Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1605751_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
14. januar 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 62 alm. del stillet af udvalget den 8. januar
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7/1-16 fra Christian
Hartmann, Nørlev Strand, vedrørende stormflodsloven, jf. ERU alm. del -
bilag 114.
Svar:
Af henvendelsen fremgår, at Christian Hartmann ønsker stormflodsloven
udvidet således, at den også omfatter kystnære ejendomme som under
naturkatastrofer som storme eller orkaner helt eller delvist ødelægges som
følge af, at havet fjerner jorden under ejendommene.
I forhold til stormflodordningen kan jeg oplyse, at den nuværende lov om
stormflod og stormfald ikke dækker skader som følge af nedstyrtning af
klinter og klitter (kysterosion), da der ved lovens gennemførelse eksplicit
blev taget stilling til, at skader på kystnære ejendomme som følge af kyst-
erosion ikke skulle være omfattet af ordningen.
Det skyldes, at der ikke er tale om pludselig opståede skader, men skader,
som opstår som følge af en løbende og naturlig udvikling, der skyldes
kystens dynamik som følge af havets og vindes påvirkning.
Kystdirektoratet har oplyst, at der i det omtalte område forsvinder i gen-
nemsnit 1 til 2 meter kyst årligt, hvilket har været en kendt udfordring
siden starten af 1900 tallet, hvor den første kystsikring i området blev
etableret. En skade, som den i henvendelsen omtalte, er forudsigelig så
længe kysten ikke sikres mod erosion.
Jeg kan samtidig oplyse, at den tidligere miljøminister i 2014 igangsatte
et analysearbejde om hele den danske kystsikring. Analysen skal give et
samlet billede af, hvor risikoen for oversvømmelse og kysterosion er
størst og skal danne grundlag for en drøftelse af, hvordan der opnås en
omkostningseffektiv kystbeskyttelse, fokuseret hvor behovet er størst.
Regeringen vil forholde sig til analysen, når denne foreligger.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om ministerens vurdering af Christian Hartmanns forslag til ændring af stormflodsloven om indførsel af en bestemmelse om klitfald, herunder de økonomiske konsekvenser af indførelse af en sådan bestemmelse, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Jeg kan endelig forstå, at grundejerne i det omhandlede område i slutnin-
gen af 2015 efter aftale med Hjørring Kommune og Kystdirektoratet har
fået mulighed for at etablere den ønskede hårde kystsikring.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen