hvis ikke der var
grebet ind, ville vi have overskredet budgetlovens krav til den strukturelle sal-
do i 2016. Det er naturligvis uholdbart.
Det har naturligvis også konsekvenser for det samlede råderum til nye initiati-
ver frem mod 2020. Alt i alt viste kasseeftersynet, at det akkumulerede finans-
politiske råderum frem mod 2020 var reduceret med i alt 8 mia. kr. i forhold
til situationen før valget. Fra 39 mia. kr. til 31 mia. kr.
Det var det udgangspunkt, vi havde forud for udarbejdelsen af regeringens
finanslovforslag for 2016. Altså et svagere udgangspunkt for de offentlige fi-
nanser end før valget.
Det indebar, at regeringens prioriteter i 2016 på finanslovforsalget blev finan-
sieret krone-til-krone af budgetforbedringer og omprioriteringer. Svære priori-
teringer, der var nødvendige, for at vi kan føre den politik, vi mener, er rigtig
for Danmark.