Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt
1602854_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) den 22. januar 2016
stillet følgende spørgsmål nr. 26 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26:
Vil ministeren med henvisning til dennes svar på spørgsmål nr. 22 til lovforslag L 87 (Ud-
skydelse af retten til familiesammenføring mm.) oplyse, hvorfor ministeren ikke i besvarel-
sen af spørgsmålet har gjort opmærksom på, at der verserer en sag mod Danmark ved EU-
Domstolen, hvor en 24-årig søn af en dansk lønmodtagere fra Tyrkiet kræver at få lov til at
komme til Danmark, og vil ministeren vurdere det potentielle omfang af tyrkiske statsbor-
gere, der under henvisning til denne sag vil kunne få adgang til Danmark?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 22 til L 87 lyder således:
”Vil ministeren uddybe begrundelsen for, at der ikke skal opkræves gebyrer
for tyrkere, eksempelvis i forbindelse med indgivelse af ansøgning om fami-
liesammenføring, tidsubegrænset ophold mv.? Og kan ministeren oplyse,
om tyrkere i øvrigt vil blive ramt af de øvrige stramninger i der foreslås med
lovforslaget?”
Spørgsmål nr. 22 vedrører lovforslag nr. L 87 og den eventuelle betydning, som dette lov-
forslag kunne have for tyrkiske statsborgere. Jeg fandt derfor ikke anledning til i den for-
bindelse at komme ind på en konkret verserende sag ved EU-Domstolen.
Den omhandlede sag, C-561/14, Genc, vedrører spørgsmålet om ret til opholdstilladelse til
et mindreårigt barn, der som 13-årig søgte om familiesammenføring med sin herboende
tyrkiske far, som er økonomisk aktiv.
Som Europaudvalget blev oplyst om i juni 2015, har Østre Landsret i forbindelse med sin
behandling af ankesagen ved kendelse af 3. december 2014 af egen drift forelagt en række
præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om stand still-klausulerne i tillægsprotokollen
til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80,
således som stand still-klausulerne er fortolket af EU-Domstolen, herunder i EU-
Domstolens dom af 10. juli 2014 i sag C-138/13, Dogan.
Dato: 23. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2016 - 809
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om verserende sag ved EU-Domstolen mod Danmark vedr. familiesammenføring, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Den 20. januar 2016 har generaladvokaten afgivet sit forslag til afgørelse af sagen. Gene-
raladvokatens forslag til afgørelse er ikke retligt bindende for hverken EU-Domstolen eller
medlemsstaterne. Det forventes, at EU-Domstolen vil træffe afgørelse i sagen tidligst i
løbet af 2-3 måneder. Når det sker, vil ministeriet vurdere dommens eventuelle betydning
for dansk ret.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål 25 stillet af Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2