Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
26. februar 2016
Besvarelse af spørgsmål 96 alm. del stillet af udvalget den 29. januar
2016 efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren sikre, at erhvervsvirksomheders prisportaler for finansielle
produkter opnår lige konkurrencemæssige vilkår, herunder regulatoriske
vilkår, med de prisportaler, som udbydes af de finansielle brancheorgani-
sationer eller etableres af de statslige myndigheder, således at det private
marked for kommercielle prissammenligningsportaler kan opretholdes til
gavn for samfundet og forbrugerne?
Svar:
Det ligger mig meget på sinde, at der er et marked for private prissam-
menligningsportaler. Portalerne giver større gennemsigtighed, så forbru-
gerne får bedre mulighed for at være aktive og presse virksomhederne til
bedre priser og vilkår.
For at markedet kan virke effektivt, er det naturligvis vigtigt at sikre, at
de private portaler ikke bliver mødt med krav, der stiller dem så dårligt, at
konkurrencen med andre portaler bliver begrænset. I samme ombæring er
det dog vigtigt at håndtere det forhold, at private prissammenligningspor-
taler i nogle tilfælde er finansieret af de virksomheder, hvis priser frem-
går af portalen. I de tilfælde, hvor portalerne er i konkurrence med hinan-
den, kan det risikere at medvirke til en interessekonflikt, når portalerne
skal præsentere priser m.v. over for forbrugerne.
Hensynet til de forbrugere, som anvender portalen, vægtes højt, og even-
tuelle krav til prissammenligningsportaler skal sikre, at forbrugerne ikke
bliver vildledt, når de anvender portalen.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen