Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 29. januar 2016
Spørgsmål
Anerkender ministeren, at de udviklede lande er forpligtede til at levere minimum
100 mia. US dollars om året fra 2020 til 2025 til klimafinansiering, og hvad mener
ministeren, at Danmarks andel af de 100 milliarder US dollars er, og endelig hvor-
dan har ministeren fastsat dette niveau (er det i forhold til historiske udledninger,
nuværende drivhusgasudledning, BNP, klima-fodaftryk eller andet?)?
Svar
Regeringen lægger vægt på, at de udviklede lande, herunder Danmark, står ved
deres tilsagn om at mobilisere 100 mia. USD årligt til klimaindsatser i udviklings-
landene fra 2020 fra offentlige, private og alternative kilder. I Parisaftalen blev
målet om 100 mia. USD årligt fra 2020 bekræftet og videreført til at gælde frem til
2025.
Målet om 100 mia. USD er et kollektivt mål. Der er således ikke knyttet en byrde-
fordelingsnøgle til forpligtelsen. Derudover skal de 100 mia. USD, som nævnt
ovenfor, ikke kun komme fra offentlige midler, men også fra mobilisering af pri-
vat og alternativ klimafinansiering. Der er ikke fastlagt en fordelingsnøgle mellem
andelen af offentlig og privat finansiering. Det er derfor ikke muligt at sætte et tal
på Danmarks andel.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk