Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
25. februar 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 86 alm. del stillet af udvalget den 28. januar
2016.
Spørgsmål:
Under samrådet den 21. januar 2016 om de høje huslejer på københavn-
ske handelsstrøg, jf., ERU alm. del – samrådsspm M-P, oplyste ministe-
ren, at ministeren ville undersøge og drøfte problemstillingen med rele-
vante organisationer, herunder Dansk Erhverv og Ejendomsforeningen
Danmark. Vil ministeren i denne undersøgelse også inddrage spørgsmålet
om anvendelse af trappemodelløsninger i kontrakter om erhvervslejemål,
samt spørgsmålet om god advokatskik og domstolenes ressourcer og ind-
byde relevante organisationer for disse områder?
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at erhvervslejeloven bygger på et
grundlæggende princip om aftalefrihed,. Det betyder, at parterne som
udgangspunkt frit kan fastsætte lejen og reguleringen af denne i
erhvervslejeforhold efter de modeller m.v., som de kan blive enige om.
Jeg har ikke kendskab til indretningen eller omfanget af de
trappemodelløsninger, der spørges til, og jeg har ikke modtaget
henvendelser om, at der skulle være problemer med dem på markedet.
Brugen af sådanne modeller reguleres ikke i erhvervslejeloven, da det er
op til de parter, der indgår en aftale om erhvervslejemål, at blive enige
om, hvordan lejen reguleres. Jeg har derfor ikke til hensigt at lade de
såkaldte trappemodeller være en del af de videre drøftelser med
organisationerne. Fokus vil i stedet være på bestemmelserne om
regulering til markedsleje, som samrådet i januar 2016 drejede sig om.
For så vidt angår spørgsmålet om inddragelse af god advokatskik og dom-
stolenes ressourcer vil jeg, som jeg også påpegede under samrådet, henvi-
se til, at disse spørgsmål hører under justitsministerens ressort.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen