Færøudvalget 2015-16
FÆU Alm.del
Offentligt
1612991_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 21. marts 2016
Spørgsmål fra Færøudvalget til udenrigsmi-
nisteren af 14. marts 2016
FÆU alm. del, spørgsmål 10 stillet af med-
lem af udvalget Sjúrður Skaale (JF)
FÆU alm. del spørgsmål 10:
” Udenrigsministeren bedes oplyse, hvordan den danske regering fortolker Famjinerklæringen
fra 2005 om, at Færøerne, i forvaltningen af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af be-
tydning for Færøerne, medinddrages og har medindflydelse samt hvad der ligger til grund for, at
Danmark i sidste uge besluttede at udvide krigsdeltagelsen i Irak og Syrien uden først hverken
at rådføre sig med eller informere Færøerne.”
Svar:
Det er Udenrigsministeriets opfattelse, at Fámjin-erklæringen indebærer, at Færøerne skal ind-
drages i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som har betydning for Færøerne. Der er
tale om en betydning, der skal adskille sig fra den generelle betydning, som udenrigspolitiske
spørgsmål har for hele riget. Rådføringen i det Udenrigspolitiske Nævn den 4. marts 2016 om
yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien havde efter
Udenrigsministeriets opfattelse ikke en sådan karakter. Beslutningen havde derimod den samme
udenrigspolitiske betydning for hele riget – og der var altså ikke tale om, at Fámjin-erklæringen
blev tilsidesat.
Endvidere vil jeg gerne understrege, at uanset at beslutningen ikke havde en sådan karakter, at
landsstyret skulle inddrages efter Fámjin-erklæringen, blev en orientering sendt til det færø-
ske departement for udenrigs- og erhvervsanliggender samme dag, som den nævnte rådføring i
det Udenrigspolitiske Nævn fandt sted. Dette skete i overensstemmelse med regeringens ønske
om løbende dialog og informationsudveksling med landsstyret. En samtidig orientering blev
sendt til det grønlandske udenrigsdepartement.
1