Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt
1618827_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 11. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (alm. del)
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 62:
Kan ministeren oplyse, hvorvidt ministeren er bekymret for, at tiltagene indeholdt
i erklæringen fra EU's stats- og regeringschefer (111/16) af 8. marts
2016, selv hvis aftalen skulle ”knække menneskesmuglernes forretningsmodel”
til havs, i stedet skaber en ny og mere indbringende forretningsmodel for
svindel med pas samt opholds- og arbejdstilladelser, og hvordan forestiller
ministeren sig, at dette skal bekæmpes?
Svar:
Visumliberaliseringshandlingsplanen af 16. december 2013, der fastsætter hvilke
krav Tyrkiet skal leve op til, før de kan tildeles visumfrihed, indeholder bl.a. en
række krav i relation til dokumentsikkerhed.
Tyrkiet skal bl.a. udstede biometriske pas, indeholdende fingeraftryks- og
billeddata, der lever op til internationale og EU standarder. Tyrkiet skal sikre
passende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med pasudstedelse og
uddannelse af det personel, der står for pasudstedelse, vedtage regler mod
korruption samt sikre en hurtig og systematisk indberetning til Interpols database
over forsvundne og stjålne pas.
Tyrkiet skal løbende udveksle pas-eksemplarer og oplysninger om
pasforfalskninger med EU med henblik på at sikre et effektivt samarbejde om
dokumentsikkerhed.
8. april 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2362
54542
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om eventuel forretningsmodel for svindel med pas samt opholds- og arbejdstilladelser, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
Endelig bemærkes det, at de danske myndigheder fortsat på almindelig vis vil
kontrollere gyldigheden af pas og opholds- og arbejdstilladelser i
overensstemmelse med gældende regler.
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
2/2