Folketingets Færøudvalg
Sagsnr.
2015 - 9722
Doknr.
298816
Dato
19-01-2016
Folketingets Færøudvalg har d. 8.12.2015 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (alm. del) til
social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Spørgsmål nr. 2:
"I øjeblikket behandler det færøske Lagting “Anordning om delvis ikrafttræden for Fæ-
røerne af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirknin-
ger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab”. Såfremt
forslaget bliver vedtaget i Lagtinget, er det op til den danske minister at sætte loven i
kraft. Vil ministeren redegøre for, hvorvidt han er indstillet på at sætte loven i kraft,
hvis den bliver vedtaget af Lagtinget?"
Svar:
Hvis Lagtinget vedtager beslutningsforslagene om ikraftsættelse af lovgivningen om
ægteskab mellem to personer af samme køn, vil regeringen naturligvis imødekomme
ønsket om at ændre ægteskabslovgivningen, så det bliver muligt for to personer af
samme køn at indgå ægteskab på Færøerne.
Det vil dog i givet fald være nødvendigt at foretage lovtekniske ændringer m.v. af det
forslag til lovgivning, som beslutningsforslagene indeholder, ligesom der forudsættes
gennemført en sædvanlig høringsproces.
Det bemærkes i den forbindelse, at ikraftsættelse for Færøerne af lovgivningen om
ægteskab mellem to personer af samme køn forudsætter en ændring af retsplejeloven
for Færøerne.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann