Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
26. februar 2016
Besvarelse af spørgsmål 97 alm. del stillet af udvalget den 29. januar
2016 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at et givent område skal understøttes af til-
strækkelig infrastruktur, før en kommune kan lokalplanlægge boliger for
området, og at dette forhold i givet fald vil være en afgørende forhindring
for at etablere studieboliger i en 10-årig periode i universitetsbyernes
perspektivområder?
Svar:
Kommunerne har planlægningskompetencen og dermed kompetencen til
at planlægge for nye boliger. Kommunerne har også ansvaret for at sikre
den kommunale infrastruktur med fx kloaknet og veje. Det er således en
kommunal opgave at vurdere, om et område understøttes af tilstrækkelig
infrastruktur, allerede tilstedeværende eller planlagt, for, at der kan lokal-
planlægges for boliger på arealet.
Perspektivområder er områder, hvor kommunen på længere sigt, dvs.
efter den 12-årige periode som kommuneplanen omfatter, ønsker at plan-
lægge for byvækst, jf. planloven § 11, stk. 1. Planloven giver i dag ikke
mulighed for at planlægge for midlertidig anvendelse, heller ikke i per-
spektivområder. Etablering af midlertidige studieboliger i perspektivom-
råder er således, uanset infrastruktur, ikke muligt med den gældende
planlov. I nogle kommuner udgør perspektivområder gamle havne- og
industriområder, som allerede er kommune- og lokalplanlagte. I sådanne
områder er der heller ikke i dag mulighed for at dispensere fra en gæl-
dende lokalplan til opførelse af midlertidige studieboliger.
Regeringen har den 23. november 2015 fremlagt en samlet strategi for
vækst og udvikling i hele Danmark. I strategien foreslår regeringen en
liberalisering af planloven, hvor kommunerne bl.a. gives mulighed for at
dispensere fra lokalplaner. Udvidelsen vil bl.a. gøre det muligt at give
dispensation til etablering af midlertidige studieboliger i de perspektiv-
områder, hvor der foreligger en endnu ikke realiseret lokalplan. Dispen-
sationen må ikke stride mod uforenelige hensyn fx i forhold til støj eller
nærhed til risikovirksomheder. Det vil fortsat være kommunen, der skal
vurdere behovet for infrastruktur.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
35 29 10 01
CVR-nr. 10 09 24 85
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen