Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt
1614717_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
Folketingets Europaudvalg har den 8. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 37 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL).
Spørgsmål nr. 37:
Såvel FRONTEX som NATO er blevet bedt om at øge indsatsen for at styrke
kontrollen med både, der søger mod de græske øer fra Tyrkiet, for at bremse
tilstrømningen af flygtninge og migranter og for at dæmme op for menneskesmugling.
Ministeren bedes i den sammenhæng redegøre for, hvilke forpligtelser/
muligheder et skib under dansk flag i en NATO-ledet operation, der opdager
et skib i nød i EU territorial farvand eller internationalt farvand, har i forhold
til:
1) at redde menneskeliv
2) at sikre, at det pågældende skib kommer sikkert til en EU havn
3) at sende skibe/mennesker retur til Tyrkiet.
Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens forelæggelse af rådsmødet nr.
3455 vedr. retlige og indre anliggender den 10. – 11. marts 2016, som blev
forelagt på Europaudvalgets møde den 4. marts 2016.
Svar:
Danske militære skibe har som udgangspunkt samme forpligtigelse til at undsætte nødsted-
te som civile skibe. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til erhvervs- og vækstmini-
sterens besvarelse af spørgsmål nr. 38 fra Europaudvalget.
Forsvaret skal i sit virke respektere Danmarks nationale og internationale forpligtelser, her-
under menneskerettighederne. Muligheden for at overdrage nødstedte personer til et tredje-
land vil afhænge af en konkret vurdering i hver enkelt situation, herunder om det kan ske i
overensstemmelse med non-refoulement princippet i bl.a. den europæiske menneskerettig-
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om hvilke forpligtelser/muligheder et skib under dansk flag i en NATO-ledet operation, der opdager et skib i nød i EU territorial farvand eller internationalt farvand, har til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
hedskonvention. For så vidt angår vurderingen af, om Tyrkiet anses for et sikkert tredjeland
i overensstemmelse med udlændingeloven, henvises til udlændinge-, integrations- og bo-
ligministerens besvarelse af spørgsmål nr. 42 fra Europaudvalget.
For god ordens skyld bør det oplyses, at den i spørgsmålet omtalte ministerforelæggelse
den 4. marts 2016 i Europaudvalget ikke fandt sted fra min side, men af udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren.
Med venlig hilsen
Peter Christensen